Faarfannaa 110

1 Faarfannaa Daawit. Waaqayyo, gooftaa kootiin: “Hamma ani diinota kee ejjeta miilla keetii godhutti, karaa mirga koo taaʼi” jedhe.

Av David; en salme. Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter!

2 Waaqayyo, “Diinota kee gidduutti moʼi” jedhee bokkuu aangoo keetii Xiyoonii siif erga.

Ditt veldes kongestav skal Herren utstrekke fra Sion! hersk midt iblandt dine fiender!

3 Gaafa ati waraanaaf baatu, loltoonni kee fedhee isaaniitiin si faana qajeelu. Ati gadameessa ganamaa keessaa, surraa qulqulluu gonfattee fixeensa dargaggummaa keetii qabaatta.

Ditt folk møter villig frem på ditt veldes dag; i hellig prydelse kommer din ungdom til dig, som dugg ut av morgenrødens skjød.

4 Waaqayyo, “Akka sirna Malkiiseedeqitti, ati luba bara baraa ti” jedhee kakateera. Inni yaada isaa hin geeddaru.

Herren har svoret, og han skal ikke angre det: Du er prest evindelig efter Melkisedeks vis.

5 Gooftaan karaa harka kee mirgaa jira; inni guyyaa dheekkamsa isaatti mootota ni burkuteessa.

Herren ved din høire hånd knuser konger på sin vredes dag.

6 Inni reeffa tuuluudhaan, bulchitoota guutummaa lafaa barbadeessuudhaan sabootatti mura.

Han holder dom iblandt hedningene, fyller op med lik, knuser hoder over den vide jord.

7 Innis laga karaa cina jiru keessaa ni dhuga; kanaafuu mataa ol qabata.

Av bekken drikker han på veien, derfor løfter han høit sitt hode.