Psalms 55

1 MAIN Kot, kom kotin ereki ai kapakap, o kom der rirwei jan mon ai nidinid.

(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

2 Kom kotin mani ia o kotin japen ia. Pwe i kin janjalon jili o janejanki,

lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,

3 Pwe nil en ai imwintiti kin kainjenjued ia o me doo jan Kot akan kin pakipaki ia; pwe re kin men wia jued on ia, o re kin kailon kin ia.

jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

4 Monion i majapwekada nan kapek i, o majak en mela lel on ia.

Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

5 Majak o rerer lel don ia; wapon kadupal ia di.

Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.

6 I apindada: O ma pa I ka dueta pa en muroi, pwen pirwei o mi ekij waja.

Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

7 I ap pan pirla waja doo, o kaukajon jap tan.

ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)

8 I pan madanlan wajan moleilei mon melimel o katau.

Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

9 Main Ieowa, kom kotin kawuk pajan lo arail, o kotin kajore ir ala, pwe i kilekilan, me toun kanim o kin weit o Akamai pena.

Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

10 Mepukat kin wiaui ni ran o ni pon pon arail kel takai, o a dir en apwal o dodok kan.

de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;

11 Me jued akan kin kaunda kanim o; o tou a kan jota kin muei jan likam o kotaue.

Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

12 Ma ai imwintiti pan wia jued on ia, I jota pan injenoki, o ma me kailon kin ia pan pei on ia, I pan ruki jan mo a.

Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

13 A koe, ai warok, o kompole pa I o kij ai.

men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

14 Pwe kitail minimin penaer nan pun atail, Kitail wiaki eu nan pun en pokon nan tanpaj en Kot.

og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

15 Mela en madan lel won irail, pwe ren lokidokila nan wajan mela ni ar memaur; pwe im arail o lol arail me dir en morjued. (Sheol h7585)

Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)

16 A I pan likwir on Kot, o Ieowa pan kotin jauaja ia.

Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

17 Nin jautik, o ni manjan, o nin jauaj I pan janejan o weiwer, a ap pan kotin mani nil ai.

Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

18 A pan kotin dorela nen i jan ren me men palian ia, o pan kotin kamoleilei ia; pwe ir me toto, me u on ia.

og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

19 Kot pan kotin ereki o kanamenok ir ala, pwe a kotikot eta jan tapin kaua.

Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

20 A jaikidi japwilim a popol akan, o a kawela a inau.

På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.

21 Au a me kitentel jan wi, ap lamelame duen mauin, a lokaia me muterok jan le, ap rajon kodlaj kon, me onopa dan pei.

Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

22 Mueid on Ieowa, me koe inon ion, a pan apwali uk ada, a jota pan kotin mueid on me pun kan en wukiwuk jili.

Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

23 Main Kot, kom pan kotin kaje ir Ion on nan por lol en me jued o; me inon ion nta o likam kan jota pan lel on apali en maur arail. A i pan kaporoporeki komui.

Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!