< Salmenes 105 >

1 Prisa Herren, kalla på hans namn! Kunngjer millom folkeslagi hans storverk!
Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
2 Syng for honom, syng honom lov! tala um alle hans under.
Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
3 Rosa dykk av hans heilage namn, hjarta glede seg hjå deim som søkjer Herren!
ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
4 Spør etter Herren og hans magt, søk hans åsyn alltid!
spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;
5 Kom i hug hans under som han hev gjort, hans undergjerningar og domsordi frå hans munn,
kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
6 de, etterkomarar av Abraham, hans tenar, søner åt Jakob, hans utvalde!
I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
7 Han er Herren, vår Gud, yver all jordi gjeng hans domar.
Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
8 Han kjem æveleg i hug si pakt, det ord han sette fast for tusund ætter,
han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
9 den pakt han gjorde med Abraham, og sin eid til Isak;
Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
10 og han gjorde det til ein rett for Jakob, for Israel ei æveleg pakt,
han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
11 med di han sagde: «Deg vil eg gjeva Kana’ans land til arvlut.»
idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
12 Då dei var ein liten flokk, få og framande der,
Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
13 og dei vandra frå folk til folk, frå eitt rike til eit anna folk,
og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
14 let han ingen mann få gjera valdsverk mot deim, og han refste kongar for deira skuld:
tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger
15 «Rør ikkje dei eg hev salva, og gjer ikkje vondt med mine profetar!»
"Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
16 Og han kalla hunger inn yver landet, kvar studnad av brød braut han sund.
Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
17 Han sende ein mann fyre deim, til træl vart Josef seld.
han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
18 Dei plåga hans føter i lekkjor, i jarn vart han lagd,
de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
19 til den tid då hans ord slo til, då Herrens ord viste at han var uskuldig.
indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.
20 Då sende kongen bod og løyste honom, Herren yver folkeslag gav honom fri.
På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:
21 Han sette honom til herre yver sitt hus, til å råda yver all hans eigedom;
han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
22 so han skulde binda hans hovdingar etter sin vilje og læra hans eldste visdom.
han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
23 Og Israel kom til Egyptarland, og Jakob budde som gjest i Khams land.
Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
24 Og han let folket sitt aukast mykje og gjorde det sterkare enn fiendarne.
Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;
25 Deira hjarto vende han um, so dei hata hans folk og lagde løynderåder upp mot hans tenarar.
han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
26 Han sende Moses, sin tenar, Aron som han hadde valt ut.
Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
27 Dei gjorde hans teikn imillom deim og under i Khams land.
han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
28 Han sende myrker og gjorde det myrkt, og dei var ikkje ulyduge imot hans ord.
han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
29 Han gjorde vatni deira til blod, og han drap deira fiskar.
han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
30 Deira land kom til å kreka av froskar, jamvel i salarne til deira kongar.
af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
31 Han tala, og det kom flugesvermar og my i heile landet deira.
han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
32 Han gav deim hagl for regn, logande eld i landet deira,
han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
33 og han slo ned deira vintre og fiketre og braut trei sund i landet deira.
han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
34 Han tala, og det kom engsprettor og grashoppar i uteljande mengd,
han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,
35 og dei åt upp all grode i deira land, og dei åt upp frukti av marki deira.
de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;
36 Og han slo alt fyrstefødt i landet deira, fyrstegrøda av all deira kraft.
alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
37 Og han førde deim ut med sylv og gull, og det var ingen i hans ætter som snåva.
han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled
38 Egyptarland gledde seg då dei drog ut; for rædsla for deim hadde falle yver deim.
Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
39 Han breidde ut ei sky til skyggje og eld til å lysa um natti.
Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
40 Dei kravde, og han let vaktlar koma, og med himmelbrød metta han deim.
de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
41 Han opna berget og vatn rann ut, det gjekk som ei elv gjenom turrlendet.
han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
42 For han kom i hug sitt heilage ord, Abraham, sin tenar,
Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
43 og han førde sitt folk ut med gleda, sine utvalde med fagnadrop,
han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
44 og han gav deim landi åt heidningarne, og folkeslags arbeid tok dei til eigedom,
han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
45 at dei skulde halda hans fyresegner og taka vare på hans lover. Halleluja!
Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!

< Salmenes 105 >