< Psalmorum 36 >
1 in finem servo Domini David dixit iniustus ut delinquat in semet ipso non est timor Dei ante oculos eius
(Til sangmesteren. Af HERRENs tjener David.) Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;
2 quoniam dolose egit in conspectu eius ut inveniatur iniquitas eius ad odium
thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.
3 verba oris eius iniquitas et dolus noluit intellegere ut bene ageret
Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;
4 iniquitatem meditatus est in cubili suo adstetit omni viae non bonae malitiam autem non odivit
på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.
5 Domine in caelo misericordia tua et veritas tua usque ad nubes
HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,
6 iustitia tua sicut montes Dei iudicia tua abyssus multa homines et iumenta salvabis Domine
din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,
7 quemadmodum multiplicasti misericordiam tuam Deus filii autem hominum in tegmine alarum tuarum sperabunt
hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;
8 inebriabuntur ab ubertate domus tuae et torrente voluntatis tuae potabis eos
de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;
9 quoniam apud te fons vitae in lumine tuo videbimus lumen
thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!
10 praetende misericordiam tuam scientibus te et iustitiam tuam his qui recto sunt corde
Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.
11 non veniat mihi pes superbiae et manus peccatoris non moveat me
Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.
12 ibi ceciderunt qui operantur iniquitatem expulsi sunt nec potuerunt stare
Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig.