< Faarfannaa 47 >
1 Dura buʼaa faarfattootaatiif. Faarfannaa Ilmaan Qooraahi. Isin saboonni hundinuu harka keessan rukutaa; sagalee ol fudhadhaatii gammachuudhaan Waaqaaf ililchaa.
(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!
2 Waaqayyo Waaqa Waan Hundaa Olii, Mootichi guddaan lafa hundumaa, sodaachisaadhaatii!
Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.
3 Inni saboota nu jala, namootas miilla keenya jala galcheera.
Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod;
4 Innis nu warra Yaaqoob isa inni jaallate sanaaf ulfina taaneef, dhaala keenya nuu fileera.
han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. (Sela)
5 Waaqni ililleedhaan, Waaqayyo sagalee malakataatiin ol baʼe.
Gud steg op under Jubel, HERREN under Homets Klang.
6 Faarfannaa galataa Waaqaaf faarfadhaa; faarfannaa galataa faarfadhaa; faarfannaa galataa Mootii keenyaaf faarfadhaa; faarfannaa galataa faarfadhaa.
Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;
7 Waaqni Mootii lafa hundaa ti; faarfannaa galataa hubannaadhaan faarfadhaa.
thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.
8 Waaqni saboota irratti Mootii dha; Waaqni teessoo isaa qulqulluu irra taaʼeera.
Gud har vist, han er Folkenes Konge, på sin hellige Trone har Gud taget Sæde.
9 Qondaaltonni sabootaa, akkuma saba Waaqa Abrahaamitti walitti qabamu; mootonni lafa irraa kan Waaqaatii; innis guddisee ol ol jedheera.
Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!