Salmenes 120

1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

Ɔsoroforɔ dwom. Mesu frɛ Awurade wɔ mʼahohiahia mu, na ɔgye me so.

2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

Ao Awurade, gye me firi atorɔ ano ne nnaadaa tɛkrɛma nsam.

3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

Ɛdeɛn na ɔbɛyɛ wo, na ɛdeɛn na ɛka ho bio, Ao nnaadaa tɛkrɛma?

4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.

Ɔde asraafoɔ bɛmma a ano yɛ nnam ne gyasramma bɛtwe wʼaso.

5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!

Nnome nka me sɛ mabɛsoɛ Mesek, na mete Kedar ntomadan mu!

6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

Matena ase akyɛre dodo wɔ wɔn a wɔkyiri asomdwoeɛ mu.

7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.

Meyɛ asomdwoeɛ onipa; nanso sɛ mekasa a, ɛyɛ ɔko ma wɔn.