Fitomaniana 5
1 Tiahio, ry Iehovà, i nifetsak’ ama’ay zay; vazohò vaho oniño ty fisalara’ay!
Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
2 Natolotse amo ambahinio ty lova’ay, amo rene-taneo o akiba’aio.
Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
3 Bode zahay henaneo, toe bode rae; remavoiñe o rene’aio.
Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
4 Tsy mete tsy vilie’ay ty rano hinome’ay; kaloeñe o hatae avori’aio.
Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
5 Ampisoañeñe o hatò’aio; màmake zahay tsy maharendre-pitofàñe.
Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
6 Fa nanolo-pitàñe amy Mitsraime zahay naho amy Asore, hitakara’ay mofo mahàtsake.
Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
7 Nandilatse o roae’aio; tsy eo ka iereo; zahay avao ty mivave o hakeo’eo.
Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
8 Fehe’ o ondevoo, fe tsy eo ty hamotsots’anay am-pità’ iareo.
Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
9 Mampamoe’ aiñe ty ahazoa’ay haneñe, amy fibara an-dratraratray.
Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
10 Mahamainte ty holi’ay hoe toñake I kerè matrovokey.
Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
11 Vahorañe e Tsione ao o rakemba’aio, naho amo rova’ Iehodào o somondrara’aio.
De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
12 Aradorado am-pità’e o roandriañeo; tsy iasiañe ty lahara’ o androanavio.
Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
13 Azitse handisañe ty ajalahy naho midaleandaleañe o jolingao te mijiny hatae.
Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
14 Napo’ o androanavio ty lalam-bey, nado o ajalahio ty bekobeko.
De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
15 Nijihetse ty hafalean’ arofo’ay; nifotetse ho fandalàñe o tsinja’aio.
Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
16 Po-tsabaka zahay; feh’ohatse fa niota!
Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
17 Izay ty mahasiloke o tro’aio, izay ty mahalopelope o fihaino’aio;
Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
18 toe i Vohi-Tsione mangoakoakey; mitingañ’ ao o farasio.
For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
19 Fa Ihe ry Iehovà, nainai’e tsy modo ty fifehea’o; pak’amo tariratse fara-mandimbeo ty fiambesa’o.
Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
20 Akore t’ie naforintse’o? Amoea’o andro maro hao zahay?
Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
21 Ampolio ama’o, ry Iehovà, hibodaña’ay; vaò manahake o andro taoloo o andro’aio—
Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
22 Fa naitoa’o zafezanake, naho loho niviñera’o.
Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
