Whakatauki 31
1 Ko nga kupu a Kingi Remuera; ko te poropititanga i whakaakona ai ia e tona whaea.
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
2 He aha, e taku tama? He aha, e te tama a toku kopu? A he aha, e te tama a aku kupu taurangi?
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
3 Kaua e hoatu tou kaha ki nga wahine, ou ara hoki ki te mea whakangaro o nga kingi.
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
4 Ehara ma nga kingi, e Remuera, ehara ma nga kingi te inu waina; ehara hoki ma nga rangatira te mea, Kei hea he wai kaha?
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
5 Kei inu ratou, a ka wareware ki te ture, a ka whakapeau ke i te whakawa o te tangata e tukinotia ana.
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
6 Hoatu he wai kaha ma te tangata e tata ana te marere, he waina hoki ki nga wairua pouri:
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
7 Tukua ia kia inu, kia wareware ai ki tona rawakore, a kore ake he mahara ki ona mate.
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
8 Kia puaki tou mangai mo te wahangu, i te whakawakanga o te hunga katoa kua waiho mo te mate.
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
9 Kia puaki tou mangai, whakaritea te whakawa i runga i te tika, tohea te tohe a te ware, a te rawakore.
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
10 Ko wai e kite i te wahine e u ana tona pai? Ko tona utu hoki kei runga noa atu i to nga rupi.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd staar langt over Perlers.
11 Ka whakapono te ngakau o tana tane ki a ia, a kahore ona hapanga i te taonga.
Hendes Husbonds Hjerte stoler paa hende, paa Vinding skorter det ikke.
12 He pai tana e mea ai ki a ia, kahore hoki he kino, i nga ra katoa e ora ai ia.
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
13 E kimi ana ia i te huruhuru hipi, i te muka, a ka ngakau nui te mahi a ona ringa.
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
14 Ko tona rite kei nga kaipuke o nga kaihokohoko; e mauria mai ana e ia tana kai i tawhiti.
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
15 E maranga ana hoki ia i te mea e po tonu ana, a hoatu ana e ia he kai ma tona whare, he mahi hoki e rite ana ma ana kotiro.
Endnu før Dag staar hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmaalte Del.
16 E whakaaroaro ana ia ki tetahi mara, a ka hokona e ia: whakatokia ana e ia he mara waina, he hua na ona ringa.
Hun tænker paa en Mark og faar den, hun planter en Vingaard, for hvad hun har tjent.
17 E whitiki ana ia i tona hope ki te kaha, e mea ana i ona takakau kia pakari.
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
18 Ka kite ia he pai tana i hokohoko ai: e kore tana rama e mate i te po.
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gaar ikke ud om Natten.
19 Ka totoro atu ona ringa ki te mea takai miro, ka pupuri ona ringa ki te pou muka.
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
20 Ka wherahia tona ringa ki te ware; ae ra, ka totoro atu ona ringa ki te rawakore.
Hun rækker sin Haand til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
21 E kore ia e wehi i te hukarere mo tona whare; no te mea kua kakahuria tona whare katoa ki te ngangana.
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
22 Oti ake i a ia te whatuwhatu he whariki mona; he rinena pai, he papura ona kakahu.
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
23 E mohiotia ana tana tane i nga kuwaha, ina noho tahi ia ki nga kaumatua o te whenua.
Hendes Husbond er kendt i Portene, naar han sidder blandt Landets Ældste.
24 E hanga ana e ia he rinena pai, a hokona atu ana; e hoatu ana e ia he whitiki ki nga kaihoko.
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
25 He kaha, he honore ona kakahu; a e kata ana ia ki nga ra o muri atu.
Klædt i Styrke og Hæder gaar hun Morgendagen i Møde med Smil.
26 He nui ona whakaaro ina puaki tona mangai; kei tona arero te ture o te atawhai.
Hun aabner Munden med Visdom, med mild Vejledning paa Tungen.
27 Ka ata tirohia e ia nga ara o tona whare, e kore ano ia e kai i te taro o te mangere.
Hun vaager over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
28 Ka whakatika ana tamariki, a he kupu manaaki ta ratou mona; Tana tane hoki, ka whakamoemiti ano ia ki a ia, ka mea:
Hendes Sønner staar frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
29 He tokomaha nga tamahine i u te pai o ta ratou mahi, otiia hira ake tau i a ratou katoa.
»Mange duelige Kvinder findes, men du staar over dem alle!«
30 He mea teka noa te manako, he mea horihori te ataahua: tena ko te wahine e wehi ana i a Ihowa, ko ia e whakamoemititia.
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
31 Hoatu ki a ia o nga hua o ona ringa; a ma ana mahi ia e whakamoemiti i nga kuwaha.
Lad hende faa sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
