Luke 21
1 Jesus el tuni ac liye ke mwet kasrup elos sang mwe sang lalos nu in nien eisani mani in Tempul uh,
Men idet han saa op, fik han Øje paa de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
2 ac el oayapa liye sie katinmas su arulana sukasrup sang luo cent srusra.
Men han saa en fattig Enke, som lagde to Skærve deri.
3 Ac el fahk, “Nga fahk nu suwos, katinmas se inge el sang yohk liki mwet saya nukewa.
Og han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
4 Mweyen mwet saya uh elos sang ke ma yolyak ke mwe kasrup lalos; a el, el finne sukasrup a el sang nufon ma ac karingin moul lal uh.”
Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde.‟
5 Kutu sin mwet tumal lutlut uh sramsram ke kato lun Tempul uh, ac ke woiyen yun ma orekla ke eot uh, ac ke mwe sang ma itukyang nu sin God. Ac Jesus el fahk,
Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Stene og Tempelgaver, sagde han:
6 “Ma nukewa ma kowos liye inge — pacl se ac fah tuku ke tia sie sin eot inge ac fah oan ke acn se — kewana ac fah rakinyuki.”
„Disse Ting, som I se — der skal komme Dage, da der ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
7 Ac elos siyuk, “Mwet luti, pia pacl ma ingan ac sikyak uh? Ac akul fuka ac akkalemye lah ma inge apkuran in sikyak?”
Men de spurgte ham og sagde: „Mester! naar skal dette da ske? og hvad er Tegnet paa, naar dette skal ske?‟
8 Jesus el fahk, “Kowos taran mwet in tia kiapwekowosla! Mwet puspis ac fah sramsram ac fahk, ‘Nga pa el!’ oayapa, ‘Pacl uh summa!’ Tuh nik kowos welulos.
Men han sagde: „Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Gaar ikke efter dem!
9 Nik kowos sangeng ke kowos ac lohng ke mweun ac alein; ma inge ac sikyak meet, tusruktu tia kalmac pa pacl uh apkuran me.”
Men naar I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette maa først ske, men Enden er der ikke straks.‟
10 Ac el sifilpa fahk, “Mutanfahl ac fah tuyak lain mutanfahl; tokosrai ac fah wi pac alein.
Da sagde han til dem: „Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
11 Ac fah oasr kusrusr lulap, sracl upa, ac mas sensen yen nukewa. Ac fah oasr pac ma na koluk ac aksangeng ac fah tuku lucng me.
Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
12 Tusruktu, meet liki ma inge nukewa ac sikyak uh, ac fah kapiri ac akkeokyeyuk kowos; ac kowos ac fah nununkeyuk in iwen lolngok uh ac fili in presin. Ac fah utukyak kowos nu ye mutun tokosra ac mwet leum ke sripuk.
Men forud for alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
13 Ac fah pa inge pacl wo lowos in fahk ke Pweng Wo uh.
Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
14 Akoela nunak lowos an meet liki pacl sac, kowos in tia fosrnga lah kowos ac loangekowos sifacna fuka,
Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulle forsvare eder.
15 mweyen nga ac fah asot nu suwos kain in kas ac lalmwetmet ma mwet lokoalok lowos uh ac tia ku in lain ku iluhs ke kas kowos ac fahk uh.
Thi jeg vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstaa eller modsige.
16 Kowos ac fah mau tukakinyukyak sin papa ac nina kiowos, tamulel lowos, mwet sou lowos, ac mwet kawuk lowos; ac kutu suwos ac fah anwuki.
Men I skulle endog forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaa nogle af eder ihjel.
17 Mwet nukewa ac fah kwase kowos ke sripuk.
Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
18 Tusruktu, tia soko aunsifowos ac fah putatla.
Og ikke et Haar paa eders Hoved skal gaa tabt.
19 Kowos tu na ku, ac kowos fah sifacna molikowosla.
Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
20 “Kowos fin liye tuh acn Jerusalem rauniyukla ke mwet mweun, na kowos ac etu na lah kunausyukla lun acn we apkuran me.
Men naar I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstaar, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
21 In pacl sacn mwet ma muta in acn Judea enenu in kaingla nu fineol uh, ac mwet ma muta in siti uh enenu in som liki, ac mwet su muta in ima uh in tia folok nu in siti uh.
Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere midt i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere paa Landet, skulle ikke gaa ind i den.
22 Tuh len ingo ac fah pangpang ‘Len in Kalyeiyuk,’ in akpwayei ma nukewa ma fwackyak in Ma Simusla uh.
Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
23 We nu sin mutan su pitutu in pacl sac, ac nu sin mutan su tufahna isusla uh! Mwe keok yohk ac fah tuku nu fin acn se inge, ac kasrkusrak lun God ac fah oan fin mwet inge.
Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk.
24 Kutu ac fah anwuki ke cutlass, ac kutu ac fah mwet sruoh ac utukla nu in facl puspis saya; ac mwet pegan uh ac fah longya acn Jerusalem nwe ke na pacl lalos safla.
Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
25 “Oasr mwe akul ac fah sikyak ke faht, ac malem, ac itu uh. Mutunfacl nukewa fin faclu ac fah tuninfong ac sangeng ke ngirngir lun meoa uh, ac ku lun noa uh.
Og der skal ske Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
26 Mwet uh ac fah mulalla ke sangeng ke elos ac tupan lah mea ac sikyak nu fin faclu nufon, mweyen ku lulap lun yen engyeng uh ac fah kifusyukla liki acn selos.
medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
27 Na Wen nutin Mwet ac fah sikme — el tuku in sie pukunyeng ke ku lulap ac wolana.
Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
28 Ke pacl ma inge mutawauk in sikyak, kowos in tuyak ac keyak sifowos nu lucng, tuh molela lowos apkuran me.”
Men naar disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.‟
29 Na Jesus el fahk nu selos pupulyuk se inge: “Nunku ke sak fig ac kain in sak nukewa saya uh.
Og han sagde dem en Lignelse: „Ser Figentræet og alle Træerne;
30 Ke pacl se lesak uh tufahna srunak sroa, na kowos etu lah pacl fol uh apkuran me.
naar de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
31 In ouiya sacn pacna, ke kowos ac liye ke ma inge sikyak uh, kowos ac etu lah Tokosrai lun God apkuran me.
Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
32 Pwayena nga fahk nu suwos, ma inge nukewa ac sikyak meet liki mwet ma moul in pacl inge ac misa uh.
Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend det er sket alt sammen.
33 Kusrao ac faclu ac wanginla, a kas luk ac fah tiana wanginla.
Himmelen og Jorden skulle forgaa; men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
34 “Liyekowosyang tuh kowos in tia sisla pacl lowos ke kufwa yohk ac mwe nim ku, ac fosrnga ke ma lun facl se inge, pwanang Len sac ac mau sa na in sruokkowosi
Men vogter eder, at eders Hjerter ikke nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, saa hin Dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
35 oana sie mwe kwasrip. Ac fah sikyak nu sin mwet in acn nukewa fin faclu.
Thi komme skal den over alle dem, der bo paa hele Jordens Flade.
36 Kowos in soano ac pre pacl nukewa tuh kowos in ku in lainla ma inge nukewa ma ac sikyak, ac kowos fah ku in tu ye mutun Wen nutin Mwet.”
Og vaager og beder til enhver Tid, for at I maa blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestaa for Menneskesønnen.‟
37 Len nukewa Jesus el muta luti in Tempul, ac ke fong uh el ac som muta Fineol Olive.
Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
38 Ke lotutang nukewa mwet nukewa ac toang tukakek ac som nu in Tempul in lohng mwe luti lal.
Og hele Folket kom aarle til ham i Helligdommen for at høre ham.
