Luke 21
1 Jisuna Mapugi Sanglenda koina yengbada inak-khunba misingna Mapugi Sanglengi sel thadaphamda makhoigi khudolsing thadaba urammi.
Men idet han saa op, fik han Øje paa de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
2 Aduga yamna lairabi lukhrabi amanasu apikpa korigi senmayek ani thadaba Ibugona urammi.
Men han saa en fattig Enke, som lagde to Skærve deri.
3 Maduda Ibungona hairak-i, “Eina nakhoida tasengnamak hairibasini, lairabi lukhrabi asina atei pumnamaktagi khwaidagi henna yamna katchare.
Og han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
4 Maramdi ateising aduna makhoigi marang kaiba langeidagi khaidoktuna saruk kharatamak pire; adubu nupi asinadi lairajarabasu mahakki leijaba pumnamak haibadi mahakki hingbada changliba areiba pumba katchare.”
Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde.‟
5 Aduga ningthiraba nungsingna amadi Tengban Mapuda katlakpa khudolpotsingna kayada phajana leitengliba Mapugi Sanglenno haina Ibungogi tung-inbasing kharana Mapugi Sanglengi maramda wari sanarammi. Adubu Jisuna makhoida hairak-i,
Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Stene og Tempelgaver, sagde han:
6 “Nakhoina uriba pumnamaksing asi pummang manglagadaba matam adu lakli. Matam aduda lonnaba nung amata ningkhaihandana maphamsida thanamloi.”
„Disse Ting, som I se — der skal komme Dage, da der ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
7 Maduda makhoina Jisuda hangjarak-i, “Oja Ibungo, hairibasing adu karamba matamda thokkadage? Aduga pumnamaksing asi thokkadoure haibagi khudamsing aduna karino?”
Men de spurgte ham og sagde: „Mester! naar skal dette da ske? og hvad er Tegnet paa, naar dette skal ske?‟
8 Jisuna makhoida hairak-i, “Nakhoibu serannana chingdanaba cheksillu. Maramdi mi kayana eigi mingda laktuna, ‘Ei Christtani’ aduga ‘Matam adu lakle’ haigani. Adubu nakhoina makhoigi matung inganu.
Men han sagde: „Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Gaar ikke efter dem!
9 Aduga nakhoina lan amadi lal houba tarabada kiganu. Maramdi hairibasing asi hanna thokkani adubu aroiba matam adu matam adumaktadi lakloi.”
Men naar I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette maa først ske, men Enden er der ikke straks.‟
10 Aduga Ibungona makhoida makha tana hairak-i, “Phurup amana phurup amagi mathakta, ningthou leibak amana ningthou leibak amagi mathakta lal hourakkani.
Da sagde han til dem: „Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
11 Aduga mapham kayada akanba yuhar haba, chak tangba amasung sathiba laina kaya thokkani amasung kiningngai oiba thoudoksing amadi atiyada achouba angakpa khudamsing ugani.
Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
12 Aduga hairibasing asi thoktringeigi mamangda nakhoibu phagani amasung ot-neigani; nakhoibu wayennabagidamak synagogue-singda pithokkani amasung keisumsangda thamgani. Aduga eigi minggi maramgidamak nakhoibu ningthousinggi amadi leingak mapugi mangda puthokkani.
Men forud for alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
13 Adubu masina nakhoigidamak aphaba wapao sandoknabagi khudongchaba oigani.
Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
14 Aduga nakhoina nasabu ngakthokchanaba kari haigadage haina hanna wadanaba napukningda leppu.
Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulle forsvare eder.
15 Maramdi nakhoina hairibasing adubu kakthatpa amadi yetpa ngamloidaba wahei amadi lousing eina nakhoida pibigani.
Thi jeg vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstaa eller modsige.
16 Aduga nakhoigi nama-napa, nachin-nanao, mari-mata amadi marup-mapangsingna nakhoibu pithokkani. Amasung nakhoi kharabu makhoina hatpa phaoba hatkani.
Men I skulle endog forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaa nogle af eder ihjel.
17 Aduga mi pumnamakna nakoibu eigi maramgidamak tukkatchagani.
Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
18 Adubu nakhoigi kokki samna ama phaoba mangloi.
Og ikke et Haar paa eders Hoved skal gaa tabt.
19 Nakhoina chetna lepchabana nakhoina hingba phangjagani.”
Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
20 “Nakhoina Jerusalem-bu lanmisingna koisinba urabadi, sahar adu thuna mang taklagani haiba nakhoina khang-u.
Men naar I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstaar, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
21 Adudagi Judea-da leibasing aduna chingjaosingda chensanu; saharda leibasing aduna sahar thadoksanu, aduga leibak adugi mapanda leibasingna leibak aduda amuk changdasanu.
Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere midt i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere paa Landet, skulle ikke gaa ind i den.
22 Maramdi masi Mapugi puyana haikhiba ‘Cheirak Pibagi Numitsing’ adu thungbagi matam aduni.
Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
23 Aduga numitsing aduda naopuribising amadi chajellibisinggidamaktadi kayada awaba oiragaba! Maramdi lam asigi mathakta tamthiba awa-anang lakkani amadi lam adugi misinggi mathakta Tengban Mapugi Cheirak lakkani.
Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk.
24 Makhoi kharabu thangsangna hatkani aduga makhoibu leibak pumnamakta lanpha oina pugani. Aduga Jihudi nattaba phurupsinggi matam aduna loidriba phaoba atoppa phurupsingna Jerusalem-bu khongnetnagani.”
Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
25 “Matam aduda numit, tha amadi thawanmichaksingda angakpa khudamsing ugani. Aduga malem asida leiriba leibak pumnamakki misingna samudragi iraokhon amadi kallaba ithak-ipomsingda kiduna chamamnaba thokkani.
Og der skal ske Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
26 Akiba amadi malem asida kari thoklagadage haiba khanbada misingna wanthagani maramdi atiyada leiba panggal pumnamak nikkani.
medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
27 Adudagi Migi Machanupa aduna achouba panggal amadi matik mangalga loinana leichilakta lenglakpa adu makhoina ugani.
Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
28 Pumnamaksing asina thokpa hourakpada, lepkhattuna na-ngak adu thanggatlu, maramdi nakhoibu handokpibagi matam adu nakle.”
Men naar disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.‟
29 Adudagi Jisuna makhoida pandam ama hairak-i, “Heiyit pambi amadi atei upalsingda yeng-u.
Og han sagde dem en Lignelse: „Ser Figentræet og alle Træerne;
30 Makhoina yening hullakpa matamda nakhoina kalentha naksillakle haiba khang-i.
naar de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
31 Maduga chap manana pumnamaksing asi nakhoina thokpa uba matamda Tengban Mapugi leibak adu naksillakle haiba khang-u.
Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
32 “Eina nakhoida tasengnamak hairibasini, miron asina houkhidringeigi mamangda thoudok pumnamaksing asi thokkani.
Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend det er sket alt sammen.
33 Atiya amadi malemdi mangkhigani adubu eigi waheisingdi keidounungda manglaroi.
Himmelen og Jorden skulle forgaa; men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
34 “Nakhoi cheksillu! Chaman thakmanbana, yu ngaoba, amadi punsigi oiba langtaknabana nakhoigi thamoibu khudum chalhanganu, nattrabadi Numit aduna langgi matougum khanghoudana nakhoibu phagani.
Men vogter eder, at eders Hjerter ikke nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, saa hin Dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
35 Maramdi numitsing aduna malem asida leiriba mipum khudingmakki mathakta lakkani.
Thi komme skal den over alle dem, der bo paa hele Jordens Flade.
36 Aduga thokkadouriba pumnamak asida nakhoina nanthokchaba ngamnanaba amadi Migi Machanupa adugi mangda lepchaba ngamnanaba nakhoina mitseng khangduna amadi matam pumnamakta haijaduna leiyu.”
Og vaager og beder til enhver Tid, for at I maa blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestaa for Menneskesønnen.‟
37 Jisuna nungti numit khudinggi Mapugi Sanglenda tambirammi aduga numidang lakpa khudingda Chorphon Chingda ahing lennanaba chatlammi.
Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
38 Aduga Ibungogi wa tananabagidamak ayuk anganba khudingda miyam pumnamakna Mapugi Sanglenda laklammi.
Og hele Folket kom aarle til ham i Helligdommen for at høre ham.
