Psalmorum 11

1 In finem. Psalmus David. In Domino confido; quomodo dicitis animæ meæ: Transmigra in montem sicut passer?

(Til sangmesteren. Af David.) Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: "Fly som en Fugl til Bjergene!

2 Quoniam ecce peccatores intenderunt arcum; paraverunt sagittas suas in pharetra, ut sagittent in obscuro rectos corde:

Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette på Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet.

3 quoniam quæ perfecisti destruxerunt; justus autem, quid fecit?

Når selv Grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdige da?"

4 Dominus in templo sancto suo; Dominus in cælo sedes ejus. Oculi ejus in pauperem respiciunt; palpebræ ejus interrogant filios hominum.

HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENs Trone; på Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn;

5 Dominus interrogat justum et impium; qui autem diligit iniquitatem, odit animam suam.

retfærdige og gudløse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl;

6 Pluet super peccatores laqueos; ignis et sulphur, et spiritus procellarum, pars calicis eorum.

over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmålte Bæger.

7 Quoniam justus Dominus, et justitias dilexit: æquitatem vidit vultus ejus.

Thi retfærdig er HERREN, han elsker at øve Retfærd, de oprigtige skuer hans Åsyn!