Faarfannaa 67

1 Dura Buʼaa Faarfattootaatiif. Miʼa ribuutiin. Faarfannaa. Waaqni garaa nuuf laafu; nu haa eebbisus; fuula isaas nurratti haa ibsu;

Til sangmesteren på strengelek; en salme, en sang. Gud være oss nådig og velsigne oss, han la sitt åsyn lyse hos oss, (sela)

2 kunis akka karaan kee lafa irratti, fayyisuun kee immoo saboota hundumaa biratti beekamuuf.

forat man på jorden må kjenne din vei, blandt alle hedninger din frelse.

3 Yaa Waaqayyo, saboonni si haa jajatan; saboonni hundii si haa jajatan.

Folkene skal prise dig, Gud! Folkene skal prise dig, alle tilsammen.

4 Ati waan qajeelummaadhaan namoota bulchituuf, saboota lafa irraas waan geggeessituuf, saboonni haa gammadanis; ililchaniis haa faarfatan.

Folkeslagene skal fryde sig og juble; for du dømmer folkene med rett, og folkeslagene på jorden leder du. (Sela)

5 Yaa Waaqayyo, saboonni si haa jajatan; saboonni hundii si haa jajatan.

Folkene skal prise dig, Gud! Folkene skal prise dig, alle tilsammen.

6 Lafti midhaan kenniteerti; Waaqayyo Waaqni keenyas nu eebbiseera.

Landet har gitt sin grøde; Gud, vår Gud, velsigner oss.

7 Waaqni nu eebbiseera; handaarri lafaa hundi isa haa sodaatu.

Gud velsigner oss, og alle jordens ender skal frykte ham.