< Soakas 2 >
1 Tulik nutik, lutlut ke ma nga luti nu sum, ac tia mulkunla ma nga fahk kom in oru.
Min Søn, naar du tager imod mine Ord og gemmer mine Paalæg hos dig,
2 Lohng kas in lalmwetmet, ac srike kom in kalem kac.
idet du laaner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
3 Aok, ngisre in oasr etauk lom, ac kwafe tuh kom in liyaten.
ja, kalder du paa Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
4 Suk aklohya, in oana ke kom ac suk silver ku kutu ma saok su oan wikla.
søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
5 Kom fin oru ouinge na kom fah etu lah mea kalmen sangeng sin LEUM GOD, ac konauk in etu ke God.
da nemmer du HERRENS Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
6 LEUM GOD pa ase lalmwetmet; etauk ac kalem tuku sel me.
Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
7 El sang kasru nu sin mwet suwohs, ac El karinganang mwet moul pwaye.
Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
8 El karinganulos su oru wo nu sin mwet ngia, ac taranulos su inse pwaye nu sel.
idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
9 Kom fin porongeyu, kom ac etu ma pwaye, suwohs, ac wo. Na kom ac etu lah mea fal kom in oru.
Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
10 Kom ac lalmwetmet, ac etauk lom ac fah mwe insewowo nu sum.
Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
11 Liyaten ac kalem lom ac loangekom —
Kløgt skal vaage over dig, Indsigt være din Vogter —
12 ac sruokkomi kom in tia oru ma sutuu. Ma inge ac fah srikomla liki mwet su purakak lokoalok ke kas lalos —
idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange,
13 mwet su fahsr liki moul suwohs, ac som nu ke moul in lohsr,
som gaar fra de lige Stier for at vandre paa Mørkets Veje.
14 mwet su engan in oru ma koluk, ac insewowokin moul lusrongten ac sesuwos,
som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
15 mwet kutasrik su tia ku in lulalfongiyuk.
de, som gaar krogede Stier og følger bugtede Spor —
16 Kom ac fah ku in kaingkunla kutena mutan koluk su ac srike in srife kom ke kas emwem lal,
idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
17 su tia pwaye nu sin mukul tumal, ac tia esam wuleang el oru ye mutun God.
der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
18 Kom fin som nu lohm sel, kom fahsr nu ke inkanek in misa. Kom fin som nu we, kom suwoswos nu ke facl sin misa.
thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
19 Wangin sie mwet su utyak nu yorol nu foloko. El tiana foloko nu ke inkanek in moul.
tilbage vender ingen, som gaar ind til hende, de naar ej Livets Stier —
20 Ouinge kom in etai moul lun mwet wo, ac moulkin moul suwoswos.
at du maa vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
21 Mwet suwoswos — elos su pwaye in ma nukewa — ac fah muta in facl sesr uh.
thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
22 Tuh God El ac tulakunla mwet koluk uh liki acn uh, ac fusulosyak su orekma koluk.
men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.