Psalm 94

1 LEUM GOD, kom sie God su kai ma koluk; Fahkak mulat lom!

HERRE, du Hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

2 Kom mwet nununku lun mwet nukewa faclu; Tuyak ac oru nu sin mwet filang ma fal nu selos!

staa op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

3 Mwet koluk inge ac engan putaka? LEUM GOD, elos ac konkin nwe ngac?

Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

4 Mwet orekma koluk elos ac inse fulat Ac tungakkin ma koluk lalos nwe ngac?

De fører tøjlesløs Tale, hver Udaadsmand ter sig som Herre;

5 Elos itungya mwet lom, LEUM GOD, Ac akkeokye mwet su ma lom.

de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

6 Elos uniya katinmas ac tulik mukaimtal, Ac akmuseya mwetsac su muta in facl sesr.

de myrder Enke og fremmed, faderløse slaar de ihjel;

7 Elos fahk, “LEUM GOD El tia liye kut; God lun Israel El tia akilen ma inge.”

de siger: »HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!«

8 Mwet luk, efu ku kowos arulana lalfon? Kowos ac etala ngac?

Forstaa dog, I Taaber blandt Folket! Naar bliver I kloge, I Daarer?

9 God El orala insrasr — ya El ku in tia lohng? El orala mutasr — ya El ku in tia liye?

Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

10 El mulat nu sin mutunfacl — ya el ac tia kaelos? El su luti mwet nukewa — ya pwaye wangin etu lal?

Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

11 LEUM GOD El etu ma elos nunku; El etu lah wangin kalmen nunak lalos.

HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

12 O LEUM GOD, insewowo mwet se su kom luti, El su kom luti ke ma sap lom.

Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

13 Kom sang mongla nu sel ke len in ongoiya, Nwe ke pacl se pukpukyak sie luf in sruokya mwet koluk.

for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

14 LEUM GOD El ac fah tia sisla mwet lal, Ac El ac fah tia som lukelos.

thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

15 Ac fah sifil koneyukyak nununku suwohs ke iwen nununku; Ac mwet suwoswos nukewa ac fah akkeye.

Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

16 Ku su ac tuyak keik in lain mwet koluk? Ac su ac wiyuyak lain elos su orek ma koluk?

Hvo staar mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udaadsmænd?

17 LEUM GOD El funu tia kasreyu Na ngunik lukun sa na som nu ke facl se wangin pusra lohngyuk we.

Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

18 Nga fahk, “Nga ikori,” Na lungse kawil lom, O LEUM GOD, tapukyuyak.

Naar jeg tænkte: »Nu vakler min Fod«, støtted din Naade mig, HERRE;

19 Ke pacl nga fohsak ke nunak pus insiuk, Kom akwoyeyu ac akenganye ngunik.

da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

20 Kom tia welulos su oru nununku sesuwos, Su oru mu ma koluk uh wo —

Staar du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

21 Su pwapa sulallal lain mwet suwohs Ac wotela tuh mwet wangin mwata in anwuki.

Jager de end den retfærdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

22 A LEUM GOD El loangeyu; God luk El nien moul luk.

HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

23 El ac fah kaelos ke koluk lalos, Ac kunauselosla ke ma koluk lalos; LEUM GOD lasr El ac fah kunauselosla.

han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.