< Faarfannaa 34 >
1 Faarfannaa Daawit. Innis fuula Abiimelek duratti maraatuu of fakkeesseef Abiimelek isa ariinaan yeroo achii deemetti faarfate. Ani yeroo hunda Waaqayyoon nan eebbisa; galanni isaas yeroo hunda afaanii na hin buʼu.
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
2 Lubbuun koo Waaqayyoon boonti; cunqurfamtoonni dhagaʼanii haa gammadan.
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
3 Na wajjin Waaqayyoof ulfina kennaa; kottaa walii wajjin maqaa isaa ol kaafnaa.
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
4 Waaqayyoon nan barbaaddadhe; innis deebii naa kenne; sodaa koo hunda keessaas na baase.
Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
5 Warri gara isaa ilaalan ni ifu; fuulli isaaniis yoom iyyuu hin qaanaʼu.
Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
6 Hiyyeessi kun ni iyye; Waaqayyos isa dhagaʼe; rakkina isaa hundumaa keessaas isa baase.
De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
7 Ergamaan Waaqayyoo naannoo warra Waaqa sodaatanii ni qubata; isaan ni oolchas.
Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
8 Akka Waaqayyo gaarii taʼe mee miʼeeffadhaa ilaalaa; namni isatti kooluu galu eebbifamaa dha.
Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
9 Isin qulqulloonni isaa Waaqayyoon sodaadhaa; warri isa sodaatan homaa hin dhabaniitii.
Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
10 Leenci saafelli iyyuu waa ni dhaba; ni beelaʼas; namni Waaqayyoon barbaaddatu garuu waan gaarii tokko illee hin dhabu.
Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
11 Yaa ijoollee ko, kottaa na dhagaʼaa; anis Waaqayyoon sodaachuu isinan barsiisa.
De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
12 Namni jireenya jaallatu, kan bara gaarii arguudhaafis bara baayʼee hawwu eenyu?
Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
13 Arraba kee waan hamaa irraa, afaan kees soba dubbachuu irraa eeggadhu.
Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
14 Hammina irraa deebiʼi; gaarii hojjedhu; nagaa barbaadi; duukaa buʼis.
Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
15 Iji Waaqayyoo qajeeltota irra jira; gurri isaas iyya isaaniitiif banamaa dha;
Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
16 yaadannoo isaanii lafa irraa balleessuudhaaf, fuulli Waaqayyoo warra hamaa hojjetanitti ni hammaata.
Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
17 Qajeeltonni gargaarsaaf iyyatu; Waaqayyos isaan dhagaʼa. Rakkina isaanii hunda keessaas isaan baasa.
Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
18 Waaqayyo warra garaan isaanii cabetti dhiʼoo dha; warra abdii kutatanis ni fayyisa.
Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
19 Rakkinni nama qajeelaa baayʼee dha; Waaqayyo garuu hunda isaa jalaa isa baasa;
Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
20 lafee isaa hunda ni eega; isaan keessaas tokko illee hin cabu.
Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
21 Hamoota hamminatu ajjeesa; warra nama qajeelaa jibbanitti ni murteeffama.
Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
22 Waaqayyo lubbuu tajaajiltoota isaa ni fura; warra isatti kooluu galan keessaa tokkotti illee hin murteeffamu.
Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.