Job 15
1 Na Eliphaz el topkol ac fahk,
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 “Kaskas wel, Job. Kom kaskas wel!
Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
3 Wangin mwet lalmwetmet ku in fahk kain kas ma kom fahk ingan, Ku sifacna loangel ke kain kaskas lalfon ingan;
for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet baader?
4 Fin ac wi nunak lom an, na wangin mwet ac sangeng sin God; Wangin pac mwet ac pre nu sel.
Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
5 Moul koluk lom an kalem ke luman sramsram lom ingan; Kom srike na in sifacna molikomla ke kas usrnguk lom ingan.
Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
6 Tia enenu nga in akkolukye kom; Kas nukewa lom ingan sifacna fahkkomyak.
Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
7 “Mea, kom nunku mu kom pa mwet se ma isusla oemeet uh? Mea, kom oasr ke pacl se God El orala fineol ah?
Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
8 Ya kom tuh lohng ma God El akoo Elan oru ah? Mea, lalmwetmet lun mwet uh ma lom mukena?
Mon du lytted til, da Gud holdt Raad, og mon du rev Visdommen til dig?
9 Kut etu nufon ma kom etu an.
Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstaar du, som vi ikke kender?
10 Kut eis etauk lasr sin mwet ma fiayala aunsifa — Su isusla meet liki papa tomom ah.
Ogsaa vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
11 “God El ke akwoye kom; efu kom ku srangesr lohng? Kut sramsram in Inen God ke pusra na wo ac kulang.
Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
12 A kom folak ac ngetnget in kasrkusrak nu sesr.
Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
13 Kom kasrkusrakak sin God, ac fahk kas na upa lainul.
Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
14 “Mea oasr mwet ku in arulana mutal? Ya oasr mwet suwohs ye mutun God?
Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
15 Finne lipufan lun God uh, El tia pacna lulalfongelos; Aok, elos tia pac mutal ye mutun God.
End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
16 Ac mwet uh nim ma koluk uh oana kof uh; Aok pwaye, mwet uh arulana fohkfok, ac wangin sripa.
hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
17 “Inge Job, wona kom in porongeyu ke ma nga etu uh.
Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
18 Mwet lalmwetmet elos luti nu sik ke ma pwaye Su elos eis sin papa tumalos meet ah, Ac wanginna ma lukma elos okanla.
hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
19 Wangin mwetsac muta in facl selos; Pwanang wangin mwet in pwanulosla liki God.
dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
20 “Sie mwet koluk su akkeokye mwet saya uh Ac fah mutana in keok ac mwaiok ke lusen moul lal nufon.
Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede Aar, en Voldsmand lever;
21 Pusra in aksangeng ac fah woi insracl, Ac mwet pisrapasr ac fah pisre ma lal ke pacl el nunku mu el mutana in misla.
Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
22 Wangin finsrak lal in kaingla liki lohsr uh, Mweyen oasr cutlass se oanna akola in unilya,
han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
23 Ac won vulture uh soano na in kangla manol. El etu lah pacl fahsru lal uh ac lohsr;
udset til Føde for Gribbe, han ved, at han staar for Fald;
24 Ongoiya oan soanel in sruokilya, Oana sie tokosra su akola nu ke mweun.
Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
25 “Pa inge safla lun sie mwet Su srisrngi paol nu in mutun God, Ac kena lain El su Kulana.
Thi Haanden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
26 Mwet se ingan el ac likkekelana Ac us mwe loang natul, ac yuyang in lain God,
stormed haardnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
27 El finne arulana yohk Ac ratratla ke mwe kasrup.
Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld paa sin Lænd.
28 “Pa ingan mwet se ma tuh sruokya siti pus, Ac eisla lohm ma mwet la uh kaingla liki; Tusruktu mweun ac fah kunausla siti ac lohm inge.
tog Bolig i Byer, der øde laa hen, i Huse, man ikke maa bo i, bestemt til at ligge i Grus.
29 Kasrup lal uh ac tia oan paht; Wangin kutena sin ma lal inge ac fah oan nwe tok. Finne ngunal sifacna, ac fah wanginla pac,
Han bliver ej rig, hans Velstand forgaar, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
30 Ac el ac fah tia ku in kaingla liki lohsr uh. El ac fah oana soko sak Su lah kac uh firiryak ke e, Ac ros kac uh ukukla ke eng uh.
han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
31 El fin wella ac lulalfongi ke ma koluk, Na el ac fah kosrani ke ma koluk.
Han stole ikke paa Tomhed — han farer vild — thi Tomhed skal være hans Løn!
32 Meet liki el sun pacl in safla lal, el ac uli; El ac uli oana sie lesak, ac tia ku in sifil folfolla insroa.
I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
33 El ac fah oana soko fain ma fahko kac uh mangosr na putatla; Ac oana soko sak olive ma putatla ros kac uh.
han ryster som Ranken sin Drue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
34 Ac fah wangin fwilin tulik nutin un mwet ma tia akfulatye God, Ac e ac fah furreak lohm ma musaiyukla ke mani in eyeinse.
Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
35 Mwet inge pa muta akoo in oru mwe lokoalok ac ma koluk; Ac insialos sessesla ke kutasrik pacl nukewa.”
svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
