Jobs 9
1 Da tok Job til orde og sa:
Eka ayub nodwoko kama:
2 Ja visst, jeg vet at det er så; hvorledes skulde en mann kunne ha rett mot Gud?
“Ee, angʼeyo ni gima iwachono en adier. To ere kaka dhano mangima nyalo bedo kare e nyim Nyasaye?
3 Om han hadde lyst til å gå i rette med Gud, kunde han ikke svare ham ett til tusen.
Kata dabed ni ngʼato dwaro mino kode wach, to bende dhano diduok penjo achiel kuom penjoge alufu achiel.
4 Vis som han er av hjerte og veldig i styrke - hvem trosset ham og kom vel fra det,
Riekone tut kendo tekre ngʼeny. En ngʼa mosepiem kode miloye?
5 han som flytter fjell før de vet av det, som velter dem i sin vrede,
Ogolo gode kuonde ma gintie ka ok gingʼeyo kendo ongʼielogi ka en gi mirima.
6 som ryster jorden, så den viker fra sitt sted, og dens støtter bever,
Oyiengo piny gie mise mare kendo omiyo sirni mage yiengni.
7 som byder solen, så den ikke går op, og som setter segl for stjernene,
Kowuoyo to chiengʼ ok rieny kendo oumo ler mar sulwe.
8 som alene utspenner himmelen og skrider frem over havets høider,
En owuon ema noyaro polo kendo en ema nonyono apaka madongo mag nam.
9 som har skapt Bjørnen, Orion og Syvstjernen og Sydens stjernekammere,
En ema nochweyo sulwe madongo kaka, yugni, oluoro-budho, ratego, kod sulwe mogudore mathoth man yo milambo.
10 som gjør store, uransakelige ting og under uten tall?
Otimo gik madongo miwuoro mayombo pach dhano, honni mathoth ma ok kwanre.
11 Han går forbi mig, og jeg ser ham ikke; han farer forbi, og jeg merker ham ikke.
Ka okadho buta to ok anyal nene; ka odhi nyima to ok anyal yange.
12 Han griper sitt rov - hvem vil hindre ham, hvem vil si til ham: Hvad gjør du?
Kokawo gimoro odhigo; to en ngʼa manyalo tame? En ngʼa manyalo penje ni, ‘Ma to angʼo ma itimoni?’
13 Gud holder ikke sin vrede tilbake; under ham måtte Rahabs hjelpere bøie sig.
Nyasaye ok gengʼ mirimbe kendo nyaka jolwenj Rahab bende noloyo mopodho e tiende.
14 Hvorledes skulde da jeg kunne svare ham og velge mine ord imot ham,
“Ere kuma dayudie weche ma dawachne? Koro ere kaka damin kode wach?
15 jeg som ikke kunde svare om jeg enn hadde rett, men måtte be min dommer om nåde!
Kata dabed ni aonge richo kata achiel, to ok dadwoke; anyalo mana ywagora ne jangʼadna bura mondo okecha.
16 Om jeg ropte, og han svarte mig, kunde jeg ikke tro at han hørte min røst,
Kata dabed ni aluonge mi obiro ira, to ok ayie ni onyalo winjo wachna.
17 han som vilde knuse mig i storm og uten årsak ramme mig med sår på sår,
Mirimb Nyasaye nyalo tieka kendo onyalo miyo adhondena medore kayiem nono.
18 som ikke vilde tillate mig å dra ånde, men vilde mette mig med lidelser.
Ok onyal weya aywe to otimona mana gik mamiyo chunya bedo malit.
19 Gjelder det styrke, så sier han: Se, her er jeg! Gjelder det rett: Hvem vil stevne mig?
Kaponi teko ema iwuoyoe, to otek ndi, kendo kata ka adiera ema ilose, to en ngʼa manyalo chune mondo obi onyis wach kuome.
20 Hadde jeg enn rett, skulde dog min egen munn dømme mig skyldig; var jeg enn uskyldig, vilde han dog si at jeg hadde urett.
Kata dabed ni aonge richo kata achiel, to dhoga pod biro mana ndhoga. Kata dabed ni aonge rach moro amora, to dhoga pod biro miyo inena kaka jaketho.
21 Skyldløs er jeg; jeg bryr mig ikke om å leve - jeg forakter mitt liv.
“Kata dabed ni aonge gi ketho moro amora, to onge ber maneno, nikech ngimana en kayiem nono.
22 Det kommer ut på ett; derfor sier jeg: Skyldløs eller ugudelig - han gjør dem begge til intet.
Ma emomiyo aneno ni gik moko duto chalre nikech okumo joma onge ketho kod joma timbegi richo machalre.
23 Når svepen brått rammer med død, spotter han de uskyldiges lidelse.
Ka masira oneko apoya, to pek ma ngʼat makare oyudo ok obadhe.
24 Jorden er gitt i den ugudeliges hånd; han tilhyller dens dommeres åsyn. Er det ikke han som gjør det, hvem er det da?
Nyasaye oseketo piny e lwet joma timbegi richo, bende omiyo jongʼad bura duto bedo muofni. To ka ok en ema notimo kamano, to ngʼatno mane otimo mano?
25 Mine dager har vært hastigere enn en løper; de er bortflyktet uten å ha sett noget godt;
“Ndalona ringo mapiyo moloyo jangʼwech; girumo piyo ka gionge mor kata matin.
26 de har faret avsted som båter av rør, som en ørn som slår ned på sitt bytte.
Gikadho piyo mana ka yiedhi molos gi oundho maringo e nam, kendo ka ongoe mafuyo e kor polo karango piny mondo omak nyagweno.
27 Om jeg sier: Jeg vil glemme min sorg, jeg vil la min mørke mine fare og se glad ut,
Ka anyalo wacho ni wiya owil gi gik maricho ma Nyasaye osetimona, to abiro loko pacha mi abed mamor.
28 da gruer jeg for alle mine plager; jeg vet jo at du ikke frikjenner mig.
Kata kamano, pod aluoro aluora masira momaka nikech angʼeyo ni Nyasaye ok nyal kwana ka ngʼat maonge ketho.
29 Jeg skal jo være ugudelig - hvorfor gjør jeg mig da forgjeves møie?
Kaka koro osekawa ni an jaketho, angʼo ma dimi pod anyagra nono?
30 Om jeg tvettet mig med sne og renset mine hender med lut,
Kata dine aluokra gi sabun mi aluok lwetena maler,
31 da skulde du dyppe mig i en grøft, så mine klær vemmedes ved mig.
to pod ibiro luta mana e chwodho mi nyaka lepa bende biro jok koda.
32 For han er ikke en mann som jeg, så jeg kunde svare ham, så vi kunde gå sammen for retten;
“Nyasaye ok en dhano kaka an ma dahedhra dwokora kode, kata madimi wayal kode e od bura.
33 det er ikke nogen voldgiftsmann mellem oss, som kunde legge sin hånd på oss begge.
Ka dine bed ni nitie ngʼato manyalo bedo jathek e kinda gi Nyasaye, kata ngʼato manyalo ngʼado bura e kinda kode,
34 Når han bare tok sitt ris bort fra mig, og hans redsler ikke skremte mig!
kata ngʼat manyalo golo kum mare kuoma, mondo omi masichene kik bwoga,
35 Da skulde jeg tale uten å reddes for ham; for slik er jeg ikke, det vet jeg med mig selv.
eka dine awuoyo ka ok aluore, to kaka weche chal sani, ok anyal timo kamano.”
