Deuteronomy 14

1 “Kowos mwet lun LEUM GOD lowos. Ouinge ke pacl kowos asor ke mwet misa se, nimet sipik monuwos sifacna ku resaela motonsruwos, oana kutu mwet uh oru.

Iere Herren eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder selv eller rage eder imellem eders Øjne for en død.

2 Kowos ma lun LEUM GOD lowos. Inmasrlon mwet nukewa su muta fin faclu, El sulela tuh kowos in mwet lal sifacna.

Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig har Herren udvalgt at være ham et Ejendomsfolk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.

3 “Nimet kang kutena ma su LEUM GOD El akkalemye mu tia nasnas.

Du skal ikke æde noget, som er vederstyggeligt.

4 Kowos ku in kang kosro inge: cow, sheep, nani,

Disse ere de Dyr, som I maa æde: Okse, Lam af Faarene og Kid af Gederne;

5 deer, sheep inima, nani inima, ku antelope —

Hjort og Raa og Bøffel og Stenbuk og Daadyr og Urnød og Stenged.

6 kutena kosro ma sengelik falkal ac el sifil kontini ma el kangla.

Og alt Kvæg, som har Klove, og som har de tvende Klove kløvede, og som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maa I æde.

7 Tusruktu kosro nukewa ma tia sengelik falka ac tia pac sifil kontini ma el kangla, kowos fah pangon tia nasnas nu suwos. Kowos fah tia kang camel, rabbit, ku badger, mweyen elos ne sifil kontini ma elos kangla, a tia sengelik falkalos.

Dog dette maa I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have helt adskilte Klove: Kamelen og Haren og Kaninen; thi de tygge Drøv, men skille dog ikke Kloven ad, de skulle være eder urene;

8 Nimet kang pig, mweyen tia nasnas. Pig uh sengelik falka, tusruktu elos tia sifil kontini ma elos kangla. Kowos in tia kang kutena sin kosro inge, ac tia pac pusral mano misa lalos.

og Svinet, thi det har Klove, men tygger ikke Drøv, det skal være eder urent; I skulle ikke æde af deres Kød og ikke røre ved deres Aadsel.

9 “Kowos ku in kang kutena kain in ik ma oasr enga ac unac kac,

Dette maa I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som har Finne og Skæl, maa I æde.

10 tusruktu kutena ma moul in kof uh ma wangin enga ac unac kac, kowos fah tia kang. Ma inge tia nasnas nu suwos.

Men alt det, som ikke har Finne og Skæl, maa I ikke æde; det er eder urent.

11 “Won nasnas nukewa kowos ku in kang.

I maa æde hver ren Fugl.

12 Tusruktu won kowos ac tia kang pa inge: eagle, vulture, osprey,

Men disse ere de, som I ikke maa æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen

13 buzzard, kutena kain in kait,

og Kragen og Skaden og Glenten med dens Arter

14 kutena kain in raven,

og alle Ravne med deres Arter

15 ostrich, hawk in fong, seagull, kutena kain in sik;

og Strudsen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med dens Arter,

16 owl srisrik, owl lulap, ac owl oasr koac kac,

Falken og Hornuglen og Viben

17 oayapa owl yen mwesis, crow, cormorant,

og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren

18 stork, kutena kain in heron, hoopoe, ac fak.

og Storken og Hejren med dens Arter og Urhanen og Aftenbakken.

19 “Won srisrik nukewa ma oasr po sohksok la tia nasnas nu suwos ac kowos in tia kang.

Og alt flyvende Vrimmel, det skal være eder urent, de skulle ikke ædes.

20 Kowos ku in kang won srisrik nasnas nukewa saya.

I maa æde hver ren Fugl.

21 “Nimet kang kutena kosro ma muta nwe sifacna misa. Kowos ku in sang mwetsac su muta inmasrlowos in kang, ku kowos ku in kukakin nu sin kutu mwetsac saya. A funu kowos, kowos sie mutunfacl mutal nu sin LEUM GOD lowos. “Kowos in tia akmolye sheep fusr ku nani fusr ke sronin titi lun nina kial uh.

I maa ikke æde noget Aadsel; du kan give det til den fremmede, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælge den fremmede det; thi du er Herren din Gud et helligt Folk. Du skal ikke koge et Kid i sin Moders Mælk.

22 “Srela sie tafu singoul ke ma nukewa kowos kosrani ke kais sie yac.

Du skal tiende af al din Sæds Grøde, som fremkommer af Marken hvert Aar.

23 Kowos in som nu ke acn se ma LEUM GOD lowos El sulela kowos in alu nu sel we. Kowos fah kang sie tafu singoul in wheat, wain, oil in olive, ac wounsien cow ac sheep nutuwos ye mutal we. Oru ouinge tuh kowos in luti in etu in akfulatye LEUM GOD lowos pacl nukewa.

Og du skal æde for Herren din Guds Ansigt paa det Sted, som han udvælger til der at lade sit Navn bo, Tienden af dit Korn, din nye Vin og din Olie og de førstefødte af dit store Kvæg og af dit smaa Kvæg, at du maa lære at frygte Herren din Gud alle Dage.

24 Acn in alu sac fin loessula nu lohm suwos pwanang upa kowos in us sie tafu singoul ke ma LEUM GOD El akinsewowoye kowos kac, na pa inge ma kowos fah oru:

Men naar Vejen er dig for lang, at du ikke formaar at bære det derhen, fordi det Sted er for langt fra dig, som Herren din Gud har udvalgt til der at sætte sit Navn, naar Herren din Gud velsigner dig:

25 Kukakunla ma kowos kosrani, ac us mani kac nu ke acn in alu sac.

Saa skal du sælge det for Penge og tage Pengene i din Haand og gaa til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge.

26 Orekmakunla nu ke kutena ma kowos lungse — ikwen cow, sheep fusr, wain, ku mwe nim ku. Na kowos ac sou lowos fah tukeni engan ac kang ma inge we, ye mutun LEUM GOD lowos.

Og du skal give samme Penge ud for alt, hvad din Sjæl har Lyst til af stort Kvæg og af smaat Kvæg, af Vin og af stærk Drik, eller for alt, som din Sjæl begærer af dig; og du skal æde det for Herren din Guds Ansigt og være glad, du og dit Hus.

27 “Kowos in tia pilesru mwet Levi su wi kowos muta in acn suwos, mweyen wangin acn selos sifacna.

Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han har ingen Del eller Arv med dig.

28 Ke saflaiyen yac aktolu nukewa, use sie tafu singoul ke ma nukewa ma kowos kosrani, ac orani tuh in karinginyuk in siti suwos uh.

Naar tre Aar ere til Ende, skal du udføre hele Tienden af din Afgrøde i samme Aar, og den skal du lade blive inden dine Porte.

29 Mwe mongo inge ma nu sin mwet Levi ke sripen wangin acn selos, ac nu sin mwetsac, tulik mukaimtal, ac katinmas su muta in siti suwos uh. Elos in tuku ac eis ma nukewa elos enenu. Oru ma inge, ac LEUM GOD lowos fah akinsewowoye kowos ke ma nukewa kowos oru.

Saa skal Leviten komme, fordi han har ingen Del eller Arv med dig, og den fremmede og den faderløse og Enken, som ere inden dine Porte, og de skulle æde og mættes, paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gerning, som du skal gøre.