< Esther 5 >
1 Ke len in lalo se aktolu, Esther el nokomang nuknuk in kasra lal ac som ac tu inkalkal se oan loac ke lohm sel tokosra, ac ngetang nu ke infukil lun tron. Tokosra el muta infukil sac fin tron lal, ac ngetang nu ke nien utyak ah.
Den tredje Dag iførte Ester sig det kongelige Skrud og traadte ind i den indre Gaard til Kongens Palads, foran Kongens Palads, medens Kongen sad paa sin Kongetrone i det kongelige Palads ud imod Indgangen.
2 Ke pacl se tokosra el liyalak Kasra Esther lah el tu lik ah, insial insewowo sel, ac el asroeang scepter gold soko ah nu sel. Na Kasra Esther el utyak ac kahlya mutun scepter gold soko ah.
Da Kongen saa Dronning Ester staa i Gaarden, fandt hun Naade for hans Øjne, og Kongen rakte det gyldne Scepter, som han havde i Haanden, ud imod Ester. Da traadte Ester hen og rørte ved Spidsen af Scepteret;
3 Tokosra el siyuk, “Kasra Esther, mea kom lungse— Fahk nu sik lah mea kom enenu, na ac fah itukot nu sum, finne tafu tokosrai luk.”
og Kongen sagde til hende: »Hvad fattes dig, Dronning Ester, og hvad er dit Ønske? Om det saa er Halvdelen af Riget, skal du faa det!«
4 Esther el topuk ac fahk, “Fin wo sin tokosra, nga kena suli tokosra ac Haman nu ke sie kufwa nga akoo nu suwos oyeku.”
Ester svarede: »Hvis Kongen synes, vil jeg bede Kongen og Haman om i Dag at komme til et Gæstebud, jeg har gjort rede for ham.«
5 Na tokosra el sapla nu yorol Haman elan sulaklak tuku, eltal in som fal nu ke solsol lal Esther. Ouinge tokosra ac Haman som nu ke kufwa se Esther el akoela nu selos.
Da sagde Kongen: »Send hurtigt Bud efter Haman, for at Esters Ønske kan blive opfyldt!« Saa kom Haman og Kongen til det Gæstebud, Ester havde gjort rede,
6 Ke pacl se eltal nim wain, tokosra el siyuk sel Esther, “Fahk nu sik ma kom lungse, ac nga ac fah sot nu sum. Kom finne siyuk ke tafu tokosrai luk, ac fah itukot nu sum.”
og da de sad ved Vinen, sagde Kongen til Ester: »Hvad er din Bøn? Du skal faa den opfyldt. Og hvad er dit Ønske? Om det saa er Halvdelen af Riget, skal det tilstaas dig!«
Ester svarede: »Min Bøn og mit Ønske er —
8 “Fin wo sin Tokosra, ac Tokosra fin insewowo in lohng mwe siyuk luk, nga kena tuh Tokosra ac Haman in tuku nu ke sie pac kufwa nga akoo nu suwos lutu. In pacl sacn nga ac fah fahk nu sin Tokosra ma nga enenu.”
hvis jeg har fundet Naade for Kongens Øjne, og hvis det synes Kongen ret at opfylde min Bøn og tilstaa mig mit Ønske, saa komme Kongen og Haman til et Gæstebud, jeg vil gøre rede for dem. I Morgen vil jeg da gøre, som Kongen siger!«
9 Ke Haman el tuyak liki kufwa uh, el arulana engan ac insewowo. Tusruktu el liyalak Mordecai ke nien utyak nu ke inkul sin tokosra, ac ke Mordecai el tiana tuyak ku akkalemye sunakinyal ke el alukella, Haman el foloyak sel.
Haman gik glad og vel til Mode derfra den Dag. Men da Haman saa Mordokaj i Kongens Port, og han hverken rejste sig op eller rørte sig af Pletten for ham, opfyldtes han af Vrede mod Mordokaj.
10 Tusruktu el tiana akkalemye toasr lal, ac el folokla nu lohm sel. Na el pangoneni mwet kawuk lal nu in lohm sel, ac solalma Zeresh, mutan kial, elan tuku welulos.
Dog tvang han sig; men da han var kommet hjem, sendte han Bud efter sine Venner og sin Hustru Zeresj;
11 El konkin nu selos ke lupan kasrup lal, pusiyen wen natul, ac ke tokosra el tuh kilukunulak nu ke sie kunokon fulat, ac ke arulana yohk sripal liki leum saya lun tokosra.
og Haman talte til dem om sin overvættes Rigdom og sine mange Sønner og om al den Ære, Kongen havde vist ham, og hvorledes han havde udmærket ham frem for Fyrsterne og Kongens Folk.
12 Haman el tafwela mu, “Sayen ma inge, Kasra Esther el tuh akoo sie kufwa, tia nu sin kutena mwet, a nu sik ac tokosra mukena, na el sifilpa suli kut nu lutu.
Og Haman sagde: »Dronning Ester lod heller ikke andre end mig komme med Kongen til det Gæstebud, hun havde gjort rede; og jeg er ogsaa indbudt af hende til i Morgen sammen med Kongen.
13 Tusruktu ma inge nukewa ma pilasr sik ke nga srakna liyel Mordecai, mwet Jew sac, muta ke nien utyak nu inkul fulat sin tokosra.”
Men alt det er mig ikke nok, saa længe jeg ser denne Jøde Mordokaj sidde i Kongens Port.«
14 Ke ma inge, mutan kial ac mwet kawuk lal elos fahk nu sel, “Efu kom ku tia sap in musaiyukla sie nien loksak, ke fit itngoul limekosr fulata— Lututang kom ku in siyuk sel tokosra elan sapkin tuh Mordecai elan sripsripyak kac, na kom ac engan ac som nu ke kufwa ah.” Haman el eis mu nunak na wowo se, ouinge el sapkin in musala nien loksak se.
Da sagde hans Hustru Zeresj og alle hans Venner til ham: »Lad en Galge rejse, halvtredsindstyve Alen høj, og bed i Morgen tidlig Kongen om, at Mordokaj maa blive hængt i den; saa kan du gaa glad til Gæstebudet med Kongen.« Det vandt Hamans Bifald, og han lod Galgen rejse.