Faarfannaa 3
1 Faarfannaa Daawit yeroo ilma isaa Abesaaloom jalaa baqatetti faarfate. Yaa Waaqayyo, diinonni koo akkam baayʼatu! Namoonni baayʼeen natti kaʼaniiru!
(En Salme af David, da han flygtede for sin søn Absalom.) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
2 Namoonni baayʼeen, “Waaqni isa hin baraaru” jedhanii waaʼee koo dubbatu.
mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" (Sela)
3 Yaa Waaqayyo, ati garuu naannoo kootti gaachana koo ti; ulfina kootis; mataa koos kan ol qabdu suma.
Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
4 Ani guddisee Waaqayyotti nan iyyadha; innis tulluu isaa qulqulluu irraa deebii naa kenna.
Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
5 Ani nan ciisa; nan rafas; waan Waaqayyo ol na qabuuf nan dammaqa.
Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.
6 Saba kumaatama qixa hundaan kaʼee na marse ani hin sodaadhu.
Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
7 Yaa Waaqayyo kaʼi! Yaa Waaqa koo na baraari! Mangaagaa diinota kootii hundumaa rukuti; ilkaan hamootaa illee caccabsi.
Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!
8 Fayyinni kan Waaqayyoo ti. Eebbi kee saba kee irra haa jiraatu.
Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)
