Psalmorum 68
1 In finem, Psalmus Cantici ipsi David. Exurgat Deus, et dissipentur inimici eius, et fugiant qui oderunt eum, a facie eius.
Til Sangmesteren. Af David. En Salme. En Sang.
2 Sicut deficit fumus, deficiant: sicut fluit cera a facie ignis, sic pereant peccatores a facie Dei.
Naar Gud staar op, da splittes hans Fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Aasyn,
3 Et iusti epulentur, et exultent in conspectu Dei: et delectentur in lætitia.
som Røg henvejres, saa henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, gaar gudløse til Grunde for Guds Aasyn.
4 Cantate Deo, psalmum dicite nomini eius: iter facite ei, qui ascendit super occasum: Dominus nomen illi. Exultate in conspectu eius, turbabuntur a facie eius,
Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Aasyn.
5 patris orphanorum, et iudicis viduarum. Deus in loco sancto suo:
Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Aasyn,
6 Deus qui inhabitare facit unius moris in domo: Qui educit vinctos in fortitudine, similiter eos, qui exasperant, qui habitant in sepulchris.
faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,
7 Deus cum egredereris in conspectu populi tui, cum pertransires in deserto:
Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.
8 Terra mota est, etenim cæli distillaverunt a facie Dei Sinai, a facie Dei Israel.
Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen, (Sela) da rystede Jorden,
9 Pluviam voluntariam segregabis Deus hereditati tuæ: et infirmata est, tu vero perfecisti eam.
ja, Himlen dryppede for Guds Aasyn, for Guds Aasyn, Israels Guds.
10 Animalia tua habitabunt in ea: parasti in dulcedine tua pauperi, Deus.
Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;
11 Dominus dabit verbum evangelizantibus, virtute multa.
din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed.
12 Rex virtutum dilecti dilecti: et speciei domus dividere spolia.
Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:
13 Si dormiatis inter medios cleros, pennæ columbæ deargentatæ, et posteriora dorsi eius in pallore auri.
»Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.
14 Dum discernit cælestis reges super eam, nive dealbabuntur in Selmon:
Vil I da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.
15 mons Dei, mons pinguis. Mons coagulatus, mons pinguis:
Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne paa Zalmon.«
16 ut quid suspicamini montes coagulatos? Mons, in quo beneplacitum est Deo habitare in eo: etenim Dominus habitabit in finem.
Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;
17 Currus Dei decem millibus multiplex, millia lætantium: Dominus in eis in Sina in sancto.
Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønsked til Bolig, hvor HERREN ogsaa vil bo for evigt?
18 Ascendisti in altum, cepisti captivitatem: accepisti dona in hominibus: Etenim non credentes, inhabitare Dominum Deum.
Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.
19 Benedictus Dominus die quotidie: prosperum iter faciet nobis Deus salutarium nostrorum.
Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, ogsaa iblandt de genstridige, at du maatte bo der, HERRE, o Gud.
20 Deus noster, Deus salvos faciendi: et Domini Domini exitus mortis.
Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. (Sela)
21 Verumtamen Deus confringet capita inimicorum suorum: verticem capilli perambulantium in delictis suis.
En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.
22 Dixit Dominus: Ex Basan convertam, convertam in profundum maris:
Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.
23 Ut intingatur pes tuus in sanguine: lingua canum tuorum ex inimicis, ab ipso.
Herren har sagt: »Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,
24 Viderunt ingressus tuos Deus, ingressus Dei mei: regis mei qui est in sancto.
at din Fod maa vade i Blod, dine Hundes Tunger faa del i Fjenderne.«
25 Prævenerunt principes coniuncti psallentibus, in medio iuvencularum tympanistriarum.
Se paa Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!
26 In ecclesiis benedicite Deo Domino, de fontibus Israel.
Sangerne forrest, saa de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:
27 Ibi Beniamin adolescentulus, in mentis excessu. Principes Iuda, duces eorum: principes Zabulon, principes Nephthali.
»Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!«
28 Manda Deus virtuti tuæ: confirma hoc Deus, quod operatus es in nobis.
Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.
29 A templo tuo in Ierusalem, tibi offerent reges munera.
Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!
30 Increpa feras arundinis, congregatio taurorum in vaccis populorum: ut excludant eos, qui probati sunt argento. Dissipa gentes, quæ bella volunt:
For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.
31 venient legati ex Ægypto: Æthiopia præveniet manus eius Deo.
Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, saa de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!
32 Regna terræ, cantate Deo: psallite Domino: psallite Deo.
De kommer med Olie fra Ægypten, Ætioperne iler til Gud med fulde Hænder.
33 qui ascendit super cælum cæli, ad Orientem. Ecce dabit voci suæ vocem virtutis,
I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;
34 date gloriam Deo super Israel, magnificentia eius, et virtus eius in nubibus.
hyld ham, der farer frem paa Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.
35 Mirabilis Deus in sanctis suis, Deus Israel ipse dabit virtutem, et fortitudinem plebi suæ, benedictus Deus.
Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne, frygtelig er Gud i sin Helligdom, Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!
