Izaga 7
1 Ndodana yami, agcine amazwi ami ulondoloze imilayo yami ngaphakathi kwakho.
Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2 Gcina imilayo yami ukuze uphile; ulinde imfundiso yami njengegugu lakho elikhulu.
Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3 Ibophele eminweni yakho; uyilobe enhliziyweni yakho.
Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4 Tshela ukuhlakanipha uthi, “Ungudadewethu wena,” uthi ukuqedisisa kuyisihlobo sakho;
Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5 lezizinto zizakuvikela emfazini oyisifebe, lakumkakho ongelambeko ngamazwi akhe adukisayo.
for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6 Ngema ewindini lendlu yami ngalunguza ngesikhala.
Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
7 Ngabona phakathi kwabayizithutha, ngananzelela phakathi kwamajaha ngabona ijaha elingelangqondo.
og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
8 Lalisehla ngomgwaqo liseduze lejiko, liqonda endlini yowesifazane
og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
9 ntambama sekunqunda amehlo, umnyama wobusuku usujiya.
i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
10 Khonokho nje kwaqhamuka owesifazane elihlangabeza egqoke okwesifebe ngoba eqophile.
Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
11 (Umfazi lowo, ngumuntu womsindo uyisiqholo, inyawo zakhe kazihlali phansi;
støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
12 khathesi nangu emgwaqweni, njalo nangu enkundleni, utshobatshoba izindawana zonke.)
Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
13 Wafika waligona lelijaha walanga wakhuluma engelanhloni wathi:
Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
14 “Ngenzile umnikelo wobudlelwano ngekhaya; lamuhla ngizigcwalisile izifungo zami.
Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
15 Yikho ngilapha ukukuhlangabeza; sengikudinge ngaze ngakuthola!
derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
16 Sengiwendlele umbheda wami ngamalineni eGibhithe awemibalabala.
Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
17 Sengiwuqholile umbheda wami ngemure, ngenhlaba langesinamoni.
jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
18 Woza sizitike ngothando kuze kuse; kasizijabulise ngothando!
kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
19 Indoda yami kayikho ekhaya; ihambile iye khatshana.
thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
20 Ithwele isikhwama sayo sigcwele imali, ngakho kayibuyi kuze kube phakathi kwenyanga.”
han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
21 Ngamazwi akhe amnandi waledukisa ijaha lelo; walihuga ijaha lelo ngolimi olumnandi.
Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Khonokho nje lahle lamlandela njengenkabi idonselwa ukuyabulawa, njengomziki uzingenisa emjibileni,
Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23 umtshoko uze uyehlaba isibindi, njengenyoni ithothela ngaphansi kwesifu, ingaboni ukuthi isizingenise ekufeni.
indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24 Ngakho-ke madodana ami, ngilalelani; zwanini lokhu engikutshoyo.
Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25 Lingayivumeli inhliziyo ikhangwe yizindlela zakhe, langabe iphumputhekele emikhubeni yakhe.
Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 Banengi labo asebadilizile; izinkubela zakhe zilucaca olwesabekayo.
thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
