Sams-Zgame 140
1 Ra Anumzamoka havi avu'ava zama nehaza vahe'mokizmi zamazampintira nagu'nevazinka, hazenke vahe'mo'zama hazenkema namizankura kegava hunanto.
Til songmeisteren; ein salme av David. Herre, fria meg ut frå vonde folk, vara meg ifrå valdsmenner
2 Ana vahe'mo'za havi avu'ava zama hanaza zanke zamagu'afina retro nehu'za, maka zupa ha' hiho hu'za vahera zamarimpa revava nehaze.
som tenkjer vondt i hjarta, som kvar dag samlar seg til strid!
3 Keagama haza nanekemo'a, osifavemofo agefunamo'ma asaneankna nehu'za, ha' osifavemofo avu'atga zamo zamagipina avite'neanki'za vahera zamazeri haviza hu keaga nehaze.
Dei kvesser tunga si som ein orm, orme-eiter er under lipporne deira. (Sela)
4 Ra Anumzamoka havi avu'ava zama nehaza vahe'mo'zama nazeri havizama hu'zankura kegava hunanto. Hazenkema eri hakarema nehaza vahe'mo'zama hazenkema nami'zankura kegava hunanto, na'ankure nagrira nazeri haviza hunaku oku'a keaga retro nehaze.
Vakta meg, Herre, for henderne til dei ugudlege, vara meg ifrå valdsmenner, som tenkjest til å få mine fet til fall.
5 Zamavufga rama nehaza vahe'mo'za, nagrima nazerinakura kukona antenenante'za, kama vano nehufina krifua anaginentaze.
Dei ovmodige gøymer snara til meg og reip, dei strekkjer garn ved vegen, gildror set dei snaror for meg. (Sela)
6 Ra Anumzamoka Kagrikura, nagri Anumza mani'nane hu'na nehuanki, Ra Anumzamoka kasunku hunantogu'ma nunamuma nehanugenka, kagesa antenka nentahinka nunamuni'a antahinamio.
Eg segjer til Herren: «Min Gud er du.» Lyd, Herre, på mi bønerøyst!
7 Anumzana nagri Ra Anumzamoka Kagra hankavenentake hu'nanankinka nagura vazinka ete nenavrane. Ha' knafina kagra hankogna hunka anteso hunenantenka, kegava hunante'nane.
Herre, Herre, du mi sterke frelsa, du vernar mitt hovud på væpningsdagen.
8 Ra Anumzamoka havi avu'ava zama nehaza vahe'mo'za nazano erinakura tusiza huno zamave'nesianagi, zamatrege'za anazana e'oriho. Ana nehunka havi avu'ava zama hunaku'ma kema retro'ma hanaza zana eri atregeno, anazana forera osuno. Na'ankure ana'ma osnanke'za zamagra zamavufaga erisga hugahaze.
Herre, lat ikkje den ugudlege få si lyst, lat ikkje hans vonde råd få framgang! Dei vilde elles upphøgja seg. (Sela)
9 Nagri'ma ha'ma renenantaza vahera, zamatregeno nagri'ma nazeri haviza hunaku'ma nanekema retro'ma nehaza zamo'a zamagrite efore huno zamazeri haviza hino.
Yver hovudet på deim som kringset meg, skal den ulukka falla som deira lippor valdar.
10 Kagra teve nefake tankanu'za, atregeno ana vahe agofetura eramino. Ana nehunka ana vahera zamazeri atrege'za tevefi vuge, tinkerifi uramige nehu'za, korora fre'za atioramiho.
Brennande kol skal ein rista ned yver deim, i elden skal han kasta deim, i djupe vatn, so dei ikkje kann koma upp.
11 Havigema nehaza vahera zamatrege'za tagri mopafina manine'za, maka zampina knarera osiho. Hazenkema eri hakarema nehaza vahera, knazamo zamavaririno zamazeri haviza hino.
Ein munnkåt mann skal ikkje trygt på jordi, den vonde valdsmann skal dei jaga til han sturtar.
12 Hianagi nagra ke'na antahi'na hu'noankino, knama zami'za zamazeri havizama nehaza vahera Ra Anumzamo'a zamaza nehuno, zamunte omane vahera knare huno zamaza nehie.
Eg veit at Herren skal greida saki for armingen, og retten for dei fatige.
13 Tamagerfa hu'za fatgo avu'ava zama nehaza vahe'mo'za, Anumzamoka kagi'a husga hugantegahaze. Ana nehanage'za Kagri kavukva zama amagemanentaza vahe'mo'za, kagrane magoka manigahaze.
Ja, dei rettferdige skal prisa namnet ditt, dei ærlege skal bu for di åsyn.
