Salmenes 95

1 Kom, la oss juble for Herren, la oss rope med fryd for vår frelses klippe!

Mommra mma yɛnto dwom wɔ anigyeɛ so mma Awurade; momma yɛmmɔ ose mma yɛn nkwagyeɛ Botan no.

2 La oss trede frem for hans åsyn med pris, la oss juble for ham med salmer!

Momma yɛmfa aseda mmra nʼanim, na yɛmfa ahosɛpɛ nnwom mma no so.

3 For Herren er en stor Gud og en stor konge over alle guder,

Ɛfiri sɛ, Awurade yɛ Onyankopɔn kɛseɛ, ɔhenkɛseɛ wɔ anyame nyinaa so.

4 han som har jordens dyp i sin hånd og fjellenes høider i eie,

Ne nsam na asase mu nneɛma nyinaa wɔ, na mmepɔ mpampam wɔ no.

5 han som eier havet, for han har skapt det, og hans hender har gjort det tørre land.

Ɛpo wɔ no. Ɔno na ɔbɔeɛ, na ne nsa na ɛnwonoo asase kesee no.

6 Kom, la oss kaste oss ned og bøie kne, la oss knele for Herrens, vår skapers åsyn!

Mommra mma yɛnkoto nsom no. Momma yɛmmu nkotodwe wɔ Awurade yɛn Yɛfoɔ no anim!

7 For han er vår Gud, og vi er det folk han før, og den hjord hans hånd leder. Vilde I dog idag høre hans røst!

Ɔyɛ yɛn Onyankopɔn; yɛyɛ nʼadidibea nnipa, ne nnwankuo a ɔhwɛ wɔn so. Ɛnnɛ, sɛ mote ne nne a,

8 Forherd ikke eders hjerte, likesom ved Meriba, likesom på Massadagen i ørkenen,

mommpirim mo akoma sɛdeɛ moyɛɛ wɔ Meriba no, sɛdeɛ moyɛɛ da no wɔ Masa, ɛserɛ no so no,

9 hvor eders fedre fristet mig! De satte mig på prøve, de som dog hadde sett min gjerning.

Ɛhɔ no, mo mpanimfoɔ sɔɔ me hwɛeɛ, a na wɔnim deɛ meyɛ maa wɔn.

10 Firti år vemmedes jeg ved den slekt, og jeg sa: De er et folk med forvillet hjerte, og de kjenner ikke mine veier.

Me bo fuu saa nnipa no mfeɛ aduanan na mekaa sɛ, “Wɔyɛ nnipa a wɔn akoma amane afiri me ho, na wɔanhunu mʼakwan.”

11 Så svor jeg i min vrede: Sannelig, de skal ikke komme inn til min hvile.

Ɛno enti mekaa ntam wɔ mʼabufuo mu sɛ, “Wɔrenhyɛne mʼahomegyeɛ mu da.”