Hechos 13
1 E kꞌo kꞌu qꞌalajisal taq rech ri utzij ri Dios xuqujeꞌ aꞌjtijabꞌ pa ri komontyox rech ri tinimit Antioquía pa Siria, ri Bernabé, ri Simón (ri kabꞌix Qꞌeq che), ri Lucio (aj Cirene), ri Manaén ri junam xekꞌiy rukꞌ ri Herodes Antipas, xuqujeꞌ ri Saulo.
Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.
2 Jun qꞌijal are tajin kakibꞌan chꞌawem xuqujeꞌ tajin kakiqꞌip kiwaꞌim, ri Uxlabꞌixel xubꞌij chike: Chiꞌqꞌata ri Bernabé rachiꞌl ri Saulo rech kebꞌe che ri chak ri e nusikꞌim wi.
Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligånd: "Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem."
3 Xkibꞌan kꞌu qꞌipoj waꞌim xuqujeꞌ xkibꞌan chꞌawem pa kiwiꞌ ri Saulo rachiꞌl ri Bernabé xkiya kiqꞌabꞌ pa kiwiꞌ, kꞌa te riꞌ xeꞌkitaq bꞌik.
Da fastede de og bade og lagde Hænderne på dem og lode dem fare.
4 Ri Uxlabꞌixel xutaq bꞌik ri Bernabé rachiꞌl ri Saulo xebꞌe chuchiꞌ ri jaꞌ rech Seleucia kelik bꞌi chilaꞌ xebꞌe puꞌwiꞌ ri jaꞌ xoꞌpan pa jun leꞌaj sutital che jaꞌ pa ri tinimit Chipre.
Da de nu således vare udsendte af den Helligånd, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.
5 Are xoꞌpan pa ri tinimit Salamina, xoꞌk pa ri Sinagoga kech ri winaq aꞌj Israel chilaꞌ xkitzijoj wi ri utzij ri Dios. Ri Juan Marcos xeꞌ kukꞌ chikitoꞌik.
Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde også Johannes til Medhjælper.
6 Xebꞌe pa jaljoj taq tinimit kꞌa te riꞌ xoꞌpan pa ri tinimit Pafos. Chilaꞌ xketaꞌmaj wi uwach jun ajqꞌij, jun menkꞌetinel aꞌj Israel ubꞌiꞌ Barjesús.
Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.
7 Ri achi riꞌ kachakun rukꞌ ri qꞌatal tzij, Sergio Paulo, jun qꞌatal tzij ri sibꞌalaj kꞌo retaꞌmabꞌal. Xtaqan kꞌu chikisikꞌixik ri Bernabé rachiꞌl ri Saulo, rumal cher karaj kuta ri utzij ri Dios.
Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attråede at høre Guds Ord.
8 Are kꞌu ri Elimas ri ajqꞌij (are waꞌ ri ubꞌiꞌ pa tzijobꞌal griego) xukoj ukꞌuꞌx ri nim qꞌatal tzij rech man kutatabꞌej ta ri kakitzijoj ri Bernabé rachiꞌl ri Saulo rech jeriꞌ man kakojon taj.
Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.
9 Ri Saulo ubꞌiꞌ Pablo xnoj che ri Uxlabꞌixel ko xukaꞌyej ri achi.
Men Saulus, som også kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligånd, så fast på ham og sagde:
10 Kꞌa te riꞌ xubꞌij che: ¡Ralkꞌwaꞌl itzel, at ukꞌulel ri sukꞌal, at nojinaq che menkꞌetinik, xuqujeꞌ bꞌanoj tzij. At ukꞌulel ronojel utzilal! ¿Jampaꞌ kattaniꞌk chukotik ri utz laj ubꞌe ri Ajawxel?
"O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?
11 Ri Ajawxel kꞌut kuqꞌat tzij paꞌwiꞌ rumal riꞌ katmoyar chanim. Man kawil ta chi ri utunal ri qꞌij jun janipa qꞌij. Jeriꞌ aninaq xok sutzꞌ xuqujeꞌ qꞌequꞌmal pa ri ubꞌoqꞌoch ri achi, xuchapleꞌj bꞌinem, man karil ta chi ri ubꞌe, xa xuta chi toqꞌobꞌ xtzuyexik kakꞌut ri ubꞌe.
Og nu se, Herrens Hånd er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen." Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.
12 Ri qꞌatal tzij are xril ri xkꞌulmatajik, xkojonik rumal xmayijanik che ri kꞌutuꞌn rech ri Ajawxel Jesús.
Da Statholderen så det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.
13 Ri Pablo xuqujeꞌ ri e rachiꞌl xeꞌl bꞌik pa ri tinimit Pafos, xebꞌe pa jun jukubꞌ bꞌinibꞌal puꞌwiꞌ ri jaꞌ, xebꞌe pa ri tinimit Panfilia. Xoꞌpan chuchiꞌ ri jaꞌ pa ri tinimit Perge. Chilaꞌ xtzalij wi kanoq ri Juan Marcos xeꞌ kanoq pa Jerusalén.
Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.
14 Ri Pablo kꞌut rachiꞌl ri Bernabé xkisukꞌu xoꞌpan pa ri tinimit Antioquía pa Pisidia. Pa ri qꞌij rech uxlanem xebꞌe pa ri mulim ibꞌ pa ri Sinagoga.
Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen på Sabbatsdagen og satte sig.
15 Are xsikꞌitaj ri wuj rech ri Moisés, ri naqꞌatalik kakisikꞌij xuqujeꞌ ri kiwuj ri e qꞌalajisal taq rech ri utzij ri Dios, ri e kꞌamal taq bꞌe kech ri winaq ri kimulin kibꞌ xkitaq ubꞌixik chike: Alaxik, we kꞌo tzij iwukꞌ ri kuya jororemal xuqujeꞌ kuꞌtaqchiꞌj ri alaxik kebꞌe chikiwach, chixqꞌaxoq jiꞌbꞌij.
Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: "I Mænd, Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!"
16 Xwaꞌjil kꞌu ri Pablo, pa memal tzij xubꞌij chike chi man kechꞌaw ta na kꞌa te riꞌ xuchapleꞌj chꞌawem xubꞌij: Chitampeꞌ, achyabꞌ aꞌj Israel xuqujeꞌ ri ix man ix aꞌj Israel taj, ri kixiꞌj iwibꞌ cho ri Dios.
Men Paulus stod op og slog til Lyd med Hånden og sagde: "I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!
17 Ri Dios rech we tinimit Israel xuꞌchaꞌ ri qamam ojer, xuꞌkꞌiyarisaj, xuya kichuqꞌabꞌ are xekꞌojiꞌ pa ri tinimit Egipto, kꞌa te riꞌ rukꞌ ri kwinel laj uqꞌabꞌ xeꞌresaj loq pa ri patanijik.
Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftet Arm.
18 Xukochꞌ uwach chike kawinaq junabꞌ are xebꞌin pa ri katzꞌinow ulew.
Og omtrent fyrretyve År tålte han deres Færd i Ørkenen.
19 Xusach kiwach wuqubꞌ tinimit ri e kꞌo pa Canaán rech jeriꞌ xuya ri ulew chike ri winaq aꞌj Israel.
Og han udryddede syv Folk i Kanåns Land og fordelte disses Land iblandt dem,
20 We jastaq riꞌ xkꞌulmatajik kajibꞌ ciento rukꞌ kawinaq lajuj junabꞌ. Kꞌa te riꞌ ri Dios xuꞌkoj qꞌatal taq tzij kꞌamal taq kibꞌe ri tinimit Israel, ri kꞌisbꞌal qꞌatal tzij are ri Samuel.
og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve År gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.
21 Ri winaq xkita kꞌu jun kitaqanel, ri Dios xuya chike ri Saúl ukꞌojol ri Cis, rech ri jupuq winaq rech Benjamín are waꞌ xtaqan pa Israel kawinaq junabꞌ.
Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve År.
22 Ri Dios are xresaj ri Saúl che taqanel, xukoj ri David che ukꞌaxel, are waꞌ ri xbꞌix che rumal ri Dios: Ri David ukꞌojol ri Isaí are qas kaqaj chinuwach, rumal cher kubꞌan na ronojel ri kinbꞌij che kubꞌano.
Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han også vidnede, og sagde: "Jeg har fundet David, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al min Villie."
23 Ri Jesús kꞌut are jun chike ri e rijaꞌl ri David are waꞌ ri kolonel uchiꞌm loq ri Dios chike ri utinimit Israel.
Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus,
24 Majoꞌq kape ri Jesús, are xpe ri Juan Bꞌanal qasanaꞌ, xubꞌij chike ri winaq aꞌj Israel chi rajawaxik kakikꞌex kikꞌuꞌx che ri kimak, ketzalij rukꞌ ri Dios, xuqujeꞌ kabꞌan kiqasanaꞌ.
efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Dåb for hele Israels Folk.
25 Are xuriq ri kꞌisbꞌal qꞌij rech ukꞌaslemal ri Juan, xubꞌij: “¿Teꞌq piꞌkꞌuꞌx chi in in Mesías? Man in taj. Kape kꞌu na Areꞌ, man taqal ta kꞌu chwe in kinoq che patanil re, man ne taqal ta chwe kinkir ri ximbꞌal uxajabꞌ.”
Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: "Hvad anse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse."
26 Qachalal ralkꞌwaꞌl ri Abraham xuqujeꞌ winaq ri man ix aꞌj Israel taj ix ri kixiꞌj iwibꞌ cho ri Dios, we tzij rech kolotajem chaqe uj xyaꞌtaj wi.
I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.
27 Ri winaq aꞌj Jerusalén, xuqujeꞌ ri kꞌamal taq kibꞌe man xkichꞌobꞌ taj chi ri Jesús xtzijox loq kumal ri qꞌalajisal taq rech ri utzij ri Dios. Rumal riꞌ xkiqꞌat tzij puꞌwiꞌ je xkibꞌano jetaq ri kitzijom loq ri qꞌalajisal taq rech ri utzij ri Dios, ri kasikꞌix pa ronojel taq qꞌij rech uxlanem.
Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Rådsherrer kendte ham ikke; de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæses hver Sabbat.
28 Man kꞌo ta kꞌu rumal kakamisaxik, pune jeriꞌ xkita wi che ri Pilato chi kakamisaxik.
Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han måtte blive slået ihjel.
29 Are xbꞌantaj kumal ronojel ri tzꞌibꞌatal chrij ri Jesús, xkiqasaj cho ri cheꞌ kꞌa te riꞌ xeꞌkimuqu kanoq.
Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.
30 Ri Dios kꞌut xukꞌastajisaj uwach chkixoꞌl ri kaminaqibꞌ.
Men Gud oprejste ham fra de døde,
31 Ri Jesús xukꞌut ribꞌ sibꞌalaj kꞌi mul chikiwach ri winaq ri xebꞌin rukꞌ kelik loq pa Galilea xebꞌe pa ri tinimit Jerusalén. Kamik riꞌ, are waꞌ we winaq riꞌ ketzijon ri ukamikal xuqujeꞌ ri kꞌastajibꞌal uwach ri Jesús chike ri tinimit Israel.
og han blev set i flere Dage af dem, som vare gåede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.
32 Kamik riꞌ, uj kꞌo waral chutzijoxik ri utz laj tzij ri bꞌiꞌtal loq chike ri e qamam ojer.
Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;
33 Ri Dios xubꞌano ri ubꞌim loq chaqe are xukꞌastajisaj uwach ri Jesús. Are waꞌ ri kubꞌij ri ukabꞌ Salmo che ri Jesús. At at nukꞌojol, kamik riꞌ xinux aTat.
som der også er skrevet i den anden Salme: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag."
34 Ri Dios xubꞌij loq chi kuwaꞌjilisaj na ri Jesús chikixoꞌl ri kaminaqibꞌ, man xuya ta kanoq pa ri jul rech kaqꞌayik, xubꞌij xuqujeꞌ: Kinya na ri Tyoxalaj tewechibꞌal ri nuchiꞌm loq che ri David.
Men at han har oprejst ham fra de døde, så at han ikke mere skal vende tilbage til Forrådnelse, derom har han sagt således: "Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste."
35 Kꞌo chi jun Salmo ri kꞌyaqal kubꞌan chubꞌixik: Man kaya ta la bꞌe chi ri Tyox patanil e la kaqꞌay pa ri jul.
Thi han siger også i en anden Salme: "Du skal ikke tilstede din hellige at se Forrådnelse."
36 We Salmo riꞌ man are ta kutzijoj rij ri David. Ri David are xepatanitaj ri e rach kꞌiyik, xkam bꞌik, xmuq kukꞌ ri ratiꞌt umam, xqꞌay ri areꞌ.
David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Rådslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og så Forrådnelse;
37 Man are ta kutzijoj rij ri David xane jun winaq chik ri xkꞌastajisax rumal ri Dios ri man xqꞌay ta ri ubꞌaqil.
men den, som Gud oprejste, så ikke Forrådnelse.
38 Qachalal, chitampeꞌ, uj kꞌo waral che uqꞌalajisaxik chi kꞌo kuybꞌal imak rumal ri Jesús.
Så være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;
39 Xapachin ri kakojon che ri Jesús kabꞌantaj sukꞌ che cho ri Dios, are waꞌ ri man xkwin ta ri utaqanik ri Moisés xubꞌano.
og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.
40 Qas chixchomanoq rech man kakꞌulmataj ta iwukꞌ ri xkibꞌij loq ri e qꞌalajisal taq rech ri utzij ri Dios, are xkibꞌij:
Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:
41 Chiwilampeꞌ ix ri ix ajyoqꞌolobꞌ, chixmayijanoq xuqujeꞌ sach iwach, rumal cher tajin kinbꞌan jun jastaq ri pune kꞌo katzijon chiꞌwe man kikoj ta wi riꞌ.
"Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den."
42 Ri Pablo rachiꞌl ri Bernabé are xeꞌl loq pa ri Sinagoga xebꞌochiꞌx kumal ri winaq rech kakitzalij utzijoxik ri jastaq pa jun qꞌij chik rech uxlanem.
Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord måtte blive talte til dem på den følgende Sabbat.
43 E kꞌi winaq aꞌj Israel xuqujeꞌ winaq ri xkibꞌan aꞌj Israel chibꞌil kibꞌ xeꞌkitereneꞌj ri Pablo rachiꞌl ri Bernabé. Konojel we winaq riꞌ xeꞌkitaqchiꞌj ri Pablo rachiꞌl ri Bernabé rech kajeqiꞌ kikꞌuꞌx pa ri utoqꞌobꞌ ri Dios.
Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Nåde.
44 Che ri jun qꞌij chik rech uxlanem, konojel ri winaq rech ri tinimit xkimulij kibꞌ chutayik ri utzij ri Dios.
Men på den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.
45 Ri winaq aꞌj Israel are xkil ri kikꞌyal ri winaq, itzel xkinaꞌo xkichapleꞌj ubꞌixik bꞌanoj taq tzij chirij ri Pablo, xkichapleꞌj ukꞌululaꞌxik ronojel ri kubꞌij.
Men da Jøderne så Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, både sagde imod og spottede.
46 Ri Pablo xuqujeꞌ ri Bernabé xkibꞌij rukꞌ chuqꞌabꞌ: Sibꞌalaj rajawaxik nabꞌe kaqatzijoj ri utzij ri Dios chiꞌwe ix, ri ix aj Israel, rumal kꞌu cher xiwetzelaj uwach kinaꞌo chi man kataqiꞌ ta chiꞌwe ri jun alik kꞌaslemal, rumal riꞌ kaqatzijoj chi we tzij riꞌ chike ri winaq ri man aꞌj Israel taj. (aiōnios g166)
Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: "Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, så vende vi os til Hedningerne. (aiōnios g166)
47 Ri Ajawxel xuya we taqanik riꞌ chaqe are xubꞌij: At nuyaꞌom chikitunaxik ri winaq ri man aꞌj Israel taj, rech katzijoj ri koltajem pa taq ri naja taq tinimit rech ri uwachulew.
Thi således har Herren befalet os: "Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende."
48 Ri winaq ri man aꞌj Israel taj are xkita ri xbꞌixik, xetyoxin che ri Ajawxel rumal ri utzij, konojel ri e chaꞌtal chukꞌamawaꞌxik ri jun alik kꞌaslemal, xekojonik. (aiōnios g166)
Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, så mange, som vare bestemte til evigt Liv, (aiōnios g166)
49 Ri utzij ri Dios xjabꞌun pa ri tinimit riꞌ.
og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.
50 Are kꞌu ri kꞌamal taq kibꞌe ri winaq aꞌj Israel xeꞌkitaqchiꞌj ixoqibꞌ ri muꞌl kikꞌuꞌx pa ri kinaqꞌatajibꞌal xuqujeꞌ e kꞌamal taq bꞌe rech ri tinimit rech xkimulij kibꞌ chikij ri Pablo rachiꞌl ri Bernabé rech jeriꞌ xeꞌkesaj bꞌik pa ri tinimit.
Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.
51 Ri Pablo rachiꞌl ri Bernabé xeꞌl loq pa ri tinimit, xkitota kan ri ulew che ri kaqan kꞌutbꞌal rech chi maj kimak chike ri winaq we kape kꞌaxkꞌolal pa kiwiꞌ. Kꞌa te riꞌ xebꞌe pa ri tinimit Iconio.
Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.
52 Ri tijoxelabꞌ xenoj che kiꞌkotemal xuqujeꞌ che ri Uxlabꞌixel.
Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligånd.
