< Amahubo 95 >
1 Wozani, siyihlabelele iNkosi, senze umsindo wentokozo kulo idwala losindiso lwethu.
Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,
2 Kasize phambi kobuso bayo ngokubonga, senze umsindo wentokozo kuyo ngezihlabelelo.
møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!
3 Ngoba iNkosi inguNkulunkulu omkhulu, leNkosi enkulu phezu kwabonkulunkulu bonke.
Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;
4 Okusesandleni sayo indawo zomhlaba ezizikileyo, lezingqonga zezintaba zingezayo.
i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;
5 Olungolwayo ulwandle, yona-ke yalwenza, lezandla zayo zabumba umhlabathi owomileyo.
Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.
6 Wozani, sikhonze sikhothame, siguqe phambi kweNkosi, umenzi wethu.
Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!
7 Ngoba yona inguNkulunkulu wethu, thina-ke singabantu bedlelo layo, lezimvu zesandla sayo. Lamuhla uba lilizwa ilizwi layo,
Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:
8 lingayenzi ibe lukhuni inhliziyo yenu njengekuphikisaneni, njengesukwini lokulinga enkangala,
»Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,
9 lapho oyihlo bangilinga bengihlola, yebo babona umsebenzi wami.
da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.
10 Iminyaka engamatshumi amane nganengwa yilesisizukulwana ngaze ngathi: Bangabantu abaduhayo enhliziyweni, bona kabazazi indlela zami.
Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
11 Engafunga kubo ekuthukutheleni kwami, ngathi: Kabayikungena ekuphumuleni kwami.
Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«