Ohabolana 25

1 Tovo’ ty razan-tsaontsi’ i Selomò iretiañe, o nitsikombean-droandria’ i Kez’kia, mpanjaka’ Iehodao.

Følglende er også ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.

2 Engen’Añahare ty mampikafi-draha, naho volonahe’ o mpanjakao ty mañotsohotso.

Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.

3 Ty haabo’ i likerañey, ty halale’ ty tane toy, izay ty hasaro-pitsikarahañe ty arofom-panjaka.

Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.

4 Afaho amo volafotio ty taim-pira’e, le ho amam-panefea’e finga ty mpanefe;

Når Slagger fjernes fra Sølv, så bliver det hele lutret;

5 asitaho añatrefa’ i mpanjakay o tsereheñeo, le hijadoñe an-kavantañañe ty fiambesa’e.

når gudløse fjernes fra Koogen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.

6 Ko mañonjom-bata añatrefa’ i mpanjakay, ndra mijohañe an-toe’ o aman-kasiñeo;

Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads;

7 Hàmake te anoeñe ama’o ty hoe: Miheova mb’aolo atoa, ta t’ie hareke añatrefa’ o roandriañe niisam-pihaino’oo,

det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,

8 ko malisa hanese sisy; fa inoñe ty hanoe’o ampara’e, t’ie ampisalara’ indatiy?

skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme?

9 Mifandahara hey am’indatiy le ko borahe’o ty tsikenta’ ondaty;

Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed

10 tsy mone hinje’e te mahajanjiñe, vaho tsy ho modo ty halolo-lahi’o.

thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.

11 Hoe raketa volamena niravaheñe volafoty ty saontsy soa mañeva.

Æbler af Guld i Skåle af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.

12 Hoe bange volamena naho ravake volamena ki’e, ty endake an-kihitse an-dravembia mahafijanjiñe.

En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.

13 Hambañe ami’ty hanintsim-panala am-bolam-binta ty ìrake lili-po amo mpañirak’ azeo; ie ampanintsiñe’e ty arofo’ o talè’eo.

Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.

14 Hoe rahoñe miharo tioke tsy amañ’orañe ty misenge ravoravo tsy atolo’e.

Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.

15 Mete handreketse ty mpifehe ty fahaliñisañe, naho mahafipoza-taolañe ty fisaontsy malea.

Ved Tålmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.

16 Ihe tendreke tantele, mikama ze mahaeneñe, kera habodàja’o te mitipak’ eratse.

Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.

17 Soa re te tsy siak’ añ’akiban-drañe’o ao o fandia’oo, tsy mone ho etsak’ azo, vaho ho heje’e.

Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.

18 Hoe kobaiñe, naho fibara, vaho ana-pale masioñe ty manara-bande ama’ ondaty.

Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.

19 Hoe nife folake ndra fandia mikoletra ty fiatoañe ami’ty mpamañahy an-tsam-poheke.

Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand på Trængselens Dag.

20 Hoe mañafa-tsaroñe añ’andro manintsy, ndra ty vinegra nalaro sokay ty mibeko ami’ty milendèñe.

Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand.

21 Ie saliko ty rafelahi’o, anjotso mahakama; ie taliñiereñe, fahano rano;

Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;

22 zay ty hamotria’o foroha mirekake añ’ambone’e eo, vaho hanambe azo t’Iehovà.

da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.

23 Minday orañe ty tiok’ avaratse, naho minday laharañe miloroloro ty lela manao tsikony.

Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.

24 Hàmake himoneñe añ’ilan-tampenak’ ao, ta te añ’anjomba mitraoke aman-drakemba mpitrabike.

Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.

25 Hoe rano manintsy ami’ty maran-drano, ty talily soa boak’an-tsietoitàne añe.

Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.

26 Hoe rano manganahana nileoren-ditsake, naho vovoñe nitivaeñe, ty vantañe miheve ty lo-tsereke.

Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Påsyn.

27 Tsy mahasoa te mikama tantele maro, vaho tsy enge’o t’ie mandrenge vatañe.

Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord.

28 Hoe ty fiboroboñafañe an-drova tsy aman-kijoly, t’indaty tsy maha-lie-batañe

Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.