Daniela 11

1 Aa ty amako, ie tan-taom-baloha’ i Dariavese nte-Madày le nitroatse hañosike naho hampaozatse aze.

og jeg stod ogsaa for ham som Hjælper og Værn i Mederen Darius's første Aar. —

2 Ie henane zao le haboako ama’o ty hatò. Inay, fa ho mpanjaka telo ty e Parase ao, fa hanontoñe vara bey te amy telo rey iaby ty fah’efatse; le i hafatrara’ey añamo vara’eo ty hampitrobotroboe’e i màroy haname Iavane.

Og nu vil jeg kundgøre dig Sandhed: Se, der skal endnu opstaa tre Konger for Persien, og den fjerde skal berige sig med større Rigdom end alle de andre, og naar han er bleven mægtig ved sin Rigdom, skal han opbyde alt imod Grækenlands Rige.

3 Hiongak’ amy zao ty mpanjaka mahimbañe, le ho felehe’e ty fifeheañe jabajaba vaho hanoe’e ze satri’e.

Derefter skal der opstaa en vældig Konge og herske med stort Herredømme og gøre efter sin Villie.

4 Fa ie mifehe, le ho folaheñe i fifehea’ey vaho ho zaraeñe amo tiok’efa’ i likerañeio, fe tsy amo tarira’eo, ndra amy fifeheañe nifelehe’ey; fa hombotañe ho amo ila’e tsy a’ iareoo i fifehea’ey.

Og som han opstaar, skal hans Rige sønderbrydes og deles imod Himmelens fire Vejr, og det skal ikke være for hans efterladte, ej heller et Herredømme som hans Herredømme, men hans Rige skal oprykkes og blive andre end disse til Del.

5 Le i mpanjaka’ i atimoiy, ty raik’ amo mpifele’eo ro hampifatra-batañe naho handikoatse aze vaho hihaozatse; ho bey henehene i fifehea’ey.

Og Kongen af Sønden skal vorde mægtig, men der er en af hans Fyrster, som skal blive mægtigere end han og herske, hans Herredom skal blive et stort Herredom.

6 Fa ie migadoñe i sa zay, le hifampipiteke iereo; fa homb’ amy mpanjaka’ i avaratsey ty anak’ ampela’ i atimoy hifañina, fe tsy ho tana’e ty hafatraram-pità’e; tsy hahafitroatse ka i lahilahiy ndra i fità’ey, fa haitoañe rekets’ o nanese azeo naho i nisamak’ azey, vaho o mpañimb’ aze amy andro zaio.

Og naar nogle Aar ere til Ende, skulle de indgaa Forbindelse, og Kongen af Søndens Datter skal drage ind til Kongen af Norden for at bringe et redeligt Forhold til Veje; men hun skal ikke beholde Armens Kraft, og han og hans Arm skal ikke bestaa, men hun skal gives hen tillige med dem, som bragte hende did, og ham, som avlede hende og understøttede hende, naar Tiderne komme.

7 Fe boak’ ami’ty singam-baha’e ty hitroara’ ty raik’ amy fiambesa’ey naho hivotrak’ amy mpirai-lian-dahin­defoñey naho himoak’ an-kijoly fatra’ i mpanjaka avaratsey naho hanoe’e am’ iereo ze satri’e, vaho hahagioke;

Og af Skud fra hendes Rødder skal der opstaa een i hans Sted og drage imod Hæren og trænge ind i Kongen af Nordens Fæstninger og handle med dem efter sin Villie og faa Overmagt.

8 le fonga ho tavane’e naho hendese’e am-pandrohizañe mb’e Mitsraime añe o ndrahare’ iareoo, rekets’ o roandria’eo, naho o fanake volafoty naho volamena sa­rotseo, ie hahatam-bàtañe taoñe maromaro amy mpanjaka’ i avaratseiy.

Ja, ogsaa deres Guder tillige med deres støbte Billeder, tillige med deres kostbare Kar, Sølv og Guld, skal han føre som Bytte til Ægypten; og han skal holde Stand nogle Aar imod Kongen af Norden.

9 Izay ty himoaha’ i mpanjaka’ i atimoy i fifeheañey vaho himpoly an-tane’e añe.

Og denne skal drage ind i Kongen af Søndens Rige; men han skal vende tilbage til sit Land igen.

10 Fe hitrobo-vatañe o ana’eo naho hatonto’ iareo ty hatozantozan-dian-dahindefoñe naho hiherereake mb’eo, le hisorotombake, naho hiranga, naho hitolike vaho haname i kijoli’e fatra­tsey an-kaviñerañe.

Og hans Sønner skulle ruste sig og samle en Hob af mange Hære og komme og drage ind og oversvømme og overfare; og de skulle komme igen og trænge frem indtil hans Fæstning.

11 Aa le hiforoforo amy zao i mpanjaka’ i atimoy naho haname aze vaho hialy ama’e, amy mpanjaka’ i avaratseiy, aa ndra t’ie valobohòke ro havotra’e amy montoñey, toe hene hatolotse am-pità’e i valobohòkey.

Og Kongen af Sønden skal forbitres og drage ud at stride imod ham, imod Kongen af Norden; og skønt denne opstiller en stor Hob, skal Hoben dog gives i hans Haand.

12 Aa ie fa nasese’e i valobohòkey, le hirengevoke ty arofo’e, vaho añ’ ale añ’ ale ty hafetsa’e ambane, fe tsy hampanjofak’ aze.

Som Hoben hæver sig, skal hans Hjerte ophøje sig, og han skal fælde ti Tusinde og dog ikke blive mægtig.

13 Ie añe, le hatonto’ i mpanjaka avara­tsey ty lahi-ale mandikoatse i teoy, le ie am-pigadoñan-tsà naho taoñe ro hañoridañe mb’eo reketse lian-dahialen-defoñe mitozantozañe naho haraotse tsifotofoto.

Og Kongen af Norden skal komme tilbage og opstille en større Hob end den første, og efter at nogle Aars Tider ere til Ende, skal han komme og drage frem med en stor Hær og med meget Tros.

14 Fe maro ty hitroatse haname i mpanjaka’ i atimoy amy sa zay; o ana-piaroteñe am’ondati’oo ty hitroatse hañenefa’ iareo i aroñaroñey, fe hihotrake.

Og i de samme Tider skulle mange staa frem imod Kongen af Sønden, og Sønnerne af Røverne iblandt dit Folk skulle rejse sig for at stadfæste Synet; men de skulle falde.

15 Aa le homb’eo ty mpanjaka’ i avaratsey hamotry tamboho naho hitavañe ty rova maòzatse, le tsy hahatañ’ aze o fità’atimoo, ndra i lia-raike jinobo’ey, ie ho po-haozarañe tsy hahafitroatse.

Og Kongen af Norden skal komme og opkaste en Vold og indtage en stærkt befæstet Stad, og Søndens Arme skulle ikke kunne holde ud, ej heller hans udvalgte Folk, og der skal ingen Kraft være til at holde Stand.

16 Hanao ze satri’e i haname azey, naho tsy eo ty hahafiatrek’ ama’e, ie hijohañe amy tane engeñey, vaho fanjamanañe ty ho am-pità’e.

Men den, som kommer imod ham, skal gøre efter sin Villie, og ingen skal bestaa for hans Ansigt; han skal og træde op i det herlige Land, og der skal komme Fordærvelse ved hans Haand.

17 Hampiatrefe’e laharañe homba’e mb’eo reketse ze hene haozaram-pifehea’e naho hifañina’e: hatolo’e aze ty anak’ ampelan-drakemba, hampimomohañe aze; fe tsy hijohañe ho aze i ampelay vaho tsy ho tohaña’e.

Og han skal vende sit Ansigt til at komme med al sit Riges Magt og med et redeligt Forhold i Sinde, og han skal sætte det igennem, og han skal give ham sin unge Datter til hendes Fordærvelse; men hun skal ikke bestaa og ikke blive til noget for ham.

18 Aa le hampitolihe’e mb’amo tokonoseo ty lahara’e, le ho tavane’e ty maro, fe hampijihetse ty fañinjea’e ty roandriañe vaho hafote’e ama’e i fañinjea’ey.

Derefter skal han vende sit Ansigt om imod Øerne og indtage mange; og han skal bringe Fyrster til at høre op med deres Haan, men hans Haan skulle de gengælde ham.

19 Hampitolihe’e laharañe mb’ amo kijoly an-tane’eo, fe hitsikapy re toe hikoromake vaho tsy ho tendreke ka.

Og han skal vende sit Ansigt om til sit Lands Fæstninger, og han skal snuble og falde og ikke findes mere.

20 Hitroatse handimbe aze ty hampiranga mpamori-haba ami’ty enge’ i fifeheañey; f’ie modo ty andro tsy ampe le ho folake tsy aman-kaboseke tsy aman-aly.

Og der skal een opstaa i hans Sted, som skal lade en Plager drage igennem Rigets Herlighed; men i faa Dage skal han knuses, dog ikke ved Vrede og ikke ved Krigen.

21 Handimbe aze ty lo-tse­reke; tsy hatolotse ama’e ty asi’ i fifeheañey; f’ie hivotrake eo am-pilongoañe le ho azo’e an-kabeake i fifeheañey.

Siden skal der opstaa i hans Sted en foragtet, hvilken de ikke skulle give kongelig Ære; men han skal komme, naar der er Tryghed, og bemægtige sig Riget ved Smiger.

22 Lahindefo tsifotofoto ty hisaok’ añatrefa’e hoe sinaon-tsorotombake, vaho ho pozaheñe; eka, ndra i ana-dona’ i fañinaiy.

Og de oversvømmende Magter skulle oversvømmes af ham og knuses, ogsaa Forbundets Fyrste.

23 Ie nifandrimboñe, te mone hitolom-pamañahiañe, vaho hitroatse naho hihaozatse am-borizàñe kedekedeke.

Og efter at have indgaaet Forbund med ham skal han øve Svig, og han skal drage op og blive mægtig ved faa Folk.

24 Hivotrak’ amo toetse vondrak’ amy faritaneio re an-tsam-pierañerañañe; vaho hanoe’e am’ iereo ty tsy nanoen-drae’e, ndra o roaen-drae’eo; ho zarae’e am’ iereo ty tsindroke, ty kopake, naho ty vara; eka hikinia ty fikililia’e amo rova fatra­tseo fe am-para’ i àndroy avao.

Hvor der er Tryghed, og hvor der er fede Egne i Landskabet, skal han trænge ind og gøre det, som hans Fædre og hans Forfædre ikke have gjort, han skal adsprede for dem Rov, Bytte og Gods; og han skal optænke sine Anslag imod de faste Stæder, og det til en Tid.

25 Ho trobotroboe’e ty hafatrara’e naho ty hahavania’e hiatreke i mpanjaka’ i atimoy ami’ty hatozantozan-dahin-defo’e; hihàroke hihotakotake ty mpanjaka’ i atimoy an-dia-rain-dahin-defo jabajaba naho maozatse; fe tsy hahafijohañe, amy t’ie hikinià’ iareo.

Og han skal opvække sin Kraft og sit Mod med en stor Hær imod Kongen af Sønden, og Kongen af Sønden skal ruste sig til Krig med en stor og saare mægtig Hær, men ikke bestaa; thi der skal optænkes Anslag imod ham.

26 Eka, o mitrao-pikama ama’eo ty handrotsak’ aze, naho hisaok’ añe i lia-rain-dahin-defo’ey, vaho lako ty hitsingoritritse am-pizamanañe.

Og de, som æde hans Mad, skulle knuse ham, og hans Hær skal strømme frem, men der skal falde mange ihjelslagne.

27 Le ty amy mpanjaka roroey, hifamañahy avao ty arofo’ iareo, vaho hifandañitse am-pandambañañe eo, fe tsy hiraorao; amy te i andro tinendrey avao ty higadoña’e.

Og begge Kongernes Hjerte staar til at gøre ondt, og over eet Bord skulle de tale Løgn; men det skal ikke lykkes, thi endnu venter det med Enden til den bestemte Tid.

28 Ie mimpoly mb’an-tane’e mb’ eo, amam-bara tsifotofoto, le te hiatreatre i fañina miavakey ty tro’e, naho hanoe’e ze satri’e, vaho himpoly an-tane’e añe.

Og han skal vende tilbage til sit Land med stort Gods, og hans Hjerte skal lægge Raad op imod den hellige Pagt, og han skal fuldføre det og vende tilbage til sit Land.

29 Ie añ’andro tinendre le hibalike, vaho hivotrak’ atimo ao; fe tsy ho hambañe amy taoloy i henane zay.

Paa den bestemte Tid skal han vende tilbage og komme imod Sønden; men det skal ikke gaa den sidste Gang som den første.

30 F’ie tamè o sambo’ i Kitìo le hanahelo naho himpoly vaho hatorifi’e i fañina miavakey; aa le hanoe’e ze satri’e naho hibalike vaho hitrao-kilily amo namo­rintseñe i fañina miavakeio.

Men Skibe fra Kithim skulle komme imod ham, og han skal tabe Modet og vende om og optændes til Vrede imod den hellige Pagt og udføre den, ja, han skal vende om og give Agt paa dem, som forlade den hellige Pagt.

31 Hanontoñe lahin-defon-dre, le ho leore’ iareo i toetse miavakey naho i rova fatratsey, vaho hapitso’ iareo i fisoroñañe boak’ àndroy, handim­beza’ iareo fiterateràñe mampangoakoake.

Og en Stridsmagt fra ham skal staa frem og vanhellige Helligdommen, den faste Borg, og den skal borttage den stadige Tjeneste og opstille den ødelæggende Vederstyggelighed.

32 Hanao kabeake re hampanan-kakeo o mifotetse amy fañinaio, fe hihaozatse ondaty mahafohiñe an’ Andria­nañahare’eo vaho hitoloñe.

Og dem, som handle ugudeligt imod Pagten, skal han ved Smiger bringe til Frafald; men de af Folket, som kende deres Gud, skulle staa fast og vise det i Gerning.

33 Hampahilala i màroy o mahihitse am’ondatio, fe hampikorovohem-pibara naho afo, naho fandrohizañe, vaho fikopahañe andro maro.

Og de forstandige iblandt Folket skulle undervise mange; men de skulle en Tid lang falde ved Sværd og ved Ildslue, ved Fangenskab og ved Plyndring.

34 Ie mikorovoke le holorañe fañolo­rañe kedeke, fe an-tsiriry ty hipiteha’ i màroy am’ iereo.

Og naar de falde, skulle de blive hjulpne med en liden Hjælp; og mange skulle slutte sig til dem med Smiger.

35 Hitsikapy ka ty ila’ o mahihitse am’ iereoo, ho tranaheñe naho lioveñe naho fotieñe ampara’ ty sa honka’e, fa mbe añe i andro tinendrey.

Og af de forstandige skulle nogle falde, for at smelte og lutre og rense Folket indtil Endens Tid; thi endnu venter det med den til den bestemte Tid.

36 Hanao ze satri’e i mpanjakay, hitoabotse naho hisenge ambone’ ze atao ndrahare naho hilañoñe hatera­teràñe mahatan­goangoa aman’ Andria­nañaharen-drahare vaho hiraorao am-para’ te heneke i hatorifihañey, fa ho henefeñe ze tinendre.

Og Kongen skal gøre efter sin Villie og ophøje sig og gøre sig stor over enhver Gud og tale forfærdelige Ord imod Gudernes Gud; og han skal have Lykke, indtil Vreden er til Ende; thi hvad der er bestemt, det sker.

37 Tsy hahoa’e t’i Andria­nañaharen-droae’e, ndra ty fikokoan-ampela, ndra ty fañisohan’ añahare ia’ia; fa hitoabotoabotse ambone’ ze kila raha.

Og han skal ikke agte paa sine Fædres Guder, ej heller skal han agte paa Kvinders Ynde eller paa nogen Glid; thi han skal ophøje sig storlig over alt.

38 Te mone hiasia’e ty ndraharen-toem-pàtratse, ndrahare tsy nifohin-droae’e; hiasie’e am-bolamena naho volafoty naho vato-soa vaho hareañe saro-bily.

Men Fæstningernes Gud skal han ære paa dens Sted; og den Gud, som hans Fædre ikke kendte, skal han ære med Guld og med Sølv og med dyrebare Stene og med Kostbarheder.

39 Hi­traok’ amo mpi­aman-drahare kihàfao re hamboatse fipalirañe maozatse, le hampi­toabore’e ty enge’ iareo naho hampi­felehe’e ty maro vaho ho zarae’e i taney hahazoa’e tombo’e.

Og han skal handle med de stærke Fæstninger ved den fremmede Guds Hjælp, saaledes at han skal bevise dem, som erkende ham, megen Ære, og han skal lade dem herske over mange og uddele Land til Løn.

40 Aa ie migadoñe i sa zay le hikapàke ama’e ty mpanjaka atimo, fe hampibobo tangololahy ama’e an-tsarete ty mpanjaka avaratse reketse soavala vaho sambo maro, hene hivotraha’e o taneo, ho sorotombahe’e ami’ty firanga’e mb’eo.

Men ved Endens Tid skal Kongen af Sønden stanges med ham, og Kongen af Norden skal storme frem imod ham med Vogne og med Ryttere og med mange Skibe og trænge ind i Landene og overskylle og overfare dem.

41 Homb’ amy tane rengèñey re le hihotrake ty fifeheañe maro, fe iretoañe ty hipolatitse am-pità’e: i Edome naho i Moabe vaho ty talen’ ana’ i Amone.

Og han skal trænge ind i det herlige Land, og mange skulle falde; men disse skulle undkomme fra hans Haand: Edom og Moab og de ypperste af Ammons Børn.

42 Hatorakitsi’e amo taneo ty fità’e vaho tsy hahafandrifitse ama’e ty tane Mitsraime.

Og han skal udstrække sin Haand efter Landene, og Ægyptens Land skal ikke staa til Redning.

43 Fonga ho fehè’e o vara volamena naho vola­fotio naho ze raha saro-bili’ i Mitsraime; le ho atimpahe’e o nte-Lobìo naho o nte-Kosio.

Og han skal blive Herre over Skatte af Guld og Sølv og over alle kostelige Ting i Ægypten; og Lybier og Morianer skulle følge ham.

44 Fe hitsobore aze ty talily boak’ atiñanañe naho avaratse añe; aa le hionjomb’eo re am-poroforo mandofiry handro­tsake naho hanja­mañe ty maro.

Men Tidender fra Østen og fra Norden skulle forfærde ham; og han skal drage ud med stor Grumhed for at udrydde og for at ødelægge mange.

45 Hajado’e añivo’ o riakeo naho i vohitse miavake fanjàkay o sokemitrahan-drova’eo vaho higadoñe ty fiai’e, tsy amam-pañolotse.

Og han skal opslaa sit Pragttelt imellem Havet og det herlige, hellige Bjerg, men naa sin Ende, og ingen skal hjælpe ham.