Proverbiorum 16
1 [Hominis est animam præparare, et Domini gubernare linguam.
Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
2 Omnes viæ hominis patent oculis ejus; spirituum ponderator est Dominus.
En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
3 Revela Domino opera tua, et dirigentur cogitationes tuæ.
Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.
4 Universa propter semetipsum operatus est Dominus; impium quoque ad diem malum.
Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.
5 Abominatio Domini est omnis arrogans; etiamsi manus ad manum fuerit, non est innocens. Initium viæ bonæ facere justitiam; accepta est autem apud Deum magis quam immolare hostias.
Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
6 Misericordia et veritate redimitur iniquitas, et in timore Domini declinatur a malo.
Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.
7 Cum placuerint Domino viæ hominis, inimicos quoque ejus convertet ad pacem.
Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
8 Melius est parum cum justitia quam multi fructus cum iniquitate.
Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
9 Cor hominis disponit viam suam, sed Domini est dirigere gressus ejus.]
Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
10 [Divinatio in labiis regis; in judicio non errabit os ejus.
Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.
11 Pondus et statera judicia Domini sunt, et opera ejus omnes lapides sacculi.
Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.
12 Abominabiles regi qui agunt impie, quoniam justitia firmatur solium.
Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
13 Voluntas regum labia justa; qui recta loquitur diligetur.
Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
14 Indignatio regis nuntii mortis, et vir sapiens placabit eam.
Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
15 In hilaritate vultus regis vita, et clementia ejus quasi imber serotinus.]
I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.
16 [Posside sapientiam, quia auro melior est, et acquire prudentiam, quia pretiosior est argento.
At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
17 Semita justorum declinat mala; custos animæ suæ servat viam suam.
De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.
18 Contritionem præcedit superbia, et ante ruinam exaltatur spiritus.
Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
19 Melius est humiliari cum mitibus quam dividere spolia cum superbis.
Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
20 Eruditus in verbo reperiet bona, et qui sperat in Domino beatus est.
Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
21 Qui sapiens est corde appellabitur prudens, et qui dulcis eloquio majora percipiet.
Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
22 Fons vitæ eruditio possidentis; doctrina stultorum fatuitas.]
Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
23 [Cor sapientis erudiet os ejus, et labiis ejus addet gratiam.
Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.
24 Favus mellis composita verba; dulcedo animæ sanitas ossium.
Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
25 Est via quæ videtur homini recta, et novissima ejus ducunt ad mortem.
Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
26 Anima laborantis laborat sibi, quia compulit eum os suum.
En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.
27 Vir impius fodit malum, et in labiis ejus ignis ardescit.
En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
28 Homo perversus suscitat lites, et verbosus separat principes.
Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
29 Vir iniquus lactat amicum suum, et ducit eum per viam non bonam.
Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
30 Qui attonitis oculis cogitat prava, mordens labia sua perficit malum.
Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
31 Corona dignitatis senectus, quæ in viis justitiæ reperietur.
Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
32 Melior est patiens viro forti, et qui dominatur animo suo expugnatore urbium.
Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
33 Sortes mittuntur in sinum, sed a Domino temperantur.]
I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
