Joba 41
1 Mahatarike i Leviatàne am-bintañe v-iheo? hatindri’o ambane an-tàly hao i lela’ey?
Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
2 Lefe’o hao ty mampikiviro i oro’ey, ndra ty hangirike i soma’ey am-pengoke?
Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
3 Hanao lako halaly ama’o hao re? Ke hivolañe mora ama’o?
Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
4 Hifañina ama’o hao, handrambesa’o aze ho fetrek’oro’o kitro katroke?
Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?
5 Ho hisà’o hao hoe voroñe? ke ho tantalie’o ho amo anak’ ampela’oo.
Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
6 Hifampihehetse ama’e hao o mpanao balikeo? Ho zarae’ iareo am’ o mpanao takinakeo hao re?
Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
7 Ho tsitsihem-pirango hao i holi’ey? Ndra i loha’ey an-defom-piañe?
Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
8 Apaoho ama’e ty fità’o vaho tiahio i ho ali’oy te tsy hindroe’o.
Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
9 Hete! Toe tsy vente’e t’ie salalaeñe, tsy ho tafahohoke hao te isahañe?
Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.
10 I Tsy eo ty lahitsi’ay mahavany hitsobore aze; ia arè ty mahafiatreatre amako?
Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
11 Ia ty nanolotse ahy, te havahako? ahiko ze hene ambanen-dikerañe ao.
Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
12 Tsy hitsiñeko o kitso’eo, ty haozara’e ra’elahiy, vaho i sandri’e tsaratseakey,
Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
13 Ia ty hañolitse o sisin-koli’eo? Ia ty hahafizilik’ añivom-balañorà’e roe ao?
Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
14 Ia ty mahafisokake o lalam-bein-tarehe’eo? mampangetraketrake ty fañarikatoha’ o nife’eo.
Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
15 Fisengea’e o sisì’e fatratseo, ie mikititse hoe linite;
Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
16 Akore ty fifampikiteha’e kanao tsy mahafitsifitse ao ty tioke.
de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
17 Nifampireketeñe iereo, mifampipiteke, tsy lefe akatrake.
de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
18 Mitsopela-kazavàñe o fihatsìhe’eo, manahake ty holi-maso’ i maraindraiñey o maso’eo.
Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.
19 Failo milebaleba ty miakatse am-bava’e, afo mipelatse ty mipitsike mb’eo.
Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
20 Mañatoeñe o loa-koro’eo, hoe valàñe mamorotse ambone vinda mirehetse.
Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
21 Mamiañe foroha ty kofò’e, afo misodotse ty miboak’ am-bava’e ao.
Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.
22 Mimoneñe an-kàto’e ty haozarañe, vaho mitsinjak’ aolo’e eo ty miroreke.
Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.
23 Mifampirekets’ ama’e i holi’e mifanosokeo, gañe ama’e Izay tsy mete asitse.
Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
24 Gañe hoe vato ty fo’e; manahake ty hamafem-bato-lisañe ambane.
fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
25 Ie mivoalatse, miholi-tsandry o fanalolahio; ie vereñe mamoe’ay.
Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.
26 Tsy lefe t’ie liherem-pibara, ndra lefoñe, ndra ana-defo, ndra baramino masioñe.
Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.
27 Atao’e ho boka maike ty viñe, naho hatae voroke ty torisìke.
Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
28 Tsy mahafandrifitse aze o ana-paleo; atao’e forompotse o vato-piletseo.
Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,
29 Tonton-drongoñe ama’e o kobaiñeo, tohafa’e o lefoñe mikaratsakaratsakeo.
Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
30 Silam-balañe-tane masioñe ty ambane’e, hoe mamofopofoke ampemba t’ie miranga fotake.
På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
31 Ampitroatroahe’e hoe valàñe i lalekey; ampanahafe’e ami’ty fampitranahañe rano mañitse i riakey.
Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
32 Anoe’e lala-miloeloe ty am-boho’e ao anoe’e hoe a maròy foty i lalekey.
bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.
33 Tsy ambone-tane atoy ty mañirinkiriñe aze, ie nitsenèñe tsy ho aman-tahotse.
Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.
34 Jilojilove’e iaby ze atao abo; ie ty lohà’ ze hene anam-pirengevohañe.
Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
