Jacob 1
1 Tengban Mapu amasung Mapu Ibungo Jisu Christtagi minai ama oiriba Jacob eihakna, Taibangpan-gi mapham pumnamakta ichai chaina leiriba Tengban Mapugi mi pumnamakta khurumjari.
Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
2 Eigi ichil inaosa, makhal makha kayagi changyengba nakhoida lakpa matamda nasamak laibak phabani haina singthanou
Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,
3 maramdi nakhoigi thajaba adu changyengba aduna khaangheiba thok-halli haiba nakhoina khang-i.
vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
4 Nakhoida kari amata awatpa leitana, changkhonba amasung mapung phaba oinaba, khaangheiba adugi thabak mapung phahallu.
men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.
5 Adubu nakhoigi naraktagi kanagumbana lousing watlabadi, mi pumnamakta maral thibidana pinaheiba Tengban Mapugi maphamda mahakna haijasanu aduga madu mangonda pibigani.
Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.
6 Adubu mahakna haijaba matamda chingnaba leitana amadi thajana haijagadabani maramdi chingnaba mahak adudi nungsitna humdok humjin touduna puriba ipakki ithat-ipomgumbani.
Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
7 Adugumba mioi aduna Mapu Ibungogi maphamdagi karigumba ama phanggani haina khandasanu.
Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,
8 Adugumba mioi adudi pukning ani longba amadi mahakna touba pumnamakta pukchel leptaba mini.
en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.
9 Lairaba thajabasing makhoibu Tengban Mapuna thanggatpiba matamda makhoina haraojasanu,
Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
10 aduga inakkhunba makhoi adu Tengban Mapuna nemthahanba matamda makhoina haraojasanu. Maramdi inakkhunba makhoi adu lamlakki leirangumna mangkhigani.
den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
11 Numitna akanba meisaga loinna thoklak-i amasung pambi adu kanghalli aduga mapan adu kelli amasung madugi phajaba saktam adu mangkhi. Matou adugumna inakkhunba makhoi adusu makhoigi lallon-itik touna touna adum mangkhigani.
Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.
12 Changyengba khaangliba mahak adu yaiphabani maramdi changyengba aduda mai paklaba mahak aduna, Tengban Mapuna mahakpu nungsiba misingda pibigani wasakpiba hingbagi luhup adu mahakna phangjagani.
Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
13 Eikhoibu changyengbana themba matamda, “Athemba asi Tengban Mapudagi lakpani” haina eikhoina khak hairoidabani. Maramdi Tengban Mapubu phattabana themba ngamde, amasung Ibungo mahakna kana amatabu themba toude.
Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud‟; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
14 Adubu eikhoi isagi phattaba apambasingna eikhoibu chingthoktuna langda thuhallabada eikhoibu themmi.
men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;
15 Adudagi eikhoigi phattaba apambasing aduna mirollabada pap pok-i, aduga pap aduna mapung pharabada siba pok-i.
derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.
16 Eigi nungsiraba ichil-inaosa, nakhoibu minamhan-ganu.
Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
17 Aphaba amadi mapungphaba khudon khudingmak swardagini, swargagi mangalsingbu sembiba Tengban Mapudagi lakpani, mahakti mamigumna hongba amadi leithokpa leite.
Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
18 Ibungo mahak masamakki ningbagi matung inna achumba wahei adugi mapanna mahakna eikhoibu pokpire, madu mahakki khutsem pumnamakki marakta eikhoina ahanba mapham phangnabani.
Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,
19 Eigi nungsiraba ichil inaosa, masi ningsingbiyu! Mi khudingna tabada thuba, aduga ngangbada tappa amasung saobada tappa oigadabani.
I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
20 Mioibagi asaobana Tengban Mapuna oihanningba aphabasingsing adu purakte.
thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
21 Maram aduna amotpa amasung phattaba lamchat pumnamak thadok-u. Nakhoibu kanbiba ngamba, nakhoigi thamoinungda thakhraba wa adu nolukna lousillu.
Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.
22 Wahei adu icham-chamna tabata oiduna nasabu minamjahan-ganu, madugi mahutta hairiba adu thabak oina pangthok-u.
Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
23 Nahakna wa adu taraga thabak oina pangthoktrabadi, nahakti mingselda mahakmakki maithong yengba mi amagumbani
Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
24 aduga mahak masabu yenglaga, chatkhraga mahak yengbada kari malli haibadu khudakta kaothok-i.
thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.
25 Ningtamba piba mapung phaba wayel yathang aduda pukning changna tattana yengba kanagumba mi haibadi makhoina taraba adu kaodaduna thabak oina pangthokpasingda Tengban Mapuna makhoina toujaba khudingmakta yaiphabata oihanbigani.
Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
26 Nakhoigi narakta kanagumba amana masa mathantabu laining chetpani haina singthanajabra? Karigumba nahakki narei adu nahakna khudum chandrabadi nahakki laining adu arembani aduga nasa nathantabu minamjabani.
Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
27 Ipa Ibungo Tengban Mapuna singthanaba asengba amadi achumba laining adudi: mama mapa leijadrab angangsing amadi lukhrabisingbu awa anada yengsinbiba amadi taibangpan asina mot-han-gadaba adudagi tonganna leiba adubuni.
En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
