Proverbiorum 5
1 fili mi adtende sapientiam meam et prudentiae meae inclina aurem tuam
Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
2 ut custodias cogitationes et disciplinam labia tua conservent
at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.
3 favus enim stillans labia meretricis et nitidius oleo guttur eius
Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
4 novissima autem illius amara quasi absinthium et acuta quasi gladius biceps
men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; (Sheol h7585)
6 per semitam vitae non ambulat vagi sunt gressus eius et investigabiles
hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
7 nunc ergo fili audi me et ne recedas a verbis oris mei
Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
8 longe fac ab ea viam tuam et ne adpropinques foribus domus eius
Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
9 ne des alienis honorem tuum et annos tuos crudeli
at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.
10 ne forte impleantur extranei viribus tuis et labores tui sint in domo aliena
at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
11 et gemas in novissimis quando consumpseris carnes et corpus tuum et dicas
så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,
12 cur detestatus sum disciplinam et increpationibus non adquievit cor meum
og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,
13 nec audivi vocem docentium me et magistris non inclinavi aurem meam
så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
14 paene fui in omni malo in medio ecclesiae et synagogae
Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"
15 bibe aquam de cisterna tua et fluenta putei tui
Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
16 deriventur fontes tui foras et in plateis aquas tuas divide
lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!
17 habeto eas solus nec sint alieni participes tui
Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
18 sit vena tua benedicta et laetare cum muliere adulescentiae tuae
Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 cerva carissima et gratissimus hinulus ubera eius inebrient te omni tempore in amore illius delectare iugiter
den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
20 quare seduceris fili mi ab aliena et foveris sinu alterius
Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
21 respicit Dominus vias hominis et omnes gressus illius considerat
Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
22 iniquitates suae capiunt impium et funibus peccatorum suorum constringitur
den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
23 ipse morietur quia non habuit disciplinam et multitudine stultitiae suae decipietur
han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.
