Jobs 13
1 Se, alt sammen har mitt øie sett, mitt øre hørt og merket sig.
“Mʼani ahunu yeinom nyinaa, mʼaso ate, na ate aseɛ nso.
2 Det I vet, vet også jeg; jeg står ikke tilbake for eder.
Deɛ wonim no, me nso menim; wo nsene me.
3 Men jeg vil tale til den Allmektige, og jeg har lyst til å rettferdiggjøre mig for Gud.
Nanso mepɛ sɛ mekasa kyerɛ Otumfoɔ no na me ne Onyankopɔn toatoa adwene wɔ mʼasɛm ho.
4 Men I spinner løgn sammen, I er alle dårlige læger.
Mode atorɔ mmom na afɔre me ho; mo nyinaa moyɛ ayaresafoɔ a mo ho nni mfasoɔ!
5 Gid I vilde tie stille! Det skulde bli regnet eder til visdom.
Sɛ mobɛyɛ komm koraa a ɛno na ɛbɛyɛ nyansa ama mo!
6 Hør nu på min tilrettevisning og merk på refselsene fra mine leber!
Afei montie mʼano asɛm; montie mʼanoyie.
7 Vil I tale urett til forsvar for Gud, og vil I til hans forsvar tale svik?
Mobɛka amumuyɛsɛm ama Onyankopɔn anaa? Mobɛka nnaadaasɛm ama no anaa?
8 Vil I ta hans parti, eller vil I være sakførere for Gud?
Mobɛkyea mo aso ama no? Mobɛka Onyankopɔn asɛm ama no anaa?
9 Vil det gå eder godt når han ransaker eder, eller vil I narre ham, som en narrer et menneske?
Sɛ ɔhwehwɛ mo mu a, ɛbɛsi mo yie anaa? Mobɛtumi adaadaa no sɛdeɛ modaadaa nnipa no anaa?
10 Han vil tukte eder, om I i lønndom tar parti for ham.
Sɛ mokyeaa mo aso wɔ kɔkoam a, sɛdeɛ ɛteɛ biara, ɔbɛka mo anim.
11 Vil ikke hans høihet forferde eder, og redselen for ham falle over eder?
Nʼanimuonyam mmɔ mo hu anaa? Ne ho suro nntɔ mo so anaa?
12 Eders tankesprog er askesprog; eders skanser blir til skanser av ler.
Mo kasatɔmmɛ yɛ mmɛbuo a ɛte sɛ nsõ; mo anoyie yɛ dɔteɛ.
13 Ti, la mig være, så jeg kan tale, så får det komme over mig hvad det vil!
“Monyɛ dinn, na menkasa; na deɛ ɛbɛyɛ me biara mmra me so.
14 Hvorfor skulde jeg bære mitt kjøtt mellem mine tenner? Jeg vil legge mitt liv i min hånd.
Adɛn enti na mede me ho to amaneɛ mu na mede me nkwa to me nsam?
15 Se, han vil drepe mig - jeg venter på ham; jeg vil bare rettferdiggjøre mine veier for hans åsyn.
Ɛwom sɛ ɔkumm me deɛ, nanso ne so na mʼani bɛda; ampa ara mɛdi mʼakwan ho adanseɛ wɔ nʼanim.
16 Også det skal bli mig til frelse; for ingen gudløs kommer for hans åsyn.
Nokorɛm, yei na ɛbɛyɛ me nkwagyeɛ, ɛfiri sɛ deɛ ɔnsuro Onyankopɔn no rentumi nkɔ nʼanim!
17 Hør da nøie på mitt ord og la min forklaring trenge inn i eders ører!
Montie me nsɛm yi yie; monyɛ aso mma deɛ meka.
18 Se, jeg har saken i orden; jeg vet jeg skal få rett.
Afei a masiesie me nkurobɔ yi, menim sɛ mɛdi bem.
19 Hvem er den som vil gå i rette med mig? Ja, da vil jeg tie og opgi ånden.
Obi bɛtumi abɔ me kwaadu anaa? Sɛ ɛte saa deɛ a, anka mɛyɛ komm na mawu.
20 Bare to ting må du ikke gjøre mot mig, da skal jeg ikke skjule mig for ditt åsyn:
“Ao Onyankopɔn, yɛ saa nneɛma mmienu yi pɛ ma me, na afei meremfa me ho nsuma wo:
21 Ta din hånd bort fra mig, og la ikke dine redsler forferde mig!
Yi wo nsa firi me so kɔ akyirikyiri, na gyae wo ho hu a wode hunahuna me no.
22 Så kall da, og jeg skal svare; eller la mig tale, og svar du mig!
Afei samena me na mɛba, anaa ma menkasa na bua me.
23 Hvor mange misgjerninger og synder har jeg? La mig få vite min brøde og min synd!
Mfomsoɔ ne bɔne dodoɔ ahe na mayɛ? Kyerɛ me me mfomsoɔ ne me bɔne.
24 Hvorfor skjuler du ditt åsyn og holder mig for din fiende?
Adɛn enti na wode wʼanim asie me na wodwene sɛ meyɛ wo ɔtamfoɔ?
25 Vil du skremme et bortblåst blad og forfølge det tørre strå? -
Wobɛyɛ ahahan a mframa rebɔ no ayayadeɛ anaa? Wobɛtaa ntɛtɛ a awoɔ anaa?
26 siden du idømmer mig så hårde lidelser og lar mig arve min ungdoms misgjerninger
Wotwerɛ soboɔ a ɛyɛ yea tia me, na woka me mmabunuberɛ mu bɔne nyinaa gu me so.
27 og setter mine føtter i stokken og vokter på alle mine veier og drar en ring om mine fotsåler,
Wode nkyehoma gu me nan; wohwɛ mʼanammɔnkwan nyinaa so yie na wode ahyɛnsodeɛ ayeyɛ mʼanammɔn mu.
28 og dette gjør du mot en som tæres bort som makk-ett tre, som et klædebon møllet har ett.
“Enti onipa nkwa sa te sɛ biribi a aporɔ, te sɛ atadeɛ a nweweboa adie.
