1 Мојсијева 21
1 И Господ походи Сару, као што беше рекао и учини Господ Сари као што беше казао.
Og Herren besøgte Sara, ligesom han havde sagt, og Herren gjorde ved Sara, efter som han havde talet.
2 Јер затрудне и роди Сара Авраму сина у старости његовој у исто време кад каза Господ.
Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham.
3 И Аврам надеде име сину који му се роди, ког му роди Сара, Исак.
Og Abraham kaldte sin Søns Navn, som var født ham, som Sara havde født ham, Isak.
4 И обреза Аврам сина свог Исака кад би од осам дана, као што му заповеди Бог.
Og Abraham omskar Isak sin Søn, der han var otte Dage gammel, ligesom Gud havde befalet ham.
5 А Авраму беше сто година кад му се роди син Исак.
Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev født ham.
6 А Сара рече: Бог ми учини смех; ко год чује, смејаће ми се.
Da sagde Sara: Gud har gjort mig til Latter; hver den, som hører dette, maa le ad mig.
7 И рече: Ко би рекао Авраму да ће Сара дојити децу? Ипак му родих сина у старости његовој.
Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara har givet Børn at die; thi jeg har født en Søn i hans Alderdom.
8 А кад дете дорасте да се одбије од сисе, учини Аврам велику гозбу онај дан кад одбише Исака од сисе.
Og Barnet vokste op og blev afvant, og Abraham gjorde et stort Gæstebud den Dag, Isak blev afvant.
9 И Сара виде сина Агаре Мисирке, која га роди Авраму, где се подсмева;
Og Sara saa Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, at han spottede.
10 Па рече Авраму: Отерај ову робињу са сином њеним, јер син ове робиње неће бити наследник с мојим сином, с Исаком.
Og hun sagde til Abraham: Uddriv denne Tjenestekvinde og hendes Søn; thi denne Tjenestekvindes Søn skal ikke arve med min Søn, med Isak.
11 А то Авраму би врло криво ради сина његовог.
Og det Ord behagede Abraham saare ilde for hans Søns Skyld.
12 Али Бог рече Авраму: Немој да ти је криво ради детета и ради робиње твоје. Шта ти је год казала Сара, послушај; јер ће ти се у Исаку семе прозвати.
Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenestekvinde; i hvad som helst Sara siger dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.
13 Али ћу и од сина робињиног учинити народ, јер је твоје семе.
Og jeg vil ogsaa gøre Tjenestekvindens Søn til et Folk, fordi han er din Sæd.
14 И Аврам устав ујутру рано, узе хлеба и мешину воде, и даде Агари метнувши јој на леђа, и дете, и отпусти је. А она отишавши луташе по пустињи вирсавској.
Da stod Abraham aarle op om Morgenen og tog Brød og en Flaske Vand og gav Hagar og lagde det paa hendes Skuldre og flyede hende Drengen og lod hende fare; da drog hun hen og for vild i Beersaba Ørken.
15 А кад неста воде у мешини, она баци дете под једно дрво,
Der Vandet var drukket af Flasken, da kastede hun Drengen under en af Buskene.
16 Па отиде колико се може стрелом добацити, и седе према њему; јер говораше: Да не гледам како ће умрети дете. И седећи према њему стаде гласно плакати.
Og hun gik og satte sig tværs overfor, efter at hun var gaaet et Pileskud derfra; thi hun sagde: Jeg vil ikke se paa Drengens Død. Saa satte hun sig tværs overfor og opløftede sin Røst og græd.
17 А Бог чу глас детињи, и анђео Божји викну с неба Агару, и рече јој: Шта ти је Агаро? Не бој се, јер Бог чу глас детињи оданде где је.
Da hørte Gud Drengens Røst, og Guds Engel raabte til Hagar af Himmelen og sagde til hende: Hvad fattes dig, Hagar? frygt intet; thi Gud har hørt Drengens Røst, der hvor han er.
18 Устани, дигни дете и узми га у наручје; јер ћу од њега учинити велик народ.
Staa op, opløft Drengen og hold fast paa ham med din Haand; thi jeg vil gøre ham til et stort Folk.
19 И Бог јој отвори очи, те угледа студенац; и отишавши напуни мешину воде, и напоји дете.
Og Gud oplod hendes Øjne, at hun saa en Vandbrønd, saa gik hun og fyldte Flasken med Vand og gav Drengen at drikke.
20 И Бог беше с дететом, те одрасте, и живеше у пустињи и поста стрелац.
Og Gud var med Drengen, og han vokste op og boede i Ørken og blev en Bueskytte.
21 А живеше у пустињи Фарану. И мати га ожени из земље мисирске.
Og han boede i den Ørken Paran, og hans Moder tog ham en Hustru af Ægyptens Land.
22 У то време рече Авимелех и Фихол војвода његов Авраму говорећи: Бог је с тобом у свему што радиш.
Og det skete paa den samme Tid, da talede Abimelek og Pikol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gør.
23 Закуни ми се сада Богом да нећеш преварити мене ни сина мог ни унука мог него да ћеш добро онако како сам ја теби чинио и ти чинити мени и земљи у којој си дошљак.
Saa sværg mig nu her ved Gud, at du ikke vil handle svigefuldt imod mig og min Søn og min Sønnesøn; efter den Miskundhed, som jeg har gjort mod dig, skal du gøre mod mig og mod Landet, i hvilket du har været fremmed.
24 А Аврам рече: Хоћу се заклети.
Da sagde Abraham: jeg vil sværge.
25 Али Аврам прекори Авимелеха за студенац, који узеше на силу слуге Авимелехове.
Og Abraham straffede Abimelek for den Vandbrønds Skyld, som Abimeleks Tjenere havde borttaget med Vold.
26 А Авимелех рече: Не знам ко је то учинио; нити ми ти каза, нити чух до данас.
Da svarede Abimelek: Jeg vidste ikke, hvem der gjorde dette, og du har heller ikke givet mig det til Kende, og jeg har heller ikke hørt det førend i Dag.
27 Тада Аврам узе оваца и говеда, и даде Авимелеху, и ухвати веру међу собом.
Da tog Abraham Faar og Kvæg og gav Abimelek, og de gjorde begge et Forbund.
28 А Аврам одлучи седам јагањаца из стада.
Og Abraham stillede syv Lam af Hjorden for sig selv.
29 А Авимелех рече Авраму: Шта ће оно седам јагањаца што си одлучио?
Da sagde Abimelek til Abraham: Hvad skulle, disse syv Lam her, som du stillede for sig selv?
30 А он одговори: Да примиш из моје руке оно седам јагањаца, да ми буде сведочанство да сам ја ископао овај студенац.
Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg har gravet denne Brønd.
31 Отуда се прозва оно место Вирсавеја, јер се онде заклеше обојица.
Derfor kaldte han dette Sted Beersaba; thi der svore de begge.
32 Тако ухватише веру на Вирсавеји. Тада се диже Авимелех и Фихол војвода његов, и вратише се у земљу филистејску.
Og de gjorde Forbund i Beersaba; da stod Abimelek op og Pikol, hans Stridshøvedsmand, og droge igen til Filisternes Land.
33 А Аврам посади луг на Вирсавеји, и онде призва име Господа Бога Вечног.
Og han plantede en Lund i Beersaba og paakaldte der Herrens, den evige Guds, Navn.
34 И Аврам живеше као дошљак у земљи филистејској много времена.
Og Abraham var fremmed i Filisternes Land en lang Tid.
