< Ruku 11 >

1 Hagi mago zupa, Jisasi'a magokaziga mani'neno nunamu huvagaretegeno, amagema nentea disaipol ne'mo'a anage huno ome antahige'ne. Ramoka nunamuma hu'zana, Joni'ma amagema nentaza disaipol naga'ama huzami'neaza hunka rempi huramio huno antahige'ne.
Og det skete, da han var på et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: "Herre! lær os at bede, som også Johannes lærte sine Disciple."
2 Higeno Agra anage huno zamasami'ne, Nunamuma hanutma anage hiho, Tafatimoka Kagri Kagimo'a ruotge huno mesie. Kagri kumamo'a e'nie.
Da sagde han til dem: "Når I bede, da siger: Fader, Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;
3 Magoke magoke zage knafima nesuna ne'zana (bretia) neraminka,
giv os hver dag vort daglige Brød;
4 kumitia apaserantegeta, tagranena anazanke huta miko kumima hurantesamokizmia atrezmantamneno. Hagi tatregeta reravataga zampina u'oframneno.
og forlad os vore Synder, thi også vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!"
5 Huteno anante Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Hagi magomoka roneka'amofontega kenage vunka, tagufa breti namitegena, henka nonahuna kamineno,
Og han sagde til dem: "Om nogen af eder har en Ven og går til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! lån mig tre Brød,
6 na'ankure ronenimo'a afeteti eno emaninegena, ne'zama amisuazana omanenegena nehue hanankeno'a,
efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;
7 nomofo agu'afinti ana ne'mo'a kenona anage hugahie. Ko kafa erigi'na mofavre'ni'ane, nagranena tafete mase'nonanki, mago'zana eri onkamigahuanki eme nazeri oraotio hugahie.
og hin så svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke stå op og give dig det:
8 Nagra neramasamue, nomofo agu'afima mani'nea ne'mo'a, arone'amo mani'neanagi otino agrira ne'zana omigahie. Hianagi na'ankure kazikazima hania zanku avesinesiama'a eri amigahie.
da, siger jeg eder, om han end ikke står op og giver ham det, fordi han er hans Ven, så står han dog op for hans Påtrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.
9 Ana hu'negu Nagra neramasamue, antahigegeno, anazana kamino, hakesunka, kenka eri fore hugahane. Kafante vagre vagre hugeno, kafamo'a anagi kantegahie.
Og jeg siger eder: Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
10 Na'ankure antahigaza vahe'mo'za e'nerize. Hakraza vahe'mo'za, keza eri fore nehaze, kafante vagre vagre hanamokizmia, kafana anagi zmantegahie.
Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
11 Ina ne'mo amuno tamifintira, mofavre'amo'ma aganetenkeno nozamegu'ma antahigesigeno'a, nozamea omi osifavea eri amigahio?
Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, når han beder om Brød, eller når han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
12 Hifi kokore amuku'ma antahigesigeno'a, amane segintave (Scorpion) amigahio?
Eller når han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?
13 Hanki tamagra havizama nehzamota, tamagra antahinaze. Knare museza mofavretmia nezamize. Mago'ane monafi mani'nea Neramafa'a, Ruotge Avamuku'ma antahigaza vahera zamigahie!
Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligånd til dem, som bede ham!"
14 Mago zupa ageruma eri tagane havi avamu mago ne'pinti Jisasi'a humegi atrene. Ana havi avamumo atineramigeno, kema nosia nemo'a agafa huno kea nehige'za, tusi'a veamo'za antri hu'naze.
Og han uddrev en ond Ånd, og den var stum; men det skete, da den onde Ånd var udfaren, talte den stumme, og Skaren forundrede sig.
15 Hianagi mago'amo'za hu'za, havi hankromofo ugagota kvazmimofo Belsebuli hanavefi, Agra havi avamura hunente hu'naze.
Men nogle af dem sagde: "Ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste, uddriver han de onde Ånder."
16 Mago'amo'za rehe'za kenaku, agafa hu'za monafinti mago avame'za huraveri huo hu'za hankavetiza antahige'naze.
Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.
17 Hianagi Jisasi'a antahintahizmia negeno, anage huno zamasmi'ne, Mago rankumo amu'nompinti refko huno ha' orente arente haniana, taregamoke haviza hugaha'e. Mago nompi naga'moma amu'nompinti refkoma hanuno'a traka huno haviza hugahie.
Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
18 Hagi Satama agra'a naga'ane amu'nompinti refko huno ha' orente arente haniana, nankna huno ana kuma'amo'a oti hankavetigahie? Tamantahimanegoana, na'ankure tamagra hutma, Belsebul ugagota havi hankromofo hanavefi, havi hankrora hunente hazazanku nehue.
Men hvis også Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestå? Thi l sige, at jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul.
19 Hagi Nagra'ma ugagota havi hankromofo Belsebul hanavefima, havi hankroma huntesugeno'a, iza hanavefi tamagri'ma tamagema nentaza naga'mo'za hunentaze? E'ina hu'neankiza zamagra refko hurmantegahaze.
Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
20 Hianagi Anumzamofo hanaveretima havi avamu hunentesuana, Anumzamofo kumamo'a ko tamagrite e'ne.
Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
21 Hanave ne'moma kuma'ama kegava huno manisigeno'a, maka zama'amo'a mane so'e hugahie.
Når den stærke bevæbnet vogter sin Gård, bliver det, han ejer, i Fred.
22 Hianagi mago hanavenentake ne'mo'ma ha' eme hunteno agateresuno'a, maka ati keve'ane, so'e zama'a erino ome refko hugahie.
Men når en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig på, og uddeler hans Bytte.
23 Iza'o Nagranema nomanimo'a ha' renenante. Iza'o Nagrane emeritru nosimo'a repanini higeno nefre.
Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
24 Agru osu havi avamumo vahepinti atiramino vuteno, ti omane'nea kokampi nevuno, manigasahu kumaku hakeana onkeno anage hu'ne. Ete rukrahe hu'na ko'ma mani'no'a vahe'mofo agu'afi vanue nehuno,
Når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og når den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
25 vuno ana nonte ome keana, nona harafi huno eri so'ehu fatgo hunte'ne.
Og når den kommer, finder den det fejet og prydet.
26 Anante ete vuno mago'a 7ni'a havi avu'ava agetereno nehia avamutmi ome zmavareno ege'za, ufre'za umani'naze. Hankino ana ne'mofona henka nomani'zamo'a, kote nomanizana agatereno havizantfa hu'ne.
Da går den bort og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første."
27 Jisasi'a anage huno nehigeno, mago a'mo vea kevumofo amuno'zimifi mani'neno kezatino, amanage hu'ne, Negrera kaseganteno ami kami'nemo'a muse hugahie.
Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: "Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede."
28 Hianagi Jisasi'a kenona huno, Ana hu'neanagi Anumzamofo nanekema nentahino amagema nentemo, agatereno musena hugahie.
Men han sagde: "Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det."
29 Tusi'a vea krefamo'za mago'ane etruhu rama nehazageno, Jisasi'a agafa huno anage hu'ne, Ama knafi vahera havi vahe mani'ne'za avame'za kenaku nantahinegaze. Hianagi mago avame'za onkegahazanki, Jona avame zanke kegahaze.
Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: "Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
30 Na'ankure Ninive kumate vahe'mokizmire, Jona'a avame'za mani'neankna huno, Vahe'mofo Mofavremo enena anahukna huno menima mani'naza vahe'motarera huramaverina kegahaze.
Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, således skal også Menneskesønnen være det for denne Slægt.
31 Anumzamo'ma vahe'ma refko huno keagama huzmantesia knarera, Sauti kaziga Siba kumateti Kuini a'mo'a otino, Anumzamo'ma keagama refkoma hanirera, ama knafi vahera keontahi vahe mani'naze huno keaga huzmantegahie. Na'ankure ana kuini amo'a afete'arega mani'neanagi, Solomoni knare antahintahi'a antahinaku e'ne. Hianagi antahiho, mago nera Solomonima agaterenea nera amuno tamifina mani'ne.
Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
32 Anumzamo'ma vahe'ma refkoma hania knarera, Ninive vahe'mo'za oti'za ama knafi vahera keontahi vahe mani'naze hu'za keaga huzmantegahaze. Na'ankure Jona'ma hia kerera zamagu'a rukrehe hu'naze. Hanki keho, Jonama agaterenea nera amafi mani'ne. (Jona 3:4-10,1 Kin 10:1-13.)
Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
33 Hagi vahe'mo'za tavira rekru hu'za oku'a antege, ekaeka kupina eririza refinotaze. Hianagi tavira tagiza tavima rekru hunte azotare antenesageno, remsa hu'nenige'za ufresaza vahe'mo'za kegahaze.
Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men på Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.
34 Tamavurgamo'a tamavufgamofo tavire, tamavurgamo'ma keama nehanigeno'a, maka tamavufgamo'a masa hugahie. Hianagi haviza hanigeno'a maka tamavufgamo'a hani hugahie.
Dit Øje er Legemets Lys; når dit Øje er sundt, er også hele dit Legeme lyst, men dersom det er dårligt, er også dit Legeme mørkt.
35 Hanki tamagripima me'nea tavi'moma hanima huzankura, kva hiho.
Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
36 E'ina hu'negu maka tamavufgafima msamoma avimatenenkeno'a, tamavufgafina hanina omnenena, maka tamavufgamo'a tavimoma hiaza huno remsa hu vagaregahie.
Dersom da hele dit Legeme et lyst, så at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som når Lyset bestråler dig med sin Glans."
37 Jisasi'a ana kea huvagaretegeno, mago Farisi ne'mo'a huno, nagrane feru ne'zana eme no huno antahigegeno, vuno neza nenaza trate aza tununte (reclined) umanine.
Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmåltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
38 Ana Farisi ne'mo'ma keama, zamagra Farisi vahe'mo'zama zamazama sesema hute'za nezama nenazaza osu, Jisasima nezama amne nenegeno'a, antri hu'ne.
Men Farisæeren forundrede sig, da han så, at han ikke toede sig først før Måltidet.
39 Hianagi Ramo'a anage huno ana nera asami'ne, Tamagra Farisi vahe'motma kapune, pletinena amega sese nehaze. Hianagi tamagu'afina kumazafa zamo'ene, havi avu'avazamo avite'ne.
Men Herren sagde til ham: "I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
40 Tamagra negi vahe mani'naze, Agra amegama troma hu'nemo'a, agu'afinena trora osunefi?
I Dårer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke også det indre?
41 Tamagrama erinenaza zama, muse nehutma tamagu'areti huta zamunte omane vahe'ma zamamisazana, tamagrira maka zantamimo'a agru hugahie.
Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, så ere alle Ting eder rene.
42 Hianagi Farisi vahe'mota kva hiho! Na'ankure tamagra izane aruine, maka hozafinti mananentake ne'zana 10ni'a kevufinti, mago kevua refko huta nemizanagi, Anumzamofo fatgo avu'avazane, avesizamofona netreta, vahera so'e hunozmantaze.
Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Hånde Urter og forbigå Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
43 Kva hiho Farisi vahe'motma! Na'ankure tamagra osi mono nontamimpi ugota trate mani'zanku tamavenesigetma, maketi kumatamimpi vahe'mo'za antahiramiza husgama huramantezankuke nehaze.
Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne på Torvene.
44 Tamagra Kva hiho! Fri vahe'mokizmi keri refiteankna huta mani'nage'za, vahe'mo'za ana agofetu ontahiza vano nehaze.
Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gå over dem, vide det ikke."
45 Kasegere ugagota hu'naza vahepinti mago'mo kenona anage hu'ne, Rempi hurami ne'moka, kagrama ama kema hanana, tagriku'ene huhaviza hurantane huno hu'ne.
Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: "Mester! idet du siger dette, forhåner du også os,"
46 Hianagi Jisasi'a amanage hu'ne, Kasegere ugagota hu'naza vahe'motmanena kva hiho. Na'ankure tamagra vahe'mokizmia tusi'a knaza zamizage'za kanagu hu'za eri'za nevazagetma, tamagra mago tamazankoa antetma knaza zmia e'norize.
Men han sagde: "Ve også eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder på, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.
47 Tamagra kva hiho! Na'ankure korapama neramagehozama zamahe'naza kasnampa vahe'mokizmia keri tamagra negafize.
Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.
48 E'i ana avu'avazamofona, tamagra vahera zmaveri hutma, neramagehoma hu'neazankura knare hu'ne hutma nehaze. Na'ankure neramageho'za kasnampa vahera zamahe fri'nazagetma, tamagra kerizmia kafinentaze.
Altså ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.
49 E'i ana agafare, tamagri havi tamavu tamavazamofonku, Anumzamofo knare antahintahimofo kemo'enena huno, Nagra kasnampa vahe'ene, aposol nagara huzmantesugeno e'nagetma, mago'amokizmia zamahe nefritma, mago'amokizmia zamazeri haviza hugahaze hu'ne.
Derfor har også Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slå ihjel og forfølge,
50 E'ina hu'negu, mona mopama fore'ma hu'neregatima kasnampa vahe'ma zamahe'za korazmima eritagi atre'za e'naza zantera, nona hu'za meni gnafima mani'naza vahe'mo'za knazana erigahaze.
for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,
51 Abelima ahegeno korama'ama tagiraminereti eno, Kresramana vu itane ra mono nomofo amu'nompima Zekaraiama ahazageno, korama'ama tagitre'nea knarema ehanati'nea vahe'mokizmi koramofo nona'a, tamage ama knafi vahe'motare refko huno nona huramantegahie.
fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.
52 Kasegere ugagota hu'naza vahe'motma kva hiho! Na'ankure antahi'zama eri ki nofira erinetretma, tamagra'a anampina unofreta, anampima ufrenaku'ma nehaza vahe'mokizmi kana rehi'za hunezmantaze.
Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gåede ind, og dem, som vilde gå ind, have I forhindret."
53 Jisasi'ma anama huteno'a, ananteti atreno nevige'za, kasegere ugagota hunaza vahe'mo'zane, Farisi vahe'mo'zanena agafa hu'za zamarimpa henente'za, rama'a zanku agenoka nehu'za,
Og da han var gået ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind på ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;
54 mago'a kema hanifinti azerinaza kanku hake'naze.
thi de lurede på ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.

< Ruku 11 >