< Mark 4 >

1 Adudagi Jisuna Galilee-gi pat mapanda amuk tambiba hourammi. Maduda Ibungogi akoibada tilliba miyamsingdu yamankhibana Ibungona hi amada kakhattuna phamlammi. Hi adu ipakthakta leirammi aduga miyam aduna pat mapanda leplammi.
Og han begyndte atter at lære ved Søen. Og en meget stor Skare samles om ham, saa at han maatte gaa om Bord og sætte sig i et Skib paa Søen; og hele Skaren var paa Land ved Søen.
2 Adudagi Ibungona pandamsing sijinnaduna hiram kaya ama makhoida tambirammi. Ibungona makhoida hairak-i,
Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
3 “Tao! Lou-uba amana maru hunba chatlammi.
„Hører til: Se, en Sædemand gik ud at saa.
4 Mahakna loubukta maru asum hullakpada, maru kharana lambi mapanda tare aduga ucheksing laktuna marusingdu chathokkhre.
Og det skete, idet han saaede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og aade det op.
5 Aduga kharana leipak kaya leitaba nunglakta tare. Amasung leipak luthana leitabana marusing adu thuna mayol chonglakle.
Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6 Adubu numit thorakpada nungsagi meisana yeibadagi pambisingdu thuna kangsilhalle, maramdi pambisingdu mara luna taramde.
Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
7 Aduga kharana tingkhangsinggi marakta tare, amasung tingkhangsingduna chaokhatlaktuna pambisingdu namhatle aduga pambisingdu mahei yanba ngamdre.
Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
8 Adubu maru kharadi aphaba leihao chenba maphamda tare aduga mayol chonglaktuna chaokhatlaklaga mahei yamna yalle, madudi kharana kunthra, kharana humphu aduga khara amana chama yalle.”
Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
9 Adudagi Jisuna makhoida hairak-i, “Tananaba nakong panba mahak aduna tasanu!”
Og han sagde: „Den, som har Øren at høre med, han høre!‟
10 Adudagi miyam adu chatkhiduna Ibungokhakta ngaihouraba matamda, tung-inba taranithoi amadi mahakki akoibada phamlibasing aduna pandamsing adu sandokna takpinaba Ibungoda haijarammi.
Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
11 Jisuna makhoida hairak-i, “Tengban Mapugi Leibakki athuppa adu nakhoida khang-hanbire. Adubu mapanda leiba makhoidadi eina pumnamak pandam oina hai.
Og han sagde til dem: „Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
12 Maramdi Mapugi Puyagi wa asi thungnanabani, ‘Makhoina hanna hanna yenggani, adubu khangloi; makhoina hanna hanna tagani, adubu wakhal taba ngamloi. Maramdi makhoina khanglamlaba aduga wakhal taramlaba, makhoina Mapu Ibungoda hallaklamgadabani, aduga Mapu Ibungona makhoibu kokpiramgadabani.’”
for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstaa, for at de ikke skulle omvende sig og faa Forladelse.‟
13 Adudagi Jisuna makhoida hanglak-i, “Pandam asi nakhoina khangba ngamdabra? Adu oirabadi kamdouna nakhoina atei pandamsing khangba ngamgadage?
Og han siger til dem: „Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstaa alle de andre Lignelser?
14 Maru hunba mi aduna hullibadu Mapu Ibungogi waheini.
Sædemanden saar Ordet.
15 Mi kharadi lambi mapanda taba marusing aduga mannei. Madudi makhoina Mapu Ibungogi waheidu hek tabaga, Satan-na laktuna makhoida hunkhraba Mapu Ibungogi waheidu makhoidagi louthokkhi.
Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver saaet, og naar de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er saaet i dem.
16 Aduga mi kharana nunglakta taba marusingduga manei. Makhoina Mapu Ibungogi wahei adu hek tabaga haraona lousilli.
Og ligeledes de, som blive saaede paa Stengrunden, det er dem, som, naar de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
17 Adum oinamak makhoina mara phajana tadaba maramna kuina khaangde. Maram aduna Mapu Ibungogi waheigi maramgidamak makhoida awa-ana amadi ot-neiba lakpa matamda makhoigi thajaba adu thuna thadokkhi.
og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
18 Aduga mi kharadi tingkhang marakta hunkhiba marusing aduga manei. Makhoina Mapu Ibungogi wahei tare,
Og andre ere de, som blive saaede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet,
19 adubu taibangpan punsi asigi langtaknaba, lanthumgi oiba nungaibagi lounam amadi makhal kayagi apambasingna makhoida changkhiduna Mapu Ibungogi wahei adu namhatkhi aduga mahei yalhande. (aiōn g165)
og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, saa det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
20 Adubu mi kharadi aphaba leihao chenba maphamda hunba marusingga manei. Makhoina Mapu Ibungogi wahei adu tai amadi wahei adubu lousinjei, aduga mahei yalli madudi kharana kunthra, kharana humphu aduga khara amana chama mahei yalli.”
Og de, der bleve saaede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold.‟
21 Jisuna makhoida makha taraduna hairak-i, “Kanana thaomeibu thumok makhada nattraga kangkha makhada thamnabage? Thaomeidi thaomei makhong mathakta thamnaba nattra?
Og han sagde til dem: „Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under Bænken? Mon ikke for at sættes paa Lysestagen?
22 Maramdi phongdokloidaba arotpa karisu leite aduga khangloidaba aronba karisu leite.
Thi ikke er noget skjult uden for at aabenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
23 Aduna manakong panba mahak aduna tasanu!”
Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟
24 Ibungona makhoida makha tana asisu hairak-i, “Nakhoina tariba aduda ningthijana wakhal tou! Nakhoina olliba chang adumak Mapu Ibungona nakhoidasu onbirakkani amasung hennadum onbirakkani.
Og han sagde til dem: „Agter paa, hvad I høre! Med hvad Maal I maale, skal der tilmaales eder, og der skal gives eder end mere.
25 Areiba mahak aduda henna pibigani, aduga leitaba mahak adudagi mahakki leijaba adu phaoba louthokkani.”
Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.‟
26 Jisuna asisu hairak-i, “Mapu Ibungogi leibak adu mi amana mahakki loubukta maru hunbagumbani.
Og han sagde: „Med Guds Rige er det saaledes, som naar en Mand har lagt Sæden i Jorden
27 Mahakna tumlabasu hougatlabasu, ahing nungthil animakta marusing adu mayol chongduna hourak-i. Mahaknadi madu kamdouna oiraklibano haibadudi khangde.
og sover og staar op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
28 Leipak masana adumak pambisingdu chaokhat-handuna mahei yalhalli; ahanbada mayol, mathangda charong, aduga akonbada pambi aduda mapung phana mahei yalhalli.
Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Straa, derefter Aks, derefter fuld Kerne i Akset;
29 Mahei aduna mullabada mahakna thanggol thaduna lok-i, maramdi lourok tha adu lakle.”
men naar Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Haanden.‟
30 Jisuna amuksu hairak-i, “Tengban Mapugi leibak adu eikhoina kariga changdamnagadage? Masibu sandokna taknaba eikhoina kari pandam sijinnagani?
Og han sagde: „Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
31 Masi marusinggi marakta khwaidagi pikpa maru oiriba hanggam maru amabu, mi amana louraga leipakta thabagumbani.
Det er som et Sennepskorn, som, naar det saas i Jorden, er mindre end alt andet Frø paa Jorden,
32 Adubu thakhraba matung khara leiraga madu chaokhatlak-i, aduga ingkholgi mana-masing pumnakki manungda khwaidagi chaoba pambi oirak-i. Maduna achouba masa longthorak-i aduga ucheksingna madugi marumda mahum sai.”
og naar det er saaet, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge.‟
33 Asigumba atoppa pandam kaya amasu sijinnaduna Jisuna misingda makhoina khangba ngamba chang adu phaoba tambirammi.
Og i mange saadanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
34 Ibungona makhoida pandam sijinnadana keidounungda tambiramde, adum oinamak Ibungona mahakki tung-inbasing khaktaga tonganna leiba matamda, Ibungona makhoida pumnamak sandokna takpirammi.
Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enrum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
35 Numit adumakki numidangwairamda Jisuna mahakki tung-inbasingda hairak-i, “Eikhoi pat asigi wangmada chatsi.”
Og paa den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: „Lader os fare over til hin Side!‟
36 Adudagi Ibungogi tung-inbasing aduna miyam adubu thanamlaga, Jisuna phamliba hi aduda tongkhattuna makhoina Jisubu puduna chatle. Mapham aduda hi mayam amasu leirammi.
Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som han sad i Skibet; men der var ogsaa andre Skibe med ham.
37 Adudagi ikhang khang-houdana akanba nonglei nungsit ama lakle. Aduga ithak-ipomna hida yeibadagi hinungda ising hajillaktuna hidu isingna than-gadourammi.
Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, saa at Skibet allerede var ved at fyldes.
38 Adubu Jisudi hirubakta mon khangduna tumduna leirammi. Maduda Ibungogi tung-inbasingna Ibungobu houdoktuna hairak-i, “Oja Ibungo, eikhoi sigadoure haibasi Ibungona kari amata khanbidrabra?”
Og han var i Bagstavnen og sov paa en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: „Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgaa?‟
39 Adudagi Jisuna hougatlaktuna nungsit aduda yathang pirak-i, “Tuminna leiyu!” aduga mahakna ithaksing aduda hairak-i, “Tapthou!” Adudagi nungsit adu lepkhre aduga pumnamak pumtap tapthakhre.
Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: „Ti, vær stille!‟ og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
40 Maduda Jisuna makhoida hairak-i, “Nakhoina aduk kiriba karigino? Nakhoida houjik phaoba thajaba leitribra?”
Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I saa bange? Hvorfor have I ikke Tro?‟
41 Maduda makhoi yamna kirammi aduga makhoi masel amaga amaga hainarak-i, “Nungsit amadi ithaksing phaobana haiba illiba mahak asibu kanano?”
Og de frygtede saare og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden baade Vinden og Søen ere ham lydige?‟

< Mark 4 >