UJobe 29
1 UJobe wasebuya ephakamisa isaga sakhe wathi:
Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 Kungathi ngabe nginjengenyangeni zamandulo, njengensukwini uNkulunkulu angigcine ngazo,
Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
3 lapho isibane sakhe sakhanya phezu kwekhanda lami; ngahamba emnyameni ngokukhanya kwakhe!
da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
4 Njengoba nganginjalo ensukwini zokuvuthwa kwami, lapho iseluleko sikaNkulunkulu sasiphezu kwethente lami,
som i mine modne Aar, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
5 lapho uSomandla wayeseselami, labantwana bami bengiphahlile,
da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
6 lapho ngagezisa izinyathelo zami ngolaza, ledwala langithululela imifula yamafutha!
da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
7 Lapho ngaphuma ngaya esangweni ngidabula umuzi, ngalungisa isihlalo sami emdangeni;
da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde paa Torvet.
8 amajaha angibona, acatsha; lamaxhegu asukuma ema;
Naar Ungdommen saa mig, gemte den sig, Oldinge rejste sig op og stod,
9 iziphathamandla zayekela ukukhuluma, zabeka isandla phezu komlomo wazo;
Høvdinger standsed i Talen og lagde Haand paa Mund,
10 ilizwi labakhulu lacatsha, lolimi lwabo lwanamathela elwangeni lwabo.
Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
11 Lapho indlebe isizwa yangibusisa, lelihlo libona langifakazela,
Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet saa og tilkendte mig Ære.
12 ngoba ngakhulula umyanga okhalayo, lentandane, longelamsizi.
Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
13 Isibusiso sobhubhayo sehlele phezu kwami, njalo ngenza inhliziyo yomfelokazi ihlabele ngentokozo.
den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
14 Ngembatha ukulunga, kwangembesa; isahlulelo sami saba njengesembatho lomqhele.
jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
15 Ngangingamehlo koyisiphofu, ngangizinyawo kusiqhuli.
Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
16 Nganginguyise wabayanga, lendaba engingayaziyo ngayihlolisisa.
jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
17 Ngasengisephula umhlathi womubi, ngamenza alahle impango emazinyweni akhe.
den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
18 Ngasengisithi: Ngizaphela lesidleke sami, ngandise insuku njengetshebetshebe.
Saa tænkte jeg da: »Jeg skal dø i min Rede, leve saa længe som Føniksfuglen;
19 Impande zami zinabele emanzini, lamazolo alale ubusuku ogatsheni lwami.
min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
20 Udumo lwami lutsha kimi, ledandili lami laguquka esandleni sami.
min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Haand!«
21 Bangilalela, belindele, bathulela iseluleko sami.
Mig hørte de paa og bied, var tavse, mens jeg gav Raad;
22 Emva kwelizwi lami kabaphendulanga, lelizwi lami lathontela phezu kwabo.
ingen tog Ordet, naar jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende paa dem;
23 Bangilindela njengezulu, lomlomo wabo bawukhamisela izulu lokucina.
de bied paa mig som paa Regn, spærred Munden op efter Vaarregn.
24 Lapho ngibahlekela, kabakholwanga, lokukhanya kobuso bami kabakuwiselanga phansi.
Mistrøstige smilte jeg til, mit Aasyns Lys fik de ej til at svinde.
25 Ngakhetha indlela yabo ngahlala ngiyinhloko, ngahlala njengenkosi phakathi kweviyo, njengoduduza abalilayo.
Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.
