Књига пророка Језекиља 2
1 И рече ми: Сине човечји, устани на ноге да говорим с тобом.
Og han sa til mig: Menneskesønn! Stå op på dine føtter, så jeg kan tale med dig!
2 И уђе у ме дух кад ми проговори, и постави ме на ноге, и слушах Оног који ми говораше.
Og det kom ånd i mig da han talte til mig, og den fikk mig til å stå på mine føtter, og jeg hørte på ham som talte til mig.
3 И рече ми: Сине човечји, ја те шаљем к синовима Израиљевим, к народима одметничким, који се одметнуше мене; они и оци њихови бише ми неверни до овог дана.
Og han sa til mig: Menneskesønn! Jeg sender dig til Israels barn, til hedninger, oprørerne, som har gjort oprør mot mig; de og deres fedre har vært troløse mot mig helt til den dag idag.
4 К синовима тврдог образа и упорног срца шаљем те ја, па им реци: Тако вели Господ;
Og til barna med de frekke ansikter og hårde hjerter sender jeg dig, og du skal si til dem: Så sier Herren, Israels Gud.
5 И послушали или не послушали, јер су дом одметнички, нека знају да је пророк био међу њима.
Og enten de hører eller lar det være - for en gjenstridig ætt er de - så skal de vite at en profet har vært midt iblandt dem.
6 И ти, сине човечји, не бој их се нити се бој њихових речи, што су ти упорни и као трње и живиш међу скорпијама; не бој се њихових речи и не плаши се од њих што су дом одметнички.
Men du menneskesønn, frykt ikke for dem, og frykt ikke for deres ord! For nesler og torner er du omgitt av, og mellem skorpioner bor du. Frykt ikke for deres ord og bli ikke forferdet for deres åsyn! For en gjenstridig ætt er de.
7 Него им кажи речи моје, послушали или не послушали, јер су одметници.
Og du skal tale mine ord til dem enten de hører eller lar det være; for gjenstridige er de.
8 Али ти, сине човечји, слушај шта ћу ти казати, не буди непокоран као тај дом непокорни; отвори уста, и поједи шта ћу ти дати.
Men du menneskesønn, hør på det som jeg taler til dig! Vær ikke gjenstridig som den gjenstridige ætt! Lat op din munn og et det som jeg gir dig!
9 И погледах, а то рука пружена к мени, и гле, у њој савијена књига.
Og jeg så, og se, en hånd var rakt ut til mig, og i den var det en bokrull.
10 И разви је преда мном, и беше исписана изнутра и споља, и беше у њој написан плач и нарицање и јаох.
Og han bredte den ut foran mig, og der var skrevet på den både på fremsiden og på baksiden; det var klagesanger og sukk og ve-rop som var skrevet på den.
