< Rae-fafo' Mata Feu' 5 >

1 Basa ma au ita baliꞌ manaendoꞌ sia kadꞌera parendaꞌ naa. Ana toꞌu susura neneluluꞌ saa sia lima onan. Lululuꞌ naa nenesuraꞌ sofeꞌ dꞌeaꞌ-mataꞌ ma nenesegel mates sia mamanaꞌ hitu.
Og jeg så i hans højre Hånd, som sad på Tronen, en Bog, beskreven indeni og udenpå, forseglet med syv Segl.
2 Basa ma au ita ate sa mia sorga manaseliꞌ tebꞌe. Ana natane nahereꞌ nae, “Seka naꞌena hak sefi segel ma baca susura naa?”
Og jeg så en vældig Engel, som udråbte med høj Røst: Hvem er værdig til at åbne Bogen og bryde dens Segl?
3 Natane taꞌo naa, te nda hambu esa naꞌena hak sefi susura naa, ma baca isin sa. Mae sia sorga do raefafoꞌ, nda hambu esa naꞌena hak sa. Sia atahori mates ra mamanan o nda hambu sa boe.
Og ingen i Himmelen, ej heller på Jorden, ej heller under Jorden, formåede at åbne Bogen eller at se i den.
4 Ita taꞌo naa, ma au nggae ei-ei, huu nda hambu atahori esa naꞌena hak sefi, ma baca isin sa.
Og jeg græd såre, fordi ingen fandtes værdig til at åbne Bogen eller at se i den.
5 Basa ma esa mia malangga ka 24 ra, olaꞌ no au nae, “We, toronooꞌ! Afiꞌ nggae. Huu mane Daud a tititi-nonosin esa manaseliꞌ, ara roꞌe E rae, singa mia leo Yahuda. Ana mbesiꞌ nalutu basa deꞌulakaꞌ ra ena. De naꞌena hak sefi segel a, ma baca susura naa isin.”
Og en af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! se, sejret har Løven af Judas Stamme, Davids Rodskud, så han kan åbne Bogen og dens syv Segl.
6 Rena taꞌo naa ma, au ita Lombo Anaꞌ esa ririi sia banda kahaa manaseliꞌ ra ro malangga ka 24 mana endoꞌ rereoꞌ kadꞌera parendaꞌ a, taladꞌa nara. Lombo Anaꞌ a, onaꞌ parna nenembauꞌ ena. Suran hitu ma matan o hitu boe. Mata deke kahitu nara, onaꞌ Dula-dalen mana naꞌena mata-aoꞌ hitu a boe. Lombo Anaꞌ a haitua see ndule basa raefafoꞌ ena.
Og jeg så, midt imellem Tronen med de fire Væsener og de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet: det havde syv Horn og syv Øjne, hvilke ere de syv Guds Ånder, som ere udsendte til hele Jorden.
7 Basa ma au ita Lombo Anaꞌ a nisiꞌ Mana endoꞌ sia kadꞌera parendaꞌ a, de haꞌi susura neneluluꞌ naa mia Lima onan.
Og det kom og tog Bogen af hans højre Hånd, som sad på Tronen.
8 Leleꞌ Lombo Anaꞌ a haꞌi susura ma, banda kahaa manaseliꞌ ra, ro malangga ka 24 ra, sendeꞌ lululangga nara beꞌutee sia matan. Ara esa-esaꞌ toꞌu maliiꞌ ra onaꞌ sasando, no manggo liloꞌ esa, neneisiꞌ no kemenyan fo rae dede tao masu maꞌameniꞌ. Hau raa maꞌameniꞌ naa, naeni Lamatualain atahori nara hule-oꞌe nara.
Og da det tog Bogen, faldt de fire Væsener og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskåle fyldte med Røgelse, som er de helliges Bønner.
9 Basa ma basa see sodꞌa sosodꞌa feuꞌ sa, oi: “Lombo Anaꞌ ia, nandaa simbo susura ia. Lombo Anaꞌ ia, naꞌena hak sefi segel a. Huu Ana nenetatiꞌ daiꞌ ena. basa ma Lamatualain pake raa Na, fo soi-tefa neu basa atahori mia basa leo ma nusaꞌ ra, fo ruma bisa dadꞌi Lamatualain atahorin. No taꞌo naa, atahori mia basa dedꞌeat ma negara, bisa dadꞌi Lamatualain bobꞌonggin.
Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogen og åbne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod købte til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungemål og Folk og Folkeslag,
10 Lombo Anaꞌ ia, naꞌabꞌue nala basa se, dadꞌi nusaꞌ esa. Lombo Anaꞌ ia, tengga nala se, dadꞌi Lamatualain atahori mana tao-ues nara. Dei fo ara toꞌu parendaꞌ sia raefafoꞌ. Dei fo ara tao-ues fee Lamatualain sia raefafoꞌ.”
og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Præster, og de skulle være Konger på Jorden.
11 Basa ma, au botiꞌ mata ngga, ma rena hara monaeꞌ sa. Ma ita banda kahaa manaseliꞌ ra, ro malangga ka 24 ra, ma Lamatuaꞌ ate nara hetar mia sorga. Ate naa ra, naen seli, losa juta-juta.
Og jeg så, og jeg hørte rundt om Tronen og Væsenerne og de Ældste en Røst af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange Titusinder, og Tusinder Gange Tusinder,
12 Basa se sodꞌa rahereꞌ oi, “Hai soꞌu minanaru Lombo Anaꞌ mana nenetati-daiꞌ naa, Huu Eni mana nandaa simbo hai koa-kio ma! Eni koasan, monaen seli. Eni suꞌi na, naen seli. Eni dudꞌuꞌan, tandeꞌ. Maꞌaderen, manaseliꞌ tebꞌe. Hai soꞌu minanaru naran. Hai fee hadꞌa-hormat neu E. Hai koa-kio E.”
og de sagde med høj Røst: Værdigt er Lammet, det slagtede, til at få Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og Ære og Pris og Velsignelse!
13 Basa na ma, au rena sosodꞌat esa fai. Mia basa masodꞌaꞌ ra, mae sia sorga, raefafoꞌ, ma tasiꞌ rala, basa se soꞌu hara nara fo sodꞌa-helo. Mia atahori mates mamana nara o, ara sodꞌa-helo tungga. Basa se sodꞌa-helo rae, “Hai koa-kio Lamatualain manaendoꞌ sia kadꞌera parendaꞌ ia. Hai o soꞌu minanaru Lombo Anaꞌ ia. Hai fee hadꞌa-hormat neu Se. Hai beꞌutee neu Se. Huu Sira toꞌu parendaꞌ rakandooꞌ a! Ma Sira koasan nda manabasaꞌ sa!” (aiōn g165)
Og hver Skabning, som er i Himmelen og på Jorden og under Jorden og på Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder på Tronen, og Lammet tilhører Velsignelsen og Æren og Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder! (aiōn g165)
14 Basa ma, banda kahaaꞌ manaseliꞌ naa ra, rataa rakandondoꞌ a rae, “Naa tebꞌe! Naa tebꞌe ena!” Boe ma malangga karua nulu haaꞌ naa ra sendeꞌ lululangga nara fai de beꞌutee neu Lamatualain no Lombo Anaꞌ naa.
Og de fire Væsener sagde: Amen! Og de Ældste faldt ned og tilbade.

< Rae-fafo' Mata Feu' 5 >