Iyyoob 20
1 Zoofaari Naaʼimaatichi akkana jedhee deebise:
Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde
2 “Waan ani akka malee jeeqameef, yaadni koo akka ani deebii kennu na kakaasa.
"Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
3 Ani dheekkamsa na qaanessu dhagaʼaan jira; qalbiin koos akka ani deebii kennu na kakaasa.
til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!
4 “Ati erga namni lafa irra kaaʼamee bara duriitii jalqabee wanni kun akkam akka ture ni beekta mitii?
Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,
5 Burraaquun jalʼootaa yeroo gabaabaaf tura; gammachuun warra Waaqaaf hin bullees akkuma liphsuu ijaa ti.
at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
6 Of tuulummaan isaa samiiwwan gaʼee mataan isaa duumessawwan tuqus,
Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
7 inni akkuma awwaaraa bara baraan bada; warri duraan isa arganis, ‘Inni eessa jira?’ jedhu.
som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"
8 Inni akkuma abjuu fiigee bada; deebiʼees hin argamu; akkuma mulʼata halkaniis dafee dhabama.
Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
9 Iji isaa argee ture deebiʼee isa hin argu; iddoon isaas siʼachi isa hin ilaalu.
Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.
10 Ijoolleen isaa hiyyeeyyiif beenyaa baasu; harki isaas qabeenya inni saame deebisee kennuu qaba.
Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.
11 Jabinni dargaggummaa kan lafee isaa keessa guute sun, isa wajjin biyyoo keessa ciisa.
Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
12 “Hamminni afaan isaa keessatti miʼaawee inni arraba isaa jala dhokfatu iyyuu,
Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,
13 inni afaanii baafatee gatuu jibbee afaanuma ofii isaa keessa turfatu iyyuu,
sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
14 nyaanni isaa garaa isaa keessatti dhangaggaaʼa; isa keessattis hadhaa bofaa taʼa.
så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
15 Inni qabeenya liqimse sana ni tufa; Waaqnis akka garaan isaa waan sana diddigu ni godha.
Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
16 Inni summii bofaa xuuxa; arrabni buutiis isa ajjeesa.
han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;
17 Inni laga yaaʼu, burqaa dammaatii fi dhadhaa hin argu.
han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
18 Inni waan itti dadhabe utuu hin nyaatin deebisa; buʼaa daldala isaa irraa argatettis hin gammadu.
han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.
19 Inni hiyyeeyyii hacuucee harka duwwaa hambiseeraatii; mana ofii hin ijaarinis humnaan fudhateera.
Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
20 “Hawwii isaa hamaa sana irraa boqonnaa hin argatu; inni qabeenya isaatiin of oolchuu hin dandaʼu.
Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
21 Wanni inni nyaatu tokko iyyuu hin hafuuf; badhaadhummaan isaas itti fufee hin jiraatu.
ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
22 Utuma inni waan hunda qabuu rakkinni isatti dhufa; dhiphinni cimaanis isa qabata.
midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
23 Yeroo inni garaa isaa guutatutti, Waaqni dheekkamsa isaa sodaachisaa sana itti erga; dhaʼicha isaa illee itti roobsa.
For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.
24 Inni miʼa lolaa sibiilaa baqatu illee, xiyya naasiitu isa waraana.
Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;
25 Dudga isaa keessaa xiyya, tiruu isaa keessaa immoo fiixee calaqqisu buqqisa. Sodaan guddaan isa qabata;
en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,
26 dukkanni limixiinis riphee qabeenya isaa eeggata. Ibiddi namni tokko iyyuu hin afarsin gubee isa fixa; waan dunkaana isaa keessatti hafes ni barbadeessa.
idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
27 Samiiwwan balleessaa isaa saaxilu; laftis isatti kaati.
Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
28 Guyyaa dheekkamsa Waaqaatti lolaan mana isaa, bishaan yaaʼus miʼa isaa fudhatee deema.
Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.
29 Carraan Waaqni cubbamootaaf kennu, dhaalli Waaqni isaaniif qoodes kanuma.”
Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
