Jovu 4

1 Hagi anante Temani mopafinti ne' Elifasi'a amanage huno kenona hu'ne,

Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

2 Mago vahe'mo'ma kagri'enema nanekema hu'zama nehanigenka akohenka mani'nenka ontahigahano? Hagi nagra nagitera aze'ori'na hunaku'ma hanua nanekea amne kasmigahue.

Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?

3 Rama'a vahe antahintahia nezminka, hankavezmi omne vahera zamazeri hankaveti'nane.

Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,

4 Tanafa'ma hu'za mase'zama nehaza vahetmina, nanekeka'amo'a zamazeri hankavenetino, zaferina omne amnema hia vahera hankavea nezamie.

dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft.

5 Hianagi menima knazampi nemaninkeno'a krimpamo'a haviza nehie. Hazenke zamo'ma kavate'ma egenka kagogogu nehane.

Men nu det gælder dig selv, så taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!

6 Anumzamofonku'ma koro hunentenka fatgo hunka nemaninazanku kamentintia nehunka, Anumzamo naza hugahie nehano?

Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Håb?

7 Kagesa antahigo, hazenke'a omne vahe'mo'a amnea frigahifi? Hagi fatgo avu'ava'ma nehia vahera inantega ahe fri'negenka ke'nane?

Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?

8 Hagi nagrama ke'na antahi'nama hu'noana, hozama eri'za avimzama hankre'za hamarazankna hu'za kefo avu'avazama nehaza vahe'mo'za hazenke'za nehamaraze.

Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og sår Fortræd, de høster det selv.

9 Anumzamofo rimpa ahezamo'a, zaho'mo'ma maka'zama eri haviza hiaza huno, Agra asimu'ma antea zantetira zamahe fanane nehie.

For Guds Ånd går de til Grunde, for hans Vredes Pust går de til.

10 Zamagra ha' laionimo'ma ha' hunaku nehiaza hu'za krafa nehu'za, rekazigazi hugahazanagi, hanave laionimofona aheno avera rutafrigahie.

Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slås ud;

11 Hagi ana ha' laionimo'za ahe'zama nenaza zaga omanisige'za zamagaku nehu'za mofavrezmia atresage'za panini hu'za hazagre'za vu'za e'za hugahaze.

Løven omkommer af Mangel på Rov, og Løveungerne spredes.

12 Hagi tamage nanekea oku'a sumi sumi hu'za eme nasmizage'na antahi'noe.

Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken

13 Vahe'mo'za mase himrenageno, kenage ava'nafi ana nanekea eme nasmizage'na anhintahi hakare nehugeno,

i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;

14 tusi nagogo nefegeno, zaferinani'a omne amne nehige'na, tusi nahirahiku hu'noe.

Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;

15 Mago zaho erino navufi evigeno, navufga nazokamo'a harahara huno oti vagare'ne.

et Pust strøg over mit Ansigt, Hårene rejste sig på min Krop.

16 Hagi ana zaho'ma erino'ma evigenama koana, mago zamofo amema'a fore huno oti'neanagi, avufga'a onke'noe. Anama nehigeno agasasama omanenefintira mago agerumo'a anage hu'ne.

Så stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det så ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:

17 Anumzamofo avurera mago vahe'mo'a fatgo osu'ne. Tro'ma hurante'nea Anumzamofo avurera magora agru vahera omanifta hu'ne.

"Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?

18 Anumzamo'a eri'za vahe'anena antahi nozmino ankero vahe'amofo havi zamavu'zmava zana refko huno nezamage.

End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,

19 Hagi vahera Anumzamo'a mopareti eri kripeno tro hunteneankino (moth) afovage brebrema rehapatiaza hugahie.

endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!

20 Hagi trazamo'za nantera fore hute'za, kinaga sege'za frizankna hu'za ana fri fanane hazage'za antahi nozamize.

De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde.

21 Seli nozmimofo nofira katufe atrazageno pasru hiankna hu'za knare antahintahi omne vahe nefrize.

Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom."