Sams-Zgame 27

1 Ra Anumzamo'a nagri tavi mani'neno, nagu'vazi ne' mani'neankina, nagra na'anku korora hugahue? Ra Anumzamo'a nagrira hankave vihuni'a mani'neanki'na, na'anku nagra nahirahikura hugahue?

Av David. Herren er mitt ljos og mi frelsa, kven skulde eg ottast for? Herren er verni for mitt liv, kven skulde eg ræddast for?

2 Hanki havi avu'ava zama nehaza vahe'mo'zama nazeri haviza hunaku erava'o nehanageno, ha' vahe'nimo'za nahenaku egahazanagi, ana vahe'mo'za traka hu'za masegahaze.

Når illmenne søkjer på meg og vil eta mitt kjøt, mine motstandarar og mine fiendar, so snåvar og fell dei sjølve.

3 Rama'a sondia vahe kerafamo'za nahenaku kafo eme ante'za navazagi kagigahazanagi, nagra korora osugahue. Ha' vahenimo'za hara agafa hu'za eme hunantegahazanagi, Ra Anumzamofonku amuhara hugahue.

Um ein her lægrar seg imot meg, so ottast ikkje mitt hjarta; um ufred reiser seg imot meg, er eg endå hugheil.

4 Ra Anumzamofona mago zanku antahigesue, Knare nagrira natresanigena kasefa'ma hu'nama manisnua kna'afina, Agri nompina manivava nehu'na, knare avu'ava'a nege'na, musena hunente'na Agri mono nompi mani'nena kama naverima hanigura kegahue.

Eitt hev eg bede Herren um, det stundar eg etter: at eg må bu i Herrens hus alle mine livdagar, so eg kann skoda Herrens ynde og grunda i hans tempel.

5 Hanki hazenke zama esania knafina, Agra'a navre franekino, Agra'a seli mono nompi navre frakigahie. Ana nehuno navresga huno onagamu'a have agofetu nantesige'na knare hu'na manigahue.

For han gøymer meg i sitt hus på den vonde dag, han løyner meg i løynrom i sitt tjeld; han fører meg upp på eit berg.

6 Anama hanige'na nagri'ma nazeri kagi'naza ha' vaheni'a naza hanige'na hara huzmagetenerena, ranke hu'na musenkase nehu'na, Ra Anumzamofo mono nompina ofa kresramna vugahue. Ana nehu'na zavena ahe'na zagamera Ra Anumzamofontega hugahue.

Og no skal mitt hovud vera upphøgd seg yver mine fiendar rundt ikring meg, og eg vil bera fram offer med fagnadljod i hans tjeld, eg vil syngja og leika for Herren.

7 Ra Anumzamoka naza huogu'ma kagritegama nunamuma nehanugenka, kasunku hunantenka nunamuni'a antahinamio.

Høyr, Herre, eg ropar høgt; og ver meg nådig og svara meg!

8 Nagu'amo'a agritega nunamu hunka agriku hako huno hige'na, nagra Ra Anumzamokarega nunamuna nehue.

Mitt hjarta ber fram for deg ditt ord: «Søk mi åsyn!» Herre, eg søkjer di åsyn.

9 Ra Anumzamoka kamefira hunaminka kavugosa rukrahera nehunka, eri'za vahekamo'na krimpa aheonanto. Na'ankure kagra ko'ma nagu'vazinka e'nana Anumza mani'nananki, kamefira hunaminka onatrenka, nagu'vazinka nazahuo.

Løyn ikkje di åsyn for meg, vis ikkje din tenar frå deg i vreide! Du hev vore mi hjelp. Støyt meg ikkje burt og forlat meg ikkje, du Gud som er mi frelsa!

10 Nenfa'ene nenrera'enena zanamefira hunamigaha'anagi, Ra Anumzamo'a navareno kegava hunantegahie.

For far min og mor mi hev forlate meg, men Herren tek meg upp.

11 Ra Anumzamoka Kagra'a kavukvara rempi hunamio. Ha' vaheni'amo'za kafonte'za mani'nazanki, kegava hunantenka navrenka knare huno fatgo hu'nea kantera vuo.

Lær meg, Herre, din veg, og leid meg på den jamne stig for deira skuld som lurer på meg!

12 Nagrira natrege'na ha' vahe'nimofo zamazampina va'nenkeno zamagri'ma zamavesi'niaza hu'za nazeri havizana osiho. Na'ankure ana vahe'mo'za nagrira havige hunante'za e'za nazeri koro nehaze.

Gjev meg ikkje til deira mordhug som trengjer meg! for falske vitne stend upp imot meg, og folk som frøser av vald.

13 Tamagerfa hu'na namentintima huana, henka'a Ra Anumzamofo knare'zana, nagrama mani'nama vanua knafina kegahue.

Å, dersom eg ikkje trudde at eg skulde få sjå Herrens godhug i livsens land -!

14 Ra Anumzamofonku avega antenka mani'nenka, oti hankavetinenka atregeno kagu'amo'a hankave enerisnigenka, Ra Anumzamo'ma kazama hanigu akohenka mani'nenka aveganto.

Venta på Herren, ver hugheil, og lat ditt hjarta verta sterkt. Ja, venta på Herren!