Yobo 8
1 Bilidadi, moto ya Shuwa, azwaki maloba mpe alobaki:
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 « Kino tango nini okokoba koloba makambo ya boye? Maloba na yo ezali te lokola mopepe makasi?
Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
3 Boni, Nzambe abukaka mibeko, Nkolo-Na-Nguya-Nyonso abalolaka penza bosembo?
Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
4 Soki bana na yo basalaki masumu liboso na Ye, apesaki nde bango etumbu mpo na mabe na bango!
Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
5 Kasi yo, soki oluki Nzambe, soki osengi ngolu epai na Nkolo-Na-Nguya-Nyonso,
Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
6 soki ozali peto, soki ozali sembo, akotelema Ye moko, ata sik’oyo, mpo na kokata likambo na yo mpe kozongisela yo libula na yo, kolanda bosembo na yo.
og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
7 Bozwi na yo ya kala ekomonana moke, pamba te bozwi oyo ekoya na sima ekozala monene koleka.
Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
8 Nabondeli yo, tuna bato oyo baleka liboso, kanisa mpe landela malamu bwanya ya batata na bango,
Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
9 pamba te, biso, tozali bato ya lobi oyo ewuti koleka, toyebi eloko te, mpe mikolo na biso, awa na se, ezali kaka lokola elili.
— thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
10 Bato ya kala bakoteya yo, bakoloba na yo, mpe, na bwanya na bango, bakobimisela yo mateya oyo:
skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
11 Boni, nzete ya papirisi ekoki penza kobota na esika oyo ezangi potopoto? Nzete oyo ebotaka na mayi ekoki solo kobota na esika ekawuka?
Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
12 Ekawukaka liboso ya matiti nyonso, wana makasa na yango ezali nanu mobesu, ata bapikoli yango te.
Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
13 Ndenge wana nde ezalaka, bomoi ya bato nyonso oyo babosanaka Nzambe; boye, elikya ya bato mabe ebebaka.
Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
14 Eloko oyo batielaka motema ekokatana, pamba te elikya na bango ezali lokola ndako ya limpulututu.
Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
15 Ata batieli ndako na bango motema, esimbaka te; Ezala bakangami na yango, esimbaka kaka te.
Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
16 Bazali lokola nzete ya mobesu na tango ya moyi makasi; mandalala na yango ezipaka elanga,
Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
17 elingaka misisa na yango zingazinga ya mabanga mpe epasolaka nzela kati na mabanga;
Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
18 kasi soki bapikoli nzete yango na esika na yango, esika yango ewanganaka nzete mpe elobaka: ‹ Natikala komona yo te! ›
Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
19 Ndenge wana nde suka na yango ekozala; mpe banzete mosusu ekobota kaka na mabele wana.
Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
20 Solo, Nzambe abwakaka te bato ya sembo, mpe alendisaka te maboko ya bato mabe.
Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
21 Nzokande, akotondisa monoko na yo na koseka, mpe bibebu na yo na banzembo ya esengo.
Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
22 Banguna na yo bakotondisama na soni, mpe bandako ya bato mabe ekozala lisusu te. »
De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
