< Faarfannaa 102 >

1 Kadhannaa Namni Dhiphate Tokko Faaruu Booʼichaa Faarsee Fuula Waaqayyoo Duratti Dhiʼeeffatu. Yaa Waaqayyo, kadhannaa koo naa dhagaʼi; iyyi ani gargaarsaaf iyyadhus si bira haa gaʼu.
Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
2 Yeroo ani dhiphadhetti, fuula kee na duraa hin dhoksin. Gurra kee gara kootti deebisi; yommuu ani si waammadhu dafiitii deebii naa kenni.
HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
3 Barri koo akkuma aaraatti ni badaatii; lafeen koos akkuma barbadaa ibiddaa bobaʼaa jira.
skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
4 Garaan koo dhukkubsatee akkuma margaa coollageera; ani nyaata koo nyaachuu irraanfadheera.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
5 Sababii ani guddisee aaduuf, lafeen koo gogaa kootti maxxaneera.
mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
6 Ani akka urunguu gammoojjii, akka urunguu lafa barbadaaʼe keessaa nan taʼe.
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
7 Ani hirriba malee nan bula; akka simbirroo kophaa ishee guutuu manaa irra jirtuus taʼeera.
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
8 Diinonni koo guyyaa guutuu na arrabsu; warri natti qoosanis abaarsaaf maqaa kootti fayyadamu.
om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
9 Ani akkuma buddeenaatti daaraa nyaadheeraattii; dhugaatii koottis imimmaan makadheera;
mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
10 kunis sababii aarii fi dheekkamsa keetiitiif natti dhufe; ati ol na fuutee gad na darbatteertaatii.
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
11 Barri koo akkuma gaaddidduu galgalaa ti; anis akkuma margaa gogeera.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
12 Yaa Waaqayyo, ati bara baraan teessoo irra jirta; yaadannoon kees dhaloota hundatti darba.
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
13 Ati kaatee Xiyooniif garaa ni laafta; yeroon itti isheen fudhatama argachuu qabdu ammumaatii; yeroon murteeffame sun gaʼeeraa.
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
14 Garboonni kee dhagaa isheetti gammaduutii; biyyoo ishees ni mararfatu.
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
15 Saboonni maqaa Waaqayyoo ni sodaatu; mootonni lafaa hundinuus ulfina kee ni kabaju.
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
16 Waaqayyo deebisee Xiyoonin ijaaraatii; ulfina isaatiinis ni mulʼata.
Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
17 Inni kadhannaa gadadamtootaa ni dhagaʼa; waammata isaaniis hin tuffatu.
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
18 Akka sabni hamma ammaatti hin dhalatin Waaqayyoon galateeffatuuf, wanni kun akkana jedhamee dhaloota dhufuuf haa barreeffamu:
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
19 “Waaqayyo iddoo qulqullummaa isaa gubbaa irraa gad ilaale; samii irraas gara lafaa gad milʼate;
For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
20 kanas aaduu warra hidhamanii dhagaʼuu fi warra duuti itti murame baasuudhaaf hojjete.”
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
21 Akkasiin maqaan Waaqayyoo Xiyoon keessatti, galanni isaas Yerusaalem keessatti ni labsama;
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
22 kunis yommuu saboonnii fi mootummoonni, Waaqayyoon waaqeffachuuf walitti qabamanitti taʼa.
at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
23 Inni jabina koo karaatti hambise; umurii koos ni gabaabse.
naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
24 Anis akkanan jedhe: “Yaa Waaqa ko, walakkaa umurii kootti na hin fudhatin; waggoonni kee dhalootaa hamma dhaloota hundaatti itti fufu.
Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
25 Ati jalqabatti lafa hundeessite; samiiwwanis hojii harka keetii ti.
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
26 Isaan ni badu; ati garuu ni jiraatta; hundumti isaanii akkuma wayyaa ni dhumu. Ati akkuma uffataa isaan geeddarta; isaanis ni badu.
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
27 Ati garuu sanuma; umuriin kees gonkumaa dhuma hin qabu.
de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
28 Ijoolleen garboota keetii sodaa malee jiraatu; sanyiin isaaniis fuula kee dura jiraata.”
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.

< Faarfannaa 102 >