< Salmenes 2 >
1 Kvi ståkar heidningarne, og kvi stilar folki på fåfengt verk?
Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?
2 Kongarne på jordi reiser seg, og herremennerne legg råd saman imot Herren og den han hev salva:
Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:
3 «Lat oss slita sund deira band og kasta deira tog av oss!»
"Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"
4 Han som tronar i himmelen, lær: Herren spottar deim.
Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.
5 So talar han til deim i sin vreide, og i sin harm skræmer han deim:
Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:
6 «Og eg hev då sett inn min konge på Sion, mitt heilage fjell.»
"Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"
7 Eg vil fortelja um ei rådgjerd: Herren sagde til meg: «Du er min son, eg hev født deg i dag.
Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!
8 Krev av meg, so vil eg gjeva deg heidningarne til arv og endarne av jordi til eiga.
Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;
9 Du skal knasa deim med jarnstav; som kruskjerald skal du smuldra deim.»
med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"
10 Og no, de kongar, far visleg fram! Lat dykk segja, de domarar på jordi!
Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,
11 Ten Herren med age, og fagna dykk med otte!
tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!
12 Kyss sonen, so han ikkje skal verta vreid, og de skal ganga til grunnar på vegen! For hans vreide kunde lett kveikjast. Sæle er alle dei som set si lit til honom!
Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!