Sams-Zgame 18
1 Ra Anumzamoka nagra navesigantoe, nagri hanavea Kagrake mani'nane.
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 Ra Anumzamo'a ra haveni'ane, vihuni'a mani'neno nagura nevaziankina, agripinka frakugeno hankoni'a mani'neno nagura nevazie. Ra Anumzamo'a nagri hankone hankavenine nazahu have mani'neno, fraki kumani'a mani'ne.
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 Nagra Ra Anumzamofonku nunamu hu'na antahigogeno, ha' vahe'nimofo azampintira naza hu'neanki'na, Ra Anumzamofona ra agi nemina agi'a hentesga hugahue.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 Nofi'mo nazeri kagiankna huno fri'zamo'a nazeri kanegigeno, ti hageno refiteankna huno hazenkezamo'a refitenante'ne.
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5 Hagi fri'zamo'a nofikna huno anaki nenantegeno, fri'zamo'a krifumo zagagafa azeriankna huno naze'nerie. (Sheol h7585)
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 Hagi nagra narimpa natazane knazanifi mani'nena Ra Anumzamofona krafage hunentogeno, Agra ra mono noma'afinti ana krafageni'a agesa anteno antahi'ne.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 Hagi mopamo'a imi e'nerigeno, toretore nehigeno, agonamofo tramo'a kazakaza hu'ne. Na'ankure Ra Anumzamofona arimpa ahenegeno anara hu'ne.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 Hagi agonagampintira toki nehigeno, agipintira maka'zama tefanene hu tevemo hagana hagana nehigeno, teve tankanu'zamo ankanuferami ankanuferami hu'ne.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 Hagi Agra mona kafana erinagino ne-egeno, agagusamofo fenka kaziga haninentake hampo me'ne.
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 Hagi serafimie nehaza ankeromofo agofetu hareno ne-eno, zaho'mofo agekonare mani'neno hareno evu'ne.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Hagi haninu agra'a azeri ano nevazino, koma neria hamponteti Agra'a azeri ano vazinte'ne.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 Hagi masazama'amo'a ana hampona rupapa huno nevigeno, komopa komo'a nehigeno, tevemo'a teragareno vuno eno huno erami'ne.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 Hagi marerifa Ra Anumzamo monafinkati kema nehigeno'a, agerumo'a tusi'a monage hiaza hu'ne. Hagi kema nehigeno'a, tevemo'a ankanuferamino vuno eno nehigeno, komopa komo'a hu'ne.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 Hagi Agra keve'aramina ahetreno ha' vahe'a zamahe panani nehuno, tusi'a masa'areti kopasinamo ru marave marave hiaza huno zamahe savri hu'ne.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Hagi Ra Anumzamoka kasimu'ma nentankeno'a, hagerimo'a apapa huno vuno eno higeno mopa fore nehigeno, tusi'a keri fore higeno, mopama azeri'nea tra'mo'a amate me'ne.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 Hagi Ra Anumzamo'a monafinka mani'neno azana antefenka atreno, hagerimo nazeri nakri'za nehigeno naza huno navre'ne.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 Hagi hanavenentake ha' vahe'mo'zama nahe'zama nehazageno'a, Agra naza nehuno zamavaresrama hunantaza vahepinti'enena naza hu'ne. Na'ankure ha' vahe'nimo'za hanavenentake hu'za nagri nagatere'nazagu anara hu'ne.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 Ha' vahenimo'za hanaveni'ama omnea knafi hara eme hunante'nazanagi, Ra Anumzamo'a naza hu'ne.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 Hago Agra navareno nagu'vazinia kumapi ome nantene. Na'ankure Agra nagria muse hunante'negu anara hu'ne.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Hagi Ra Anumzamo'ma knare'ma hunante'neana, nagrama fatgo navunava'ma hu'noa zante nona huno mizani'a nami'ne. Nazamo'a agru higena mago hazenke'ma osu'noa zante, nona huno mizana nami'ne.
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Na'ankure nagra Ra Anumzamofona kasege'a amage nentena, nagra havi navu'navara hu'na Anumzamofona otre'nogu huno anara hu'ne.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Nagra kasegea mika amage nentena, magore hu'na tra ke'a ruotagre'noe.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 Nagra kumira nosuna, Ra Anumzamofo avufina kumi'ma huzankura kegava hu'na mani'noe.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Ana hu'negu Ra Anumzamo'a knare navu'nava'ma hunore nona huno mizana nami'ne. Na'ankure Agrama keana nagri nzampina hazenke'zana omneno agru hu'negu huno, anara hu'ne.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 Hagi manifatgoma huza maniza vahera, fatgo kavukva hunezamantenka, hazenkezmima omne vahera knare kavukva hunezmantane.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 Hagi agruma hu'nea zamavu zamava'ma nehaza vahera, agru hu'nea kavukava hunezmantenka, fatgoma osu zamavuzamava nehaza vahera, fatgo kavukva hunka, ana avu'avazantera nona hunezmantane.
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 Hagi zamavufagama anteramiza maniza vahera zamazeri antesaga nehunka, zamavufagama antemareriza vahera zamazeri fenkami netrane.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 Hagi Ra Anumzamoka Kagra tavira rekru hunenantenka, hanizana nagripintira eri netrane.
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 Hagi Anumzanimoka Kagra nzahankena hanave ha' vaheni'a nezamahe'na, Kagra nzahankena ranra kuma kegina takaure'na nevue.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 Anumzamofo avu'avamo'a knare hu'ne. Ra Anumzamoka ke'mo'a tamage ke me'ne. Hagi Agra hankogna hu'nege'za vahe'mo'za agripinka ome franekize.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 E'ina hunanku ina Anumzamo kagri knara huno Ra Anumzana mani'ne? Magore huno ra anumzana omani'neanki, tagri Anumzamoka Kagrake hanavenentake havetia mani'nenka, kva hunerantane.
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 Hagi magoke Anumzamo agrake hanavea nenamino, fatgo kantera knare huno navareno nevie.
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 Hagi Agra nagiamofona azeri hanavetige'na dia afumo'zama nehazaza hu'na agona morusapina vano nehu'na, tarakara nosue.
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 Hagi Ra Anumzamo'a ha'ma hu'zana rempi hunenamino, hanave namige'na bronsireti tro hu'naza hanavenentake atia erigrinkenke nehue.
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 Hagi Ra Anumzamoka Kagra nagu'vazi hanko nenaminka, tamaga kazanu nazerisga hankena, hara hu'na vahe'mokizmi zamavurera nagine vahera mani'noe.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Hagi nagamo'ma krarizankura Kagra ranka varinantanke'na traka osu nevue.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 Hagi nagra ha' vaheni'a zamarotago hu'na ome zamazeneri'na, zamarotago huge'na otre'noanki, zamarotago huvava hu'na miko zazmia eri haviza nehu'na zamahe vagare'noe.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 Hagi nagra zamahe'na rehapatuge'za, nagafi ufrinte efrinte hu'za oratigara osu'naze.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 Hagi ha' vaheni'anema ha'ma hanua hanavea Kagra nenaminka, ha' vaheni'a zamatranke'za nagafi eme kepri hunante'naze.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 Hagi Kagra ha' vaheni'a zamazeri koro hanke'za, zamefira rukrahe hu'za onke fre'za vazage'na, zamavesrama hunenantaza vahera mika zamahe vagare'noe.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 Hagi zamazama hanaza vaheku kezati'nazanagi, magomo'e huno zamaza osige'za, Ra Anumzamofonku taza huo hu'za hazanagi, zamaza osu'ne.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 Hagi nagra ha' huzmante'na zamahe kasopoge'za, zahomo kugusopa eri hareno vuno eno hiankna hu'za miko kokantega umani emani hu'naze. Hagi ha' vaheni'a ha' huzmantena zamahena rehapatuge'za, kampi hapa kna hu'naze.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Hagi Kagra ha'ma renenantazagenka, nagu'vazinka nzamahankena ha' vaheni'a hara huzamagatere'noe. Hagi Kagra kva vahera huhampri'nantake'na kumatamina kegava hu'noge'za, zamage'na antahina osu'noa vahe'mo'zanena nagri nagoraga manine'za erizani'a eri'naze.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 Hagi nagri nagenkema miko kaziga vahe'mo'zama nentahiza, zamanogu nehu'za nagri nagafi anterami'za mani'naze.
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Hagi ha' vahe'nimokizmia miko hanavezamia vagarege'za zamahirahiku nehu'za, fra'ma nekiza vihu'zamia atre'za nagrite e'naze.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 Hagi kasefa huno mani'nea Ra Anumzana nagri fraki havenia mani'neanki'na, agi'a ahentesga nehu'na, nagu'ma vazi'nea Anumzamofo agi'a ahentesga hugahue.
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 Hagi ama ana Anumzamo, nagri'ma nazeri haviza hu'naza vahera nona huno zamazeri haviza nehuno, ru kazigati vahera zamavarenamige'za nagri nagafina mani'naze.
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 Ha' vahe'ni'mo'zama nahenaku nehazageno'a naguvazi'ne. Hagi hazenke vahe'mo'zama nazeri havizama hu'za nehazagenka Kagra nagu'vazi'nane.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 E'ina hu'nanku, maka kumapi vahepintira nagra muse zagamera hu'na Ra Anumzamoka kagia erisga hugahue.
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 Hagi Kagra kinima nazeri oti'nana ne'kamo'na hanavea nenaminkena hara azeri agatenerogenka, Kagra masavema frenka huhampri nante'nana ne'mo'na kavesinenantenka Deviti'nane nagripinti'ma fore'ma hania vahera kavesi rante vava hugahane.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
