Lukas 15
1 Leleꞌ naa, atahori mana edꞌa bꞌea ma atahori nda papakeꞌ laen ra sa, akaꞌ rema risiꞌ Yesus fo rae rena E. Te atahori Yahudi ra rae fee se atahori nda maloleꞌ sa.
Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
2 Atahori Farisi ro meser agama Yahudi ra rita taꞌo naa ma unggu-remu rae, “Ciih! Atahori ia naꞌabꞌue no atahori nda papakeꞌ ra sa. Lenaꞌ fai Ana endoꞌ naa no se boe!”
Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem."
3 Yesus rena taꞌo naa ma, Ana dui fee se nekendandaaꞌ nae,
Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
4 “Mete ma mia hei ia hambu atahori sa naꞌena bibꞌi lombo natun esa. Boe ma mopo hendi esa. Oras ia atahori naa musi tao sa? Neꞌo ana lao hela bibꞌi lombo ka sio nulu sioꞌ ra reu lenuꞌ sa, ma neu sangga losa ana nita baliꞌ bibꞌi lombo mana mopoꞌ a.
"Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
5 Leleꞌ ana nita baliꞌ bibꞌi lombo naa, ma nasaa nendi baliꞌ e no nemehoꞌot.
Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.
6 Losa ume, ma ana noꞌe nala nonoon nara, de nafadꞌe se nae, ‘Wae! Hei ima mimihoꞌo mo au dei! Huu au ita baliꞌ bibꞌi lombo mana mopoꞌ ngga ena.’
Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.
7 Naa, sia sorga o onaꞌ naa boe. mete ma hambu atahori mana tao salaꞌ sa dꞌoaꞌ ena, fo baliꞌ nisiꞌ Lamatuaꞌ, na basa mana sia sorga ra ramahoꞌo. Ara romahoꞌo lenaꞌ huu atahori esa mana bali nisiꞌ Lamatua, mia atahori ka sionulu sioꞌ fo mana rasodꞌa no ndoo-tetuꞌ, ma nda laoꞌ sala dalaꞌ sa.”
Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
8 Boe ma Yesus dui nekendandaaꞌ esa fai nae, “Hambu mama esa naꞌena doi fulaꞌ sanahulu. Te, mopo hendi esa. Oras ia, ana nae tao saa o? Neꞌo ana neu nambilaꞌ lambu fo dꞌelo sia bee-bꞌee, ma ngganggai ume a losa mamana makabiaꞌ ra, fo sangga dꞌoiꞌ naa no malolole.
Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9 Leleꞌ ana nita baliꞌ dꞌoiꞌ naa ma, ana neu noꞌe atahori ume titia nara, de nafadꞌe nae, Woi! ima fo mimihoꞌo mo au dei! Huu au ita baliꞌ doi mana mopo ngga ena!’
Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
10 Sia sorga o onaꞌ naa boe. Mete ma hambu atahori mana tao salaꞌ sa dꞌoaꞌ, de baliꞌ nisiꞌ Lamatuaꞌ, na, basa dedꞌenuꞌ sia sorga ramahoꞌo seli boe.”
Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig."
11 Yesus tute oꞌolan nendiꞌ nekendandaaꞌ laen esa fai nae, “Hambu amaꞌ sa no anan touꞌ rua.
Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.
12 Lao esa, ana murin nafadꞌe aman nae, ‘Amaꞌ e! Banggi fee au hata-hetoꞌ ra leo! Boe ma aman babꞌanggi hata-hetoꞌ ra fee neu ruꞌa se.
Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
13 Nda dooꞌ sa ma, ana muriꞌ a seo hendi ena nara. De ana mboti bꞌua-baꞌu nara, boe ma lao nisiꞌ nusa dodꞌooꞌ. Sia naa, ana ngganggari doi nara no nesodꞌat sosoa aoꞌ.
Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
14 Leleꞌ doi nara basa ma, ndoe-laꞌas manaseliꞌ dai nusaꞌ naa, de ana o nasodꞌa toꞌa-taa nala seli.
Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
15 Boe ma neu sangga ues. Atahori sa sia nusaꞌ naa simbo e de denu e hani fafi nara.
Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.
16 Huu anaꞌ naa nda nabeꞌi ndondoen sa ena, de ana nae naa fafi ra nanaat na. Huu nda hambu atahori esa fee ne nanaat sa boe.
Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.
17 Dodꞌoo ma ana duꞌa neu-nema nae, ‘Sia ama ngga umen, basa atahori mana tao-ues ra hambu raa losa raꞌabꞌeta. Te au sia ia aeꞌ a mate ndoes ena.
Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
18 Malole lenaꞌ, au baliꞌ isiꞌ ama ngga. Fo ufadꞌe ae, “Amaꞌ! Au tao sala monaeꞌ ena neu Lamatuaꞌ ma amaꞌ boe.
Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
19 Au nda undandaa dadꞌi amaꞌ anan sa ena. Sadꞌi amaꞌ simbo au dadꞌi ate sia amaꞌ umen, o naa malole boe!’”
jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
20 Ana duꞌa nala taꞌo naa ma, fela de baliꞌ nisiꞌ aman umen. Feꞌe sia dodꞌooꞌ te toulasiꞌ a nita e, ma tudꞌa kasian mbali e. Ana onda mia umen de nela-nelaꞌ neu soru anan mana baliꞌ a. De ana holu ma idꞌu e.
Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
21 Boe ma anaꞌ a olaꞌ no aman nae, ‘Amaꞌ! Au tao sala monaeꞌ neu Lamatuaꞌ ma amaꞌ. Au nda undandaa dadꞌi anam sa ena.’
Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
22 Te aman parenda tuteꞌ atahori mana tao ues nara nae, ‘Woi! Lailai, e! Mii haꞌi mendi badꞌu meulauꞌ seli a! fo fee ne pake. Olu ndeli neu lima uꞌun, ma sapatu neu ei nara.
Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;
23 Mii lea mala sapi mbarunaꞌ naa fo tati, te hita tae feta-dote teu esa.
og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
24 Huu ana ngga ia onaꞌ mana mateꞌ ena, te ia naa ana nasodꞌa baliꞌ ena. Ana mopo, te ia naa au hambu baliꞌ e ena.’ Olaꞌ basa taꞌo naa ma, ara feta-dꞌote boe.
Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
25 Leleꞌ naa, ana uluꞌ a nese ume, huu ana neu tao ues sia osi rala. Leleꞌ ana baliꞌ ma, feꞌe sia dodꞌooꞌ te ana rena atahori raꞌaminaꞌ lii-liiꞌ ma lendo-foti.
Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
26 Boe ma ana noꞌe nala mana tao ues esa, de natane nae, ‘Woi! Tao rarameꞌ saa ia?’
Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
27 Atahori mana tao ues a nataa nae, ‘Malangga odꞌi ma nema ena. Dadꞌi amaꞌ, denu tati sapi fo tao fefeta monaeꞌ, huu anan baliꞌ no sodꞌaꞌ.’
Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.
28 Rena taꞌo naa, ma ana uluꞌ a namanasa. Ana nda nau ume rala neu sa ena. Boe ma aman nema de kokoe e ume rala neu.
Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
29 Te ana namue nae, ‘Amaꞌ! Dꞌuꞌa sobꞌa dei! Dꞌoon basa ia au tao ues itaꞌ mamate ngga onaꞌ ate fee amaꞌ. Au nda ulena-langga neu amaꞌ hihii-nanaun sa. Onaꞌ naa o, amaꞌ nda feꞌe fee mita au hie anaꞌ esa fo tao fefetas umuhoꞌo o nonoo nggara sa boe.
Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
30 Tao-tao te amaꞌ ana mana ngganggari hata-hetoꞌ a, neu naꞌaminaꞌ no inaꞌ ra de nabasaꞌ amaꞌ dꞌoin. Ana baliꞌ nema ma, amaꞌ tati sapi malolen seli de tao fefeta monaeꞌ fee ne.’
Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
31 Te aman nataa nae, ‘Ana susue ngge! Rena malolole! Leo mo au doo basa ia ena. Basa saa fo amaꞌ enan, naa ra o ho enam boe.
Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
32 Te oras ia hita musi feta-dꞌote tamahoꞌo, huu odꞌim ia. Feꞌesaꞌan, onaꞌ ana mate ena, te ia naa nasodꞌa baliꞌ ena. Ana mopo ena, te ia naa hambu baliꞌ e ena.’”
Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden."
