Psalmi 119
1 Blago onima kojima je put èist, koji hode u zakonu Gospodnjem.
Salige de, hvis Vandel er fuldkommen, de, som vandrer i HERRENS Lov.
2 Blago onima koji èuvaju otkrivenja njegova, svijem srcem traže ga;
Salige de, der agter paa hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte,
3 Koji ne èine bezakonja, hode putovima njegovijem!
de, som ikke gør Uret, men vandrer paa hans Veje.
4 Ti si dao zapovijesti svoje, da se èuvaju dobro.
Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
5 Kad bi putovi moji bili upravljeni da èuvam naredbe tvoje!
O, maatte jeg vandre med faste Skridt, saa jeg holder dine Vedtægter!
6 Onda se ne bih postidio, pazeæi na zapovijesti tvoje;
Da skulde jeg ikke blive til Skamme, thi jeg saa hen til alle dine Bud.
7 Hvalio bih te s pravijem srcem, uèeæi se pravednijem zakonima tvojim.
Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærds Lovbud.
8 Èuvaæu naredbe tvoje, nemoj me ostaviti sasvijem.
Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
9 Kako æe mladiæ oèistiti put svoj? Vladajuæi se po tvojim rijeèima.
Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at holde sig efter dit Ord.
10 Svijem srcem svojim tražim tebe, ne daj mi da zaðem od zapovijesti tvojih.
Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 U srce svoje zatvorio sam rijeè tvoju, da ti ne griješim.
Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
12 Blagosloven si, Gospode! nauèi me naredbama svojim.
Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
13 Ustima svojim javljam sve sudove usta tvojih.
Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
14 Na putu otkrivenja tvojih radujem se kao za veliko bogatstvo.
Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
15 O zapovijestima tvojim razmišljam, i pazim na putove tvoje.
Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
16 Naredbama tvojim tješim se, ne zaboravljam rijeèi tvoje.
I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
17 Uèini milost sluzi svojemu, da bih živio i èuvao rijeè tvoju.
Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
18 Otvori oèi moje, da bih vidio èudesa zakona tvojega;
Oplad mine Øjne, at jeg maa skue de underfulde Ting i din Lov.
19 Gost sam na zemlji, nemoj sakriti od mene zapovijesti svojih.
Fremmed er jeg paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Iznemože duša moja želeæi bez prestanka poznati sudove tvoje.
Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
21 Ti si strašan prokletim oholicama, koje zastranjuju od zapovijesti tvojih.
Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
22 Odvrati od mene rug i sramotu, jer èuvam otkrivenja tvoja.
Vælt Haan og Ringeagt fra mig, thi jeg agter paa dine Vidnesbyrd.
23 Sjede knezovi i dogovaraju se na mene; a sluga tvoj razmišlja o naredbama tvojim.
Om Fyrster oplægger Raad imod mig, grunder din Tjener paa dine Vedtægter.
24 Otkrivenja su tvoja utjeha moja, savjetnici moji.
Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Raad.
25 Duša moja leži u prahu; oživi me po rijeèi svojoj.
I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
26 Kazujem putove svoje, i èuješ me; nauèi me naredbama svojim.
Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
27 Urazumi me o putu zapovijesti svojih, i razmišljaæu o èudesima tvojim.
Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde paa dine Undere.
28 Suze proliva duša moja od tuge, okrijepi me po rijeèi svojoj.
Af Kummer græder min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
29 Put lažni ukloni od mene i zakon svoj daruj mi.
Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Naade din Lov!
30 Put istini izbrah, zakone tvoje tražim.
Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attraar jeg.
31 Prionuh za otkrivenja tvoja, Gospode; nemoj me osramotiti.
Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
32 Putem zapovijesti tvojih trèim, jer si raširio srce moje.
Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at aande frit.
33 Pokaži mi, Gospode, put naredaba svojih, da ga se držim do kraja.
Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, saa jeg agter derpaa til Enden.
34 Urazumi me, i držaæu se zakona tvojega, i èuvati ga svijem srcem.
Giv mig Kløgt, saa jeg agter paa din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
35 Postavi me na stazu zapovijesti svojih, jer mi je ona omiljela.
Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
36 Privij srce moje k otkrivenjima svojim, a ne k lakomstvu.
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
37 Odvrati oèi moje da ne gledaju ništavila, putem svojim oživi me.
Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38 Ispuni sluzi svojemu rijeè svoju da te se boji.
Stadfæst for din Tjener dit Ord, saa jeg lærer at frygte dig.
39 Ukloni rug moj, kojega se plašim; jer su sudovi tvoji blagi.
Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40 Mile su mi zapovijesti tvoje, pravdom svojom oživi me.
Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41 Neka doðe na me milost tvoja, Gospode, pomoæ tvoja po rijeèi tvojoj.
Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42 I ja æu odgovoriti onome koji me ruži; jer se uzdam u rijeè tvoju.
saa jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler paa dit Ord.
43 Nemoj uzeti nigda od usta mojih rijeèi istine, jer èekam sudove tvoje.
Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier paa dine Lovbud.
44 I èuvaæu zakon tvoj svagda, dovijeka i bez prestanka.
Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45 Hodiæu slobodno, jer tražim zapovijesti tvoje.
jeg vil vandre i aabent Land, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
46 Govoriæu o otkrivenjima tvojim pred carevima, i neæu se stidjeti.
Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47 Tješiæu se zapovijestima tvojim, koje ljubim.
jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højligen elsker;
48 Ruke svoje pružam k zapovijestima tvojim, koje ljubim, i razmišljam o naredbama tvojim.
jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde paa dine Vedtægter.
49 Opomeni se rijeèi svoje k sluzi svojemu, na koju si mi zapovjedio da se oslanjam.
Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig haabe.
50 U nevolji mojoj tješi me što me rijeè tvoja oživljava.
Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51 Oholi mi se rugaju veoma; ali ja ne otstupam od zakona tvojega.
De frække haaned mig saare, dog veg jeg ej fra din Lov.
52 Pamtim sudove tvoje od iskona, Gospode, i tješim se.
Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53 Gnjev me obuzima na bezbožnike, koji ostavljaju zakon tvoj.
Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54 Naredbe su tvoje pjesma moja u putnièkom stanu mojem.
Dine Vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Noæu pominjem ime tvoje, Gospode, i èuvam zakon tvoj.
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56 To je moje, da èuvam zapovijesti tvoje.
Det blev min lykkelige Lod: at agte paa dine Befalinger.
57 Dio moj ti si, Gospode; naumio sam èuvati rijeèi tvoje.
Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58 Molim ti se iz svega srca, smiluj se na me po rijeèi svojoj.
Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig naadig efter dit Ord!
59 Razmatram putove svoje, i obraæam noge svoje k otkrivenjima tvojim.
Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Hitim, i ne zatežem se èuvati zapovijesti tvoje.
Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61 Mreže bezbožnièke opkoliše me, ali zakona tvojega ne zaboravljam.
De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62 U po noæi ustajem da te slavim za pravedne sudove tvoje.
Jeg staar op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63 U zajednici sam sa svima koji se tebe boje i koji èuvaju zapovijesti tvoje.
Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64 Dobrote je tvoje, Gospode, puna sva zemlja; naredbama svojim nauèi me.
Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65 Uèinio si dobro sluzi svojemu, Gospode, po rijeèi svojoj.
Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66 Dobroj misli i znanju nauèi me, jer zapovijestima tvojim vjerujem.
Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror paa dine Bud.
67 Prije stradanja svojega lutah, a sad èuvam rijeè tvoju.
Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68 Ti si dobar, i dobro èiniš; nauèi me naredbama svojim.
God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69 Oholi pletu na mene laž, ali se ja svijem srcem držim zapovijesti tvojih.
De frække tilsøler mig med Løgn, men paa dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70 Zadriglo je srce njihovo kao salo, a ja se tješim zakonom tvojim.
Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71 Dobro mi je što stradam, da se nauèim naredbama tvojim.
Det var godt, at jeg blev ydmyget, saa jeg kunde lære dine Vedtægter.
72 Miliji mi je zakon usta tvojih nego tisuæe zlata i srebra.
Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73 Ruke tvoje stvorile su me i naèinile me; urazumi me, i nauèiæu se zapovijestima tvojim.
Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt, saa jeg kan lære dine Bud!
74 Koji se tebe boje, vidjeæe me, i radovaæe se što se uzdam u tvoju rijeè.
De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier paa dit Ord.
75 Znam da su sudovi tvoji, Gospode, pravedni, i po pravdi me karaš.
HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76 Neka bude dobrota tvoja utjeha moja, kao što si rekao sluzi svojemu.
Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77 Neka doðe k meni milosrðe tvoje, i oživim; jer je zakon tvoj utjeha moja.
Din Barmhjertighed finde mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min Lyst.
78 Nek se postide oholi; jer me bez krivice oboriše. Ja razmišljam o zapovijestima tvojim.
Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder paa dine Befalinger.
79 Nek se obrate k meni koji se tebe boje, i koji znadu otkrivenja tvoja.
Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80 Srce moje neka bude savršeno u naredbama tvojim, da se ne postidim.
Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81 Èezne duša moja za spasenjem tvojim, rijeè tvoju èekam.
Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier paa dit Ord.
82 Èeznu oèi moje za rijeèju tvojom; govorim: kad æeš me utješiti?
Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: »Hvornaar mon du trøster mig?«
83 Postadoh kao mijeh u dimu, ali tvojih naredaba ne zaboravih.
Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84 Koliko æe biti dana sluge tvojega? Kad æeš suditi onima koji me gone?
Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Naar vil du dømme dem, der forfølger mig?
85 Oholi iskopaše mi jamu nasuprot zakonu tvojemu.
De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86 Sve su zapovijesti tvoje istina; bez krivice me gone, pomozi mi.
Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87 Umalo me ne ubiše na zemlji, ali ja ne ostavljam zapovijesti tvojih.
De har næsten tilintetgjort mig paa Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88 Po milosti svojoj oživi me, i èuvaæu otkrivenja usta tvojih.
Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89 Dovijeka je, Gospode, rijeè tvoja utvrðena na nebesima,
HERRE, dit Ord er evigt, staar fast i Himlen.
90 Od koljena do koljena istina tvoja; ti si postavio zemlju, i stoji.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den staar fast.
91 Po tvojoj naredbi sve stoji sad; jer sve služi tebi.
Dine Lovbud staar fast, de holder dine Tjenere oppe.
92 Da nije zakon tvoj bio utjeha moja, poginuo bih u nevolji svojoj.
Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93 Zapovijesti tvojih neæu zaboraviti dovijeka, jer me njima oživljavaš.
Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Ja sam tvoj, pomozi mi, jer tražim zapovijesti tvoje.
Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
95 Bezbožnici gledaju da me ubiju; a ja razmišljam o tvojim otkrivenjima.
De gudløse lurer paa at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96 Svemu savršenome vidjeh kraj; ali je zapovijest tvoja veoma široka.
For alting saa jeg en Grænse, men saare vidt rækker dit Bud.
97 Kako ljubim zakon tvoj! Vas dan mislim o njemu.
Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg paa den.
98 Zapovijest tvoja èini me mudrijega od neprijatelja mojih; jer je sa mnom uvijek.
Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99 Razumniji postah od svijeh uèitelja svojih; jer razmišljam o tvojim otkrivenjima.
Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder paa dine Vidnesbyrd.
100 Mudriji sam od staraca; jer zapovijesti tvoje èuvam.
Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter paa dine Bud.
101 Od svakoga zloga puta zaustavljam noge svoje, da bih èuvao rijeè tvoju.
Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102 Od naredaba tvojih ne otstupam; jer si me ti nauèio.
Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103 Kako su slatke jeziku mojemu rijeèi tvoje, slaðe od meda ustima mojima!
Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104 Od zapovijesti tvojih postadoh razuman; toga radi mrzim na svaki put lažni.
Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, saa jeg hader al Løgnens Vej.
105 Rijeè je tvoja žižak nozi mojoj, i vidjelo stazi mojoj.
Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys paa min Sti.
106 Zakleh se da æu èuvati naredbe pravde tvoje, i izvršiæu.
Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107 Poništen sam veoma, Gospode, oživi me po rijeèi svojoj.
Jeg er saare ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108 Neka ti bude ugodna, Gospode, dobrovoljna žrtva usta mojih, i sudovima svojim nauèi me.
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109 Duša je moja u ruci mojoj neprestano u nevolji; ali zakona tvojega ne zaboravljam.
Altid gaar jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110 Bezbožnici su mi metnuli zamku; ali od zapovijesti tvojih ne zastranih.
De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111 Prisvojih otkrivenja tvoja zavavijek; jer su radost srcu mojemu.
Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112 Privolio sam srce svoje da tvori naredbe tvoje navijek, do kraja.
Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113 Koji prestupaju zakon, ja na njih mrzim, a zakon tvoj ljubim.
Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114 Ti si zaklon moj i štit moj; rijeè tvoju èekam.
Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier paa dit Ord.
115 Idite od mene, bezakonici! I èuvaæu zapovijesti Boga svojega.
Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116 Ukrijepi me po rijeèi svojoj i biæu živ, i nemoj me osramotiti u nadanju mom.
Støt mig efter dit Ord, at jeg maa leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Haab!
117 Utvrdi me, i spašæu se, i razmišljaæu o naredbama tvojim bez prestanka.
Hold mig oppe, at jeg maa frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118 Obaraš sve koji otstupaju od naredaba tvojih; jer su pomisli njihove laž.
Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119 Kao gar bacaš sve bezbožnike na zemlji; toga radi omilješe mi otkrivenja tvoja.
For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Drkæe od straha tvojega tijelo moje, i sudova tvojih bojim se.
Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121 Èinim sud i pravdu, ne daj me onima koji me gone.
Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122 Odbrani slugu svojega na dobro njegovo, da mi ne èine sile oholi.
Gaa i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123 Oèi moje èeznu za spasenjem tvojim i za rijeèju pravde tvoje.
Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124 Uèini sluzi svojemu po milosti svojoj, i naredbama svojim nauèi me.
Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125 Ja sam sluga tvoj; urazumi me, i poznaæu otkrivenja tvoja.
Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd!
126 Vrijeme je da Gospod radi; oboriše zakon tvoj.
Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127 Toga radi ljubim zapovijesti tvoje veæma nego zlato i drago kamenje.
Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128 Toga radi zapovijesti tvoje držim da su vjerne, na svaki put lažni mrzim.
Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129 Divna su otkrivenja tvoja; zato ih èuva duša moja.
Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl paa dem.
130 Rijeèi tvoje kad se jave, prosvjetljuju i urazumljuju proste.
Tydes dine Ord, saa bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131 Otvoram usta svoja da odahnem, jer sam žedan zapovijesti tvojih.
Jeg aabned begærligt min Mund, thi min Attraa stod til dine Bud.
132 Pogledaj me i smiluj se na me, kao što radiš s onima koji ljube ime tvoje.
Vend dig til mig og vær mig naadig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133 Tvrdi stope moje u rijeèi svojoj, i ne daj nikakome bezakonju da oblada mnom.
Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret faa Magten over mig!
134 Izbavi me od nasilja ljudskoga, i èuvaæu zapovijesti tvoje.
Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg maa holde dine Befalinger!
135 Svjetlošæu lica svojega obasjaj slugu svojega, i nauèi me naredbama svojim.
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136 Oèi moje liju potoke, zato što ne èuvaju zakona tvojega.
Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137 Pravedan si, Gospode, i pravi su sudovi tvoji.
Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138 Javio si pravdu u otkrivenjima svojim, i istinu cijelu.
Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab saa saare.
139 Revnost moja jede me, zato što moji neprijatelji zaboraviše rijeèi tvoje.
Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140 Rijeè je tvoja veoma èista, i sluga je tvoj veoma ljubi.
Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141 Ja sam malen i poništen, ali zapovijesti tvojih ne zaboravljam.
Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142 Pravda je tvoja pravda vjeèna, i zakon tvoj istina.
Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143 Tuga i nevolja naðe me, zapovijesti su tvoje utjeha moja.
Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144 Vjeèna je pravda u otkrivenjima tvojim; urazumi me, i biæu živ.
Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg maa leve!
145 Vièem iz svega srca: usliši me, Gospode; saèuvaæu naredbe tvoje.
Jeg raaber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter paa dine Vedtægter.
146 Prizivam te, pomozi mi; držaæu se otkrivenja tvojih.
Jeg raaber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147 Pretjeèem svanuæe, i vièem; rijeè tvoju èekam.
Aarle raaber jeg til dig om Hjælp og bier paa dine Ord.
148 Pretjeèu oèi moje jutrenju stražu, da bih razmišljao o rijeèi tvojoj.
Før Nattevagtstimerne vaager mine Øjne for at grunde paa dit Ord.
149 Èuj glas moj po milosti svojoj, Gospode; po sudu svojemu oživi me.
Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150 Prikuèuju se koji ljube bezakonje; udaljili su se od zakona tvojega.
De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151 Ti si blizu, Gospode, i sve su zapovijesti tvoje istina.
Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152 Odavna znam za otkrivenja tvoja, da si ih postavio zavavijek.
For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153 Pogledaj nevolju moju, i izbavi me, jer ne zaboravljam zakona tvojega.
Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154 Primi se stvari moje, i odbrani me; po rijeèi svojoj oživi me.
Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155 Daleko je od bezbožnika spasenje, jer se ne drže naredaba tvojih.
Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke paa Sinde.
156 Milosrðe je tvoje, Gospode, veliko; po pravome sudu svom oživi me.
Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157 Mnogo je protivnika mojih i neprijatelja mojih; ali ja ne otstupam od otkrivenja tvojih.
Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158 Vidim odmetnike, i mrsko mi je; jer ne èuvaju rijeèi tvoje.
Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159 Gledaj, kako ljubim zapovijesti tvoje, Gospode, po milosti svojoj oživi me.
Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160 Osnova je rijeèi tvoje istina, i vjeèan je svaki sud pravde tvoje.
Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161 Knezovi me gone ni za što, ali se srce moje boji rijeèi tvoje.
Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162 Radujem se rijeèi tvojoj kao onaj koji zadobije velik plijen.
Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163 Mrzim na laž i gadim se na nju, ljubim zakon tvoj.
Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164 Sedam puta na dan hvalim te za sudove pravde tvoje.
Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165 Velik mir imaju oni koji ljube zakon tvoj, i u njih nema spoticanja.
Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166 Èekam spasenje tvoje, Gospode, i zapovijesti tvoje izvršujem.
Jeg haaber paa din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167 Duša moja èuva otkrivenja tvoja, i ja ih ljubim veoma.
Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem saare kære.
168 Èuvam zapovijesti tvoje i otkrivenja; jer su svi putovi moji pred tobom.
Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169 Neka izaðe tužnjava moja preda te, Gospode! Po rijeèi svojoj urazumi me.
Lad min Klage naa frem for dit Aasyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170 Neka doðe moljenje moje preda te! Po rijeèi svojoj izbavi me.
Lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, frels mig efter dit Ord!
171 Usta æe moja pjevati hvalu, kad me nauèiš naredbama svojim.
Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172 Jezik æe moj kazivati rijeè tvoju, jer su sve zapovijesti tvoje pravedne.
Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173 Neka mi bude ruka tvoja u pomoæi; jer mi omilješe zapovijesti tvoje;
Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174 Žedan sam spasenja tvojega, Gospode, i zakon je tvoj utjeha moja.
Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175 Neka živi duša moja i tebe hvali, i sudovi tvoji neka mi pomogu.
Gid min Sjæl maa leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176 Zaðoh kao ovca izgubljena: traži slugu svojega; jer zapovijesti tvojih ne zaboravih.
Farer jeg vild som det tabte Faar, saa opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
