Hosea 2
1 Anò amo roahalahi’ areoo ty hoe: Amý, naho aman-droahavave’ areo ty hoe; Rohamà
Kald eders Broder Mit-Folk og eders Søster nåderig.
2 Mifanjomora aman-drene’ areo; mifangatora; fa tsy tañanjombako, vaho tsy vali’e iraho. Aa le ampañafaho an-tarehe’e eo o hakarapiloa’eo naho añivo’ o fatroa’eo o hatsirimira’eo;
Gå i rette med eders Moder, gå i rette, thi hun er ikke min Hustru, og jeg er ej hendes Mand. For Hormærket fri hun sit Ansigt, for Bolemærket sit Bryst.
3 tsy mone ho holireko, naho hapoko manahake i andro nahatoly azey, naho hanoeko hoe tane ratraratra, naho hadoko an-tane maik’ añe vaho havetrako an-karan-dranoañe.
Jeg klæder hende ellers nøgen, stiller hende frem, som hun fødtes; jeg reder hende til som en Ørk, som et Tørkeland gør jeg hende, lader hende tørste ihjel.
4 Tsy hiferenaiñako ka o ana’eo fa anak’amontoñe.
Jeg ynkes ej over hendes Børn, fordi de er Horebørn;
5 Toe nanao satan-tsimirira ty rene’iareo nimeñatse i nampiareñe iareoy; ie nanao ty hoe, ho paiako añe o sakezako mamahañe ahy mofo naho rano, ty volon’añondry naho ty leniko, ty menake vaho ty finomakoo.
thi Horkvinde var deres Moder, skamløs var hun, som bar dem. Thi hun sagde: "Mine Elskere holder jeg mig til, som giver mig mit Brød og mit Vand, min Uld og min Hør, min Olie og Vin."
6 Aa le ingo, ho faherako fatike ty lala’o, vaho hañoreñako kijoly tsy hahatreava’e ty homba’e.
Se, derfor spærrer jeg med Tjørn hendes Vej, foran hende murer jeg en Mur, så hun ikke kan finde sine Stier.
7 Himanea’e orik’ amy zao o sakeza’eo fe tsy ho tra’e; ho paia’e iereo fa tsy ho trea’e; hanao ty hoe amy zao re, Homb’eo iraho himpoly mb’amy valiko valoha’ey mb’eo, fa nisoa te amo henaneo i henane zay.
Efter Elskerne kan hun så løbe, hun når dem alligevel ikke; hun søger dem uden at finde, og da skal hun sige: "Jeg går på ny til min første Mand; da, havde jeg det bedre end nu."
8 Fa namoea’e te nanjotsoako ampemba naho divay vaho menake; le nampitomboeko ama’e ty volafoty naho volamena nañamboare’ iareo Baaleo.
Ja hun, hun skønner ikke, at det var mig, som gav hende Korn og Most og Olie, gav hende rigeligt Sølv. og Guld, som de gjorde til Baaler.
9 Hibalike iraho le hendeseko ty ampembako añ’andro’e naho ty divaiko an-tsa’e, vaho hasintako i volon’añondrikoy naho i leny natoloko aze hanaroña’e ty fihaloa’ey.
Derfor tager jeg atter mit Korn, når Tiden er til det, min Most, når Timen er inde, borttager min Uld og min Hør, som hun skjuler sin Nøgenhed med.
10 Ie henane zao, le ho boraheko ty fimeñara’e am-pahaisaha’ o sakeza’eo, le tsy eo ty hahavotsots’ aze an-tañako.
Jeg blotter nu hendes Skam lige for Elskernes Øjne, af min Hånd frier ingen hende ud.
11 Fonga hajiheko o hafalefalea’eo, o sabadidam-pitontona’eo, naho o pea-bola’eo, naho o fitofa’eo vaho o hene androm-pamantaña’eo.
Jeg, gør Ende på al hendes. Glæde, Fester, Nymåner, Sabbater, hver en Højtid, hun har.
12 Ho firaeko añe o vahe’eo naho o sakoa’eo; i natao’e ty hoey, Tàngeko ‘nio, natolo’ o sakezakoo ahiko; aa le hafotsako ho ratraratra izay ho fihina’ o bibin-kivokeo.
Jeg ødelægger hendes Vinstok og Figentræ, om hvilke hun sagde: "Her er min Skøgeløn, den, mine Elskere gav mig." Jeg skaber dem om til Krat, af Markens Dyr skal de ædes.
13 Hampitiliheko ama’e ty andro’ o Baaleo, i nañoroa’e tsotse rezay, ie niravake o bange’eo naho o fomela’eo, naho nitsoeke o sakeza’eo vaho nandikok’ ahy, hoe t’Iehovà.
Jeg hjemsøger hende for Baalernes Fester, på hvilke hun bragte dem Ofre, smykket med Ring og Kæde. Sine Elskere holdt hun sig til, mig glemte hun, lyder det fra HERREN.
14 Aa le ingo t’ie ho sigiheko, naho hendeseko mb’am-patrambey mb’eo vaho hidiby aze an-troke.
Se, derfor vil jeg lokke og føre hende ud i Ørkenen og tale hende kærligt til.
15 Le hatoloko aze ty tanem-bahe boak’añe, naho ty vavatane’ i Akore ho lalam-pampitamàñe; ie hisabo añe manahake tañ’andron-katora’e, hambañe amy andro niakara’e an-tane Mitsraime añey.
Så giver jeg hende hendes Vingårde der og Akors Dal til en Håbets Dør. Der skal hun synge som i Ungdommens Dage, som da hun drog op fra Ægyptens Land.
16 Amy andro zay, hoe t’Iehovà, le ho kanjie’o iraho ami’ty hoe Valiko, vaho tsy hatao’o Baale ka.
På hin Dag, lyder det fra HERREN, skal hun påkalde sin Ægtemand, og ikke mere Baalerne.
17 Fa hasintako am-bava’e ao ty añara’ o Baaleo, vaho tsy ho toñoneñe ka o añara’eo.
Baalsnavnene fjerner jeg fra hendes Mund, ej mer skal Navnene huskes.
18 Ie amy andro zay, hanoeko fañina añivo’ iereo naho o bibin-kivokeo naho o voron-dikerañeo, naho o milaly an-tane eoo; le ho pozaheko ty fale naho ty fibara naho ty fihotakotaha’ ty tane toy vaho hampiroteko am-pierañerañañe.
På hin Dag slutter jeg en Pagt for dem med Markens Dyr og Himmelens Fugle og Jordens Kryb; Bue, Sværd og Stridsvåben sønderbryder jeg i Landet, og jeg lader dem bo trygt.
19 Le ho fofoeko ho ahy nainai’e; eka ho fofoeko ho ahy an-kavantañañe naho an-katò naho an-kafatraram-pikokoañe naho fiferenaiñañe;
Jeg trolover mig med dig for evigt, jeg trolover mig med dig med Retfærd og Ret, med Miskundhed og Barmhjertighed;
20 ie fofoeko ho ahy am-pigahiñañe, le ho fohi’o t’Iehovà.
jeg trolover mig med dig i Troskab, og du skal kende HERREN.
21 Ie amy andro zay, hoe t’Iehovà, le hamale iraho, ho toiñeko o likerañeo, vaho ho valè’ iereo i taney;
Da skal det ske på hin Dag, at jeg bønhører, lyder det fra HERREN, ja, at jeg bønhører Himlen, at den så bønhører Jorden,
22 le hamale i ampembay naho i divaiy naho i menakey ty tane; vaho ho valè’ iareo t’Iezreèle.
og Jorden bønhører Hornet, Mosten og Olien, og de bønhører Jizreel.
23 Le ho tongiseko ho ahy an-tane ao re; naho ho ferenaiñako i tsy niferenaiñañey naho hataoko amo tsy ni-ondatikoo ty hoe: Ondatiko irehe; vaho hanoa’ iareo ty hoe: Andrianañahareko.
Jeg sår hende ud i Landet, mod Nådeløs er jeg nådig og siger til Ikke-mit-Folk: "Mit Folk er du!" og han skal sige: "Min Gud!"
