Jovu 31

1 Hanki nagrama navuma kezani'afima mago huvempa kema hu'noana, mago mofa'ma negesuna havi antahintahia e'orisnue hu'na huvempa hu'noe.

Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?

2 E'inahu havi avu'ava'zama hanugeno'a, manisgama hu'nea Hankavenentake Anumzamo'a ana havi avu'ava zanirera havi mizana namigahie.

Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?

3 Havizama hu'za refkoma hu so'ema nosaza vahera Anumzamo'a knaza nezamino, kumi'ma haza vahetera hazenkeza atregeno ne-e.

Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?

4 Ana nehuno maka zama hua zampina Anumzamo'a avua anteno nenageno, nagama rerakaure'na vuana nenage.

Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?

5 Nagra mago vahera havigea hu'na revataga nosu'na, havige zantera nagia re'na ovu'noe.

Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

6 Atrenkeno Anumzamo'a navu'navazania erinteno, fatgoma huno refko'ma nehia sigerire negeno refko huno nageno. Na'ankure nagrama fatgo navu'nava zama nehuana Agrake keno antahino hu'ne.

— han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —

7 Hagi Anumzamofo kama atre'na hazama negre'na, navumo kea zante'ma havi antahintahima hu'na kumi'ma hu'nesnua kumiro, mago'a kumi'enema hu'nesnuana,

dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:

8 atrenkeno nagrama hankre'nesnua ne'zana, ru vahe'mo'za vasage'za neho. Hagi nagrama hankre'nesnua avimzana eri tasagi hutreho.

Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.

9 Hagi mago a'ma nege'na havi antahintahima eri'nesnuano, tvaonire'ma nemanisnia ne'mofo a'ma nege'na kenunuma hu'nesanuana,

Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:

10 atrenkeno nagri a'mo'a ru vemofo a' nemanina, ru venenemo'za a'ni'a ante'za maseho.

Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.

11 Hagi nagra mago vemofo a'enema hazenkema hu'nesanuana, nagra'a tusi nagaze eri nami'noanki'na, ana kumi'ma hu'nesua zantera mizama'a nagra'a erigahue.

Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;

12 E'i ana kumi'mo'a, mago tevegna hu'neankino, tevava huno nevuno, teve kumapi vugahie. Ana hu'neankino ana maka'zama ante'noa zana, tevemo te fanene hugahie.

thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

13 Hagi ko'ma nagri eri'za venenemozane a'nemo'zanema, knazamima eri'za neazage'nama, knazazamima e'orinesnuana,

Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;

14 inankna hu'na Anumzamofo avurera nagra keagafina otigahue? Inankna hunka eri'za vaheka'a kegava hu'nane huno Anumzamo'ma nagenokama hanige'na, na'ane hu'na kenona huntegahue?

— og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?

15 Na'ankure Anumzamo'a Agrake nagri'ene eri'za vahe'ni'anena, antatimofo arimpafina tro hurante'ne.

har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

16 Hagi zamunte omane vahe'mo'zama mago'a zanku'ma kema nehazage'na, i'ora osu'na amne nezami'na, kento a'nanemo'zama zamazama hanuegu'ma nagrite'ma zamavuma nentazage'na amne zamaza nehu'na,

dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,

17 nagragukera ontahi'noanki megusa mofavreramina, ne'zana refko hu'na zami'noe.

og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;

18 Nagra osi'ma mani'noregati'ma eno meninte'ma e'neana, megusa mofavre nagara nafa zamigna hu'na kegava hunezmante'na, kento a'nane nagara zamaza hu'na e'noe.

— tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —

19 Hagi nonkumazmima omne vahe'ma kukenagu'ma atupa'ma nehazage'na, kukena nezami'na, mago'a zanku'ma atupa'ma nehaza vahera kukenane nakreku'enena zami'noe.

dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;

20 Ana nehu'na zamazeri amuhoma hanigu sipisipi azokateti'ma trohu'naza nakre kura zamuge'za antani'za amuhogu'ma nehu'za musema nehu'za, nagrira husga hunante'naze.

dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

21 Hagi keaga refkohu ne'mo'a, nagri kaziga antegahie nehu'na, nagra keagafina oti'na megusa mofavre naga'ma keagama huzmantesnuana,

dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:

22 nazamo'a nazo'nafinti rutasagi huramigahie.

Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!

23 Na'ankure nagrama koro'ma nehuana, Anumzamo'a knazana atreni'geno eme nazeri haviza hugahie hu'na nentahue. Hagi Anumzamo'ma hankaveareti'ma nazeri havizama nehaniana, nagrira amuhazani'a omane'ne.

Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

24 Hagi nagra zagofina amuha zani'a nonte'na, golimo'a naza hugahie hu'na namentintia nosue.

Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;

25 Nagra'a nazapinti'ma erifore hu'na ante'noa zago fenokura navufga erisga nosu'na,

dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;

26 monare'ma me'neno nerea zagere'ene ikamo'ma knare zantfama huno remsama nehige'na monora huonte'na,

dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

27 e'i ana zantera mago narimpa hu'na monora hunonte'na, nzantetira zanahe'na antakora osu'noe.

og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:

28 Hanki nagrama anama hu'nesanuana kumi hu'noankino, kema refko'ma hunantesnia nemo'a knaza namigahie. Na'ankure onagamu monafinkama nemania Anumzamofontera havige hu'na eri fraki'nogu anara hugahie.

— Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!

29 Hagi ha' vahe'nimo'zama knazampima mani'nazage'na nezamage'na, nagra musena nehu'na zamagizana ore'noe.

dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

30 Ana nehu'na magore hu'na zamazeri haviza hu nanekea hu'na kumira nosu'na, havizama hunante'nazarera nona osu'noe.

— men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —

31 Hagi nagri nompima nemaniza eri'za vahe'nimo'za hu'za, maka eri'za vahe'a ne'zana nezamino magore huno zamatrege'za amnea novaza ne' mani'ne hu'za nagrikura nehaze.

dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?

32 Nagra ozamageno'a vahe'ma nonire'ma azage'na magore hu'na zamatroge'za megira omase'nazanki, kahana anagi hagaro nehu'na, zamavare nompi antoge'za maka zupa mase'naze.

— den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —

33 Mago'a vahe'mo'zama nehazaza hu'na kumi'ni'a nagu'afina eri frakinaku hu'noanagi, anara osu'noe.

dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,

34 Hagi rama'a vahe'mo'zama nenage'za, kiza zokago kema hunenantesage'za, naga'nimo'zama eme nasami'zankura korera hu'na nompina omani'noe.

fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

35 Hagi nagra nagesama antahuana, nagrama nehuankema mago vahe'mo'ma agesama anteno antahiresina knare hisine. Nagra nazanko avona ama antoanki atre'nenkeno Hankavenentake Anumzamo negeno kenona hunanteno. Hagi mago vahe'mo'ma nagri'ma keagama hunantenaku'ma hanuno'a avompi krenteno.

Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;

36 Anama hanige'na muse nehu'na ana avona nazo'nare erigofi'na vano nehu'na, kini fetori'ma hiaza hu'na nasenire antanigahue.

sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!

37 Ana nehu'na kini vahe'mofo mofavremo'ma hiaza hu'na, Anumzamofo avuga uoti'na nagra'ama maka navu'nava zama hu'nesanuana ome eri ama hu'na asamigahue.

Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.

38 Hagi mopa'nimo'ma haviza hu'nane huno'ma keagama hunantenigeno, hoza tinkamo'a tusi zavi'netenigeno,

Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;

39 mago vahe'mofo hozafinti ne'za musufa sege, ana hozamofo nefa ahe frige'ma hu'nesanuana,

dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:

40 anama eri nafa'ama hu'nesanua mopafina witimo'a ohesianki ave've trazamoke hageno marenerisanigeno, amne tra'zamo balimofo nona erino hageno marerigahie. Ama ana nanekema huvagareteno'a, Jopua kea osu'ne.

Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.